Maddag 2020 hylder madordninger til de mindste over hele landet

15. september 2020

Onsdag den 16. september danner rødbeden rammen for frokostmåltidet til de mindste.

Daginstitutionerne tager onsdag den 16. september rødbeden med i køkkenet, og sammen med børnene tilberedes rødbedebøffer, -creme og -brød, for til sidst at guffe det samme frokostmåltid på tværs af hele landets deltagende daginstitutioner.

Anledningen er Maddag 2020, som arrangeres af Kost og Ernæringsforbundet og FOA for at hylde madordninger i daginstitutionerne.

Hvorfor fejres Maddag?

Madordninger er et skridt på vejen til lighed i sundhed, da alle børn er sikret ordentlige måltider, der både er varierede og i overensstemmelse med de officielle kostråd. Børn får dækket op til 70 % af deres energibehov i løbet af dagen i deres daginstitution, så her er den rigtige kost altså vigtig. 

Eventet Maddag 2019 arrangeres af Kost og Ernæringsforbundet i samarbejde med FOA.
Maddag 2020 støttes desuden af: FOLA, Rådet for sund mad, Landbrug & Fødevarer, BUPL, Fødevarestyrelsen og Komiteen For Sundhedsoplysning

Måske du også er interesseret i...