Danskernes jul 2022 er fyldt med juleglæde og traditionel julemad

24. november 2022

Julen står for døren, og med den følger juletraditioner og julefejring. Landbrug & Fødevarer har igen i år undersøgt danskernes forventninger til julen. Langt de fleste glæder sig allermest til samvær med familie og/eller venner, mens to ud af tre danskere glæder sig til julemaden. Vil man fejre juleaften ude eller hjemme? Og er det mon flæskesteg eller and, der vil stå på årets julebord?

Landbrug & Fødevarer sætter i denne analyse fokus på danskernes forventninger til julen 2022. Er det mon flæskesteg eller and, der vil stå på bordet? Og fejrer man ude eller hjemme?

Analysen er baseret på en undersøgelse gennemført af Norstat for Landbrug & Fødevarer i november 2022.

Hovedpointer fra analysen:

  • Julen er noget, som mange danskere glæder sig til. Det er knap halvdelen, der glæder sig i ’høj’ eller ’meget høj’ grad, mens en tredjedel glæder sig i nogen grad.
  • Blandt dem, der ser frem til julen, er det især samværet med familie og venner, man glæder sig til. På andenpladsen finder vi julemaden, som over halvdelen glæder sig til.
  • Flere end ni ud af ti danskere i alderen 18-70 år forventer at holde juleaften. Af disse planlægger 46 pct. at holde juleaften hjemme enten med eller uden gæster, mens 43 pct. planlægger at holde jul et andet sted end hjemme. 5 pct. har endnu ikke besluttet sig i midten af november.
  • Spørger vi danskerne, hvad de forventer, der vil stå på julebordet i år, er der stor enighed om, at julebordet vil rumme brun sovs, brunede samt hvide kartofler, rødkål og risalamande. 77 pct. forventer, at der vil stå and på julebordet, mens 70 pct. forventer at få flæskesteg.

55 pct. finder det vigtigt eller meget vigtigt, at julemaden er lavet med danske råvarer, mens blot 13 pct. svarer, at det ikke er vigtigt. Hver tredje forholder sig neutral

Se de seneste analyser om danskernes adfærd…