Danskerne spiser ofte ud på cafe og restaurant

27. januar 2017

Udespisning fylder mere og mere i danskernes samlede fødevarebudget. Landbrug & Fødevarer har derfor undersøgt, hvor danskerne spiser ude, hvor ofte de gør det og hvilke holdninger de har til det.

Hovedpointer fra analysen:

  • 98% af de adspurgte spiser af og til på en restaurant med bordservering
  • 93% spiser af og til på cafe/bar/cafeteria og cafe med bordservering
  • Danskerne spiser ofte på cafe med selvbetjening - denne type spisested besøges i gennemsnit knap 1 gang om måneden 
  • Unge forbrugere i alderen 18-29 år spiser oftere ude end andre forbrugergrupper og det er især fastfood restauranter de besøger
  • Restauranter med bordservering besøges lige ofte af alle aldersgrupper
  • Hovedstadsbeboere spiser oftere ude end danskere fra de andre regioner i landet 
  • Familier med hjemmeboende børn spiser oftere på fastfood restauranter end familier uden hjemmeboende børn 
  • De fleste danskerne spiser på restaurant i anledning af et socialt møde og 25% af de besøgende har ikke nogen særlig anledning 
  • Besøgende på cafeer har typisk et socialt møde med familie, venner og bekendte 
  • Det vigtigste for den gode oplevelse på cafe, restaurant og hotelrestaurant er veltillavet og smagfuld mad efterfulgt af hyggelige omgivelser 
  • Oksekød er den mest udbredte kødtype at spise på restaurant 
  • De unge spiser mere grisekød end de andre aldersgrupper
  • 4 ud af 10 spiser ikke kød på hotelrestaurant 
  • 56% af danskerne mener at det er for dyrt at spise ude 

Se de seneste analyser om livsstil…