Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Hvad er nudging

Nudging er kommet på fleres læber og bruges til tider i flæng, men hvad er det egentlig og hvordan kan vi som sundhedsprofessionelle anvende det i praksis?

Nudging bruges i flæng – men hvad er det?

Nudging anvendes oftere og oftere, også i danske sammenhænge. Nudging er ikke et nyt fænomen. Måden hvorpå vi bevidst bruger det i forebyggende sammenhænge er derimod under forandring. Nudging er relateret til adfærdsøkonomi. Med et 'nudge' giver man folk et lille men kærligt skub, populært sagt. Man taler om at nudge og nudging som begreb.

Først og fremmest skal vi slå fast, hvad nudging egentlig er. Som ordet antyder, er det af engelsk oprindelse og en egentlig enkel definition findes for så vidt ikke. Adfærdsforsker Pelle Guldborg Mikkelsen har sammen med ph.d.-studerende Andreas Maaløe Jespersen dog og alligevel gjort sig i en dansk definition af begrebet således:

"Et nudge er et forsøg på at påvirke menneskers valg og adfærd i en forudsigelig retning og i overensstemmelse med deres reflekterede præferencer uden at begrænse deres valgmuligheder eller ændre afgørende ved handlingsalternativernes omkostninger, hvor omkostninger forstås som økonomi, tid, besvær, sociale sanktioner, o.lign."

Det ser let ud, men den videnskab der ligger bag hvert enkelt nudge er kompleks og består af anvendt adfærdsøkonomi og adfærdspsykologi.

Professor Brian Wansink præsenterer konkrette effektive nudges i sin bog ”Hovedløse spisevaner”. Små ændringer som i fx tallerkenstørrelse, service og synlighed af fødevarer. Et efterhånden meget anvendt nudge i kantiner er ”mindre tallerkener”, idet undersøgelser har vist, at man spiser mindre (også kaldet enhedsbias). Det er et simpelt nudge, baseret på viden om adfærdspsykologi. 

Kilder:

http://inudgeyou.com/wp-content/uploads/2017/03/Hvad-er-nudging.pdf

Wansink, Brian, “Mindless Eating”, 2006