Madhåndværkere i Danmark skal belønnes - kender du en?
21. februar 2023
Landbrug & Fødevarer belønner igen i år de madhåndværkere i Danmark, som er en inspiration for branchen - og du har nu mulighed for at indstille din egen kantine eller det offentlige køkken, som hylder de bæredygtige måltider med fokus på økologi, sensorik og smag.
Kantineprisen 2023
Med Kantineprisen 2023 sætter Landbrug & Fødevarer fokus på de bedste af de bedste, som viser vejen for branchen og serverer mange måltider hver dag. Som noget nyt har prisen et økologi-fokus og skal derfor have minimum ”Det Økologiske Spisemærke” i Sølv og derudover er der stort fokus på smag i samarbejde med kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem.
Juryen udvælger nemlig 3 nominerede, som inviteres med til at dyste på lige fod med landets ypperste kokke under Danmarks største kokkekonkurrence ”Sol over Gudhjem” på Bornholm.
Indstil Danmarks bedste kantine og læs mere om prisen her: https://goderaavarer.dk/priser/kantineprisen
Køkkenprisen 2023
Køkkenprisen 2023 uddeles til de køkkener, der har formået at skabe en klar retning for, hvordan de arbejder med bæredygtighed. Der er point for refleksion over, hvordan køkkenet arbejder bæredygtigt, og de køkkener, der i sidste ende kommer i betragtning til Køkkenprisen 2023, vil først og fremmest blive udvalgt på baggrund af deres stærke bæredygtige profil, samt køkkenets vilje til at arbejde med at fremme udviklingen af bæredygtige måltider. Eksempler på køkkener, der arbejder med en bæredygtig profil, kan være:
- Køkkener der har et særligt fokus på fx madspild, lokale råvarer, sæson, høj økologiprocent, brugen af fx bælgfrugter osv. Dertil kan det også indbefatte en klar strategi for bæredygtig mad og måltider i form af arbejde med de 7 officielle kostråd, FN’s verdensmål eller andet.
Alle offentlige køkkener og medarbejdere kan indstille deres køkken til prisen: central- og hospitalskøkkener, daginstitutioner, plejehjem, social- eller døgninstitutioner samt køkkener på skoler og uddannelsessteder: https://goderaavarer.dk/priser/koekkenprisen
Måske du også er interesseret i...
21. februar 2023
Kan du få et planterigt måltid i din offentlige kantine?
Ny rapport fra Fødevarestyrelsen undersøger mulighederne for altid at få et planterigt måltid i offentlige kantiner og køkkener. Læs om undersøgelsen her.
21. februar 2023
Fødevarestyrelsen lancerer nye råd om vegetariske måltider
Fødevarestyrelsen lancerer nye kostråd til vegetariske måltider, som skal hjælpe madprofessionelle i børnehaver med at lave sund og planterig mad til børn.