DIAAS / PDCAAS – FAO vurdering af proteinkvalitet

Et ekspertudvalg under FAO anbefaler en ny metode til vurdering af proteiners ernæringsmæssige værdi. Metoden erstatter den tidligere anbefalede PDCAAS og er en videreudvikling af denne.

Den nye metode hedder DIAAS, Digestible Indispensable Amino Acid Score, og indebærer i hovedtræk at:

• De enkelte aminosyrer betragtes som selvstændige næringsstoffer.

• Hver enkelt aminosyre vurderes i forhold til den tilsvarende aminosyre i referenceproteinet. Den laveste værdi er DIAAS.

• DIAAS over 100 (%) rundes IKKE ned.

• Aminosyrens fordøjelighed måles ideelt hos mennesker og i ileum.

Den praktiske konsekvens er, at den reelle forskel i kvaliteten mellem vegetabilske og animalske proteiner nu kommer tydeligt frem. Et DIAAS over 100 angiver at det pågældende protein, eller produkt, har et potentiale for at kunne berige andre produkter.

PDCAAS, Protein Digestibility Corrected Amino Acid Score.
DIAAS, Digestible Indispensable Amino Acid Score

Hvorfor er DIAAS bedre end PDCAAS?

Både PDCAAS og DIAAS baserer sig på sammenligningen af fødevareproteiner med et referenceprotein, som er den aminosyrekombination, der ligger nærmest ved menneskets behov. Proteinets ernæringsmæssige værdi defineres/begrænses af fordøjeligheden og af den aminosyre, der ligger lavest i forhold til referenceskemaet.

Fordøjelighed

DIAAS vurderer fordøjeligheden af den enkelte aminosyre, mens PDCAAS bare bruger det intakte proteins fordøjelighed til at finjustere scoren. Desuden er målet nu at måle fordøjeligheden af aminosyrerne på prøver fra ileum hos mennesker. Hvis data af denne kvalitet ikke findes, bruger man stadig fordøjelsesdata fra ileum hos rotter eller svin, samt data baseret på fæcesprøver, dog helst humane.

Referenceprotein

FAO’s referenceprotein har den aminosyresammensætning der bedst matcher menneskets behov. Det har pr definition en aminosyrescore (AAS) på 1 (100%). Andre proteiner ligger lavere, fordi de aminosyresammensætninger er anderledes, og derfor ikke matcher den menneskelige organismes behov helt. De animalske proteiners aminosyrefordeling ligner menneskets behov mest, og fordøjeligheden er god. Aminosyreindholdet i animalske proteiner ligger højt, og nogle aminosyrer scorer højere end i referenceproteinet, og AAS scoren bliver over 1.

• I PDCAAS runder man disse værdier ned til 1 (100), uden yderligere stillingtagen til de overskydende aminosyrer. Man er tilfreds med at være ”i mål” i forhold til med mange essentielle aminosyrer.
• I DIAAS bevarer man det reelle aminosyrescore, så den virkelige forskel i kvaliteten mellem vegetabilske og animalske proteiner bliver tydelig. Et DIAAS over 100 angiver at det pågældende protein, eller produkt, har et potentiale for at kunne berige andre produkter. I de tilfælde hvor det vurderes, at en øget indtagelse af protein eller specifikke aminosyrer er på sin plads, får man formodentlig det bedste resultat, hvis man bruger proteinkilder eller kombinationer med optimal aminosyresammensætning.