Proteiner

20. december 2023

Puk Maia Ingemann Holm

Chefkonsulent

Puk Maia Ingemann Holm

På disse sider kan du bl.a. læse om protein i kosten, behov for protein, forskelle på protein fra forskellige kilder, og deraf biotilgængelighed og proteinkvalitet. 

Hvad er protein?  

Protein er kroppens byggesten, og et af de fire energigivende makronæringsstoffer, sammen med fedt, kulhydrat og alkohol. Proteiner bidrager med energi ved at tilføre kroppen 4 kalorier (kcal)/17 kilojoule (kJ) pr. gram protein, du spiser. 

1 g protein = 17 kJ eller 4 kcal

Proteiner er opbygget af 20 forskellige aminosyrer. Aminosyrerne sammensættes med peptidbinger og derved dannes en kæde af aminosyrer i en såkaldt polypeptidkæde, der kan folde sig til tredimensionelle strukturer. Rækkefølgen af aminosyrer i polypeptidkæden bestemmer, hvordan proteinet ser ud og dermed også proteinets funktion. 

Hvor får vi protein fra? 

Protein findes i diverse fødevarer og bruges primært til opbygning og vedligehold af kroppen. En vis daglig mængde protein fra kosten er livsnødvendigt for at opretholde kroppens funktioner. Proteinindtaget i Danmark udgør ca. 16 % af det samlede energiindtag. 

Det er altså nødvendigt at tilføre protein via kosten. Gode proteinkilder er:

  • Kød, fjerkræ, fisk og skaldyr
  • Æg 
  • Mejeriprodukter, fx mælk, ost, skyr og yoghurt 
  • Bælgfrugter, nødder, frø og sojaprodukter 

Der findes også protein i brød og kornprodukter, fx rugbrød og havregryn. Ligesom der er små mængder protein i frugt, grøntsager og kartofler. 

Fedtstof, sukker, vand og alkohol indeholder meget lidt eller ingen protein.  

Proteinplakaten - bestil eller download den her

Proteins rolle i kroppen

Proteiner er kroppens byggesten. Ca. 15% af kroppen består af protein. Proteiner er bl.a. nødvendige for: 

  • Byggesten i alt væv, fx organer og hud 
  • Opbygning af muskler - her spiller proteinstrukturerne myosin og aktin en afgørende rolle  
  • Produktion af hormoner, som bl.a. regulerer vækst og stofskiftet 
  • Produktion af enzymer, som katalyserer kemiske reaktioner i kroppen. Enzymerne er vigtige ifm. fordøjelse og respiration 
  • Spiller en afgørende rolle for immunforsvaret og dannelse af antistoffer
  • Fungerer som kanal og transportprotein af molekyler over cellemembranen

Der foregår hele tiden en opbygning og nedbrydning af kroppens proteiner. Da protein er cellernes byggesten, afhænger proteinbehovet af kropsvægten og eventuel sygdom, som igen har betydning for energibehovet. 

Kilder: 

DTU Fødevareinstituttet - Danskernes kostvaner 2011-2013. 

Læs mere om protein her...

SN Landbrug Foedevarer 4Saesoner 1222 34960 Vinter

Får du nok protein? Og hvad er kvaliteten af det protein, du indtager?

Protein er kroppens byggesten og bruges til at opbygge og vedligeholde muskler, danne nye celler samt til at transportere enzymer, hormoner og antistoffer rundt i kroppen. Beregn dit proteinindtag her.

gå til proteinberegneren

Måske du også er interesseret i...