Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Ernæringsfokus konference

Ernæringsfokus 2017 konferencen er nu vel overstået. Vi har fordøjet indholdet fra de forskellige oplæg der fandt sted, og giver nu en opsummering af dem, samt bud på hvordan indsigterne kan bruges i praksis.

Tre sygdomme er stadig vestens store plager: Diabetes, kræft og hjertekarsygdomme. Lægerne arbejder på højtryk, og vi spørger os selv; Hvad kan vi, de ernærings- og sundhedsprofessionelle, gøre? Og hvad fortæller den nyeste forskning om kost, livsstil og genetiks indflydelse på sygdommenes udvikling og behandling?

Nedenfor er en liste over opsummeringsartikler for de forskellige emner der blev dækket på konferencen. Klik på titlerne for at læse dem i deres helhed.

Professor Dennis Sandris Nielsen fortalte på Årets Ernæringsfokuskonference om tarm og tarmflora. Her følger highlights fra hans præsentation, der kan bruges i kostrådgivning.
Antallet af diabetespatienter er stærkt stigende, og det er vigtigt at få knækket kurven. Diabetes var et af fokusområderne på årets Ernæringsfokus konference: Er sundheden blevet syg? Her blev deltagerne beriget med oplæg fra Mads Juul Skytte, dr. Med og ph.D på Bispebjerg Hospital og Lisa Heidi Witt, diætist fra Diabetesforeningen.
"500.000 danskere har osteoporose – 350.000 ved det ikke". Sådan indledte Lars Hyldstrup, overlæge, dr. Med. Hvidovre Hospital, sit oplæg 'Knoglerne smuldrer – hvad kan vi gøre?' til dette års Ernæringsfokus konference. Her kan du læse mere om Lars Hyldstrups hovedpointer fra dagen.
Adjunkt Mads Fiil Hjorth fra Institut for Idræt og Ernæring, KU fortalte på Årets Ernæringsfokuskonference om helt nye studier der peger på, at en måling af fasteblodsukker og insulin, kan afsløre den individuelle diæt, der vil give vægttab og vægtvedligeholdelse. Her følger highlights fra hans præsentation.
Årets Ernæringsfokus konference bød på to indlæg om Kost og hjerte-kar-sygdom. Det ene af Jette Heberg med titlen: Kost og hjerte-kar-sygdom – hvad siger forskningen, og hvordan fortolker du den? Det andet med titlen: Nye vinde om kost og kolesterol gav Lotte Juul Madsen.
Årets Ernæringsfokus konference: Er sundheden blevet syg? bød på 2 oplæg om kost og kræft. Kræft er en kompliceret sygdom, der findes i mange forskellige former. Kosten har blandt meget andet indflydelse på udvikling af kræft, men der er noget der tyder på, at det er fraværet af kostfibre, fuldkorn, grønt og frugt, der på kost-siden øger den relative risiko for sygdommen, end tilstedeværelsen af fx forarbejdet kød. Allerøverst på risiko-rangstigen for ”The Global Burden of Disease” ligger rygning og højt blodtryk forfulgt af overvægt og fysisk inaktivitet.
Hvor opstår alternative fakta på sundhedsområdet, hvordan opdager man nye trends og hvilke værktøjer findes til at imødekomme og rette misforståelser, myter og fejlagtige kampagner på tværs af sociale medier? Dette forsøgte Robin Juel Johansens, senior social media advisor, Landbrug & Fødevarer at gøre os meget klogere på til den årlige Ernæringsfokus konference.