Introduktion

24. januar 2023

DTU Fødevareinstituttet laver løbende kostundersøgelser, der undersøger, hvad danskerne spiser og drikker. I kostundersøgelsen 2011-2013 deltog personer i alderen 4-75 år. Deltagerne registrerede deres indtag af mad og drikke i syv dage. Der blev samtidig indsamlet oplysninger om deltagernes øvrige livsstil - blandt andet deres fysiske aktivitet.

De enkelte fødevaregrupper bidrager ifølge undersøgelsen Danskernes kostvaner 2011-2013 med følgende:

Fødevaregrupper, som bidrager mest (grøn) og mindst (rød) til indholdet af energi, kostfiber og udvalgte vitaminer og mineraler i dansk gennemsnitskost. Gule felter angiver intermediære indhold. Tallene angiver procentdelen af de samlede indhold i den danske gennemsnitskost for de levnedsmiddelgrupper, som giver mest og næstmest af de enkelte vitaminer, mineraler og kostfibre.

Som det ses, bidrager kød og fjerkræ væsentligt med næringsstoffer i danskernes kost.

  • Kød giver kun 12 % af energien i danskernes kost, men bidrager med væsentlige mængder af næringsstoffer fx med 30 % og derover af B12, A-vitamin, B1, zink og med ca. 25 % af protein, niacin og selen - samt ca. 20 % af B6 og jern samt ca. 15 % af D-vitamin.
    Gruppen kød og kødprodukter inkluderer charcuterivarer og indmad, men ikke fjerkræ.
  • Fjerkræ giver kun 2 % af energien i danskernes kost, men bidrager med væsentlige mængder af næringsstoffer f.eks. med 5 % og derover af selen, niacin, protein og B6 -vitamin.
  • Æg bidrager med 1 % af energien i danskernes kost, men indeholder alle essentielle næringsstoffer på nær C-vitamin. Æg bidrager især med selen og D-vitamin - begge med 10 %. Det er næringsstoffer, som mange danskere får for lidt af.

På denne side kan du finde information om forskellige fødevarer: bælgfrugter, fisk, frugt og grønt, korn, kød, mælk og mejeriprodukter og æg.

Under hver fødevare kan du læse mere om ernæring, sundhed, kvalitet og sikkerhed, dyrevelfærd, miljø og bæredygtighed samt danskernes forbrug. 

Læs om fødevarer her...

Måske du også er interesseret i...