Mejeri rimer på økologi, men også på pris

17. juni 2014

Landbrug & Fødevarer har spurgt danskerne, hvad de lægger mest vægt på når de køber mejeriprodukter. Økologi, pris og friskhed er de faktorer, som flest nævner. Mange lægger imidlertid også vægt på, at produktet er dansk og om det er sundt.

Hovedpointer fra analysen:

  • 22% af respondenterne vægter økologi højest, når de køber mejeriprodukter
  • 20% vægter prisen højst og 18% vægter friskhed højst
  • Der en tendens til, at mænd vil have billige mejeriprodukter og kvinder vil i højere grad have økologiske 
  • Det er især de unge mellem 18-34 år der prioriterer pris og økologi højt
  • Økologi er vigtigere end dansk produktion for 4 ud af 5 regioner i Danmark 
  • I Region Hovedstaden er økologi vigtigst ved valg af mejeriprodukter og i Region Syddanmark og Midtjylland er pris vigtigst 

Se de seneste analyser om danskernes adfærd