Vægttab

22. november 2021

Der kan være rigtig mange grunde til overvægt. Grundlæggende kan overvægt skyldes usunde madvarer, for meget mad og lav eller ingen fysisk aktivitet. Men ofte ligger der meget mere bag. Hos nogle personer med overvægt kan der være psykiske årsager eller fysiske, som eksempelvis lavt stofskifte, der gør, at kiloene langsomt er kommet snigende. Men også arv (genetik) og miljø kan spille en rolle i forbindelse med overvægt. Fordi der kan være mange årsager til overvægt, er det derfor heller ikke altid lige så let at smide de overflødige kilo.

Slank med nye vaner

Overvægt kommer ofte snigende over en længere periode og skyldes en ubalance mellem det, der spises, og kalorieforbruget. Hvis man spiser mere, end kroppen bruger, tager man på; spiser man mindre, end kroppen bruger, taber man sig.

Man skal altså ikke alene tænke på, om man spiser sundt eller usundt, for en kombination af sund mad i for store mængder og for lidt fysisk aktivitet kan også føre til overvægt.

Tålmodighed lønner sig

Det kan være svært at ændre vaner. Livsstilsændringer kan kræve meget tid. Selv små ændringer får stor betydning på længere sigt. Et varigt vægttab opnås kun ved at indarbejde nye mad- og motionsvaner i hverdagen - en ny og bedre livsstil. Optimisme fremmer projektet.

Personer der tager medicin og ønsker at tabe sig mere end 5 kg, bør tale med egen læge før vægttab påbegyndes. Ønskes professionel hjælp til vægttab, kan man kontakte en diætist. Her kan du finde oplysninger om diætister i dit lokalområde.

Gode spisevaner

Det er en udbredt misforståelse, at man taber sig ved at springe et eller flere måltider over. Hvor mange måltider den enkelte skal have afhænger af vaner og præferencer. Tænk i mad der mætter, portionsstørrelser og undgå unødig snacking af kalorierige fødevarer. Gør hvert måltid til en lille fest - spis ved et bord, dæk pænt op og nyd maden. 

Mad der mætter

Slankeopskrifter er for voksne, som vejer mere end 5 kg for meget og som enten vil holde vægten eller ønsker at tabe sig. På Voresmad.dk findes retter med nedsat energiindhold. Søg på 'slankeretter' i kategorien 'Sund og slank'. I disse opskrifter er der lagt vægt på, at portionerne er rimeligt store i forhold til mængden af kalorier. Indholdet af protein og kostfibre er temmelig højt - den fordeling giver mad, der mætter godt. Protein får vi især fra magert kød, fjerkræ, fisk og magre mælkeprodukter samt æg. Kostfibre får vi fra rugbrød og andet groft brød, fiberholdige morgenmadsprodukter, bælgfrugter, grøntsager og frugt. Der er mange grøntsager i retterne, for de fylder meget og giver kun få kalorier

 

Magre udskæringer

Mange udskæringer indeholder ganske lidt fedt, men uanset hvad du vælger, får du mange vigtige proteiner, vitaminer og mineraler.

Når magert kød steges i fedtstof, opsuger det ikke fedt fra panden. Men alt kød skal tages af panden, så snart det er stegt, da fedtet ellers sætter sig fast på kødet - og stegefedtet skal kasseres. 

Magert kød kræver mere nænsom tilberedning end kød med meget fedt.
Det bedste - og mest saftige - resultat fås ved at holde øje med tid og centrumtemperatur, så vi anbefaler, at du bruger minutur og stegetermometer.

Fedtindhold højst 10 g/100 g:

Filet Royal 1 g
Sauté-skiver af filet af gris 1 g
Medaljon af filet af gris 1 g
Mørbrad 1 g
Schnitzel af inderlår fra gris 2 g
Wokstrimler af inderlår fra gris 2 g
Lever 3 g
Hakket grisekød, 3-6 % 3-6 g
Hakket grisekød, 4-7 % 4-7 g
Hakket grisekød, 8-10 % 8-10 g 
Flanksteak 4 g 
Luksus minutstrimler og -tern  4 g 
Mignon af lårtunge 4 g 
Hjerte 4 g 
Kæbeklump 5 g
Svinebov, helt afpudset/tern 5 g 
Culotte, ca. 2 mm spæk 10 g 
Kotelet af gris 10 g 
Fadkotelet af gris 10 g 

 

Kyllingeinderfilet 1 g 
Kyllingebrystfilet  3 g 
Hakket kylling, 3-6 %  3-6 g 
Kylling underlår  8 g 

 

Kalveschnitzel af inderlår  2 g 
Wokstrimler af okseinderlår  3 g 
Hakket oksekød, 3-6 %  3-6 g 
Roastbeef af oksetykstegsfilet  4 g 
Tern og strimler af okseklump  5 g
Bøffer af oksehøjrebsfilet, afpudset  5 g 
Kalv, culotte 5 g 
Osso Buco af okseskank  6 g 
Gullash-strimler af okseyderlår  6 g 
Oksemørbrad, afpudset  6 g 
Okselårtunge  6,5 g 
Hakket oksekød, 10 % 10 g 

Energitabel for andre fødevarer

Energiindhold i forskellige fødevarer pr. 100 g

Agurk
Icebergsalat
Squash
Tomat
Grøn peberfrugt
Bladselleri
Honningmelon

Champignon
Asparges
Blomkål
Hvidkål/rødkål
Gulerod
Skummetmælk
Minimælk
Porre
Cantaloupmelon
Cheasy frugtyoghurt med sødestof 0,1 % - Jordbær*
Broccoli
Løg 

Letmælk
Appelsin
Æble
Pære
Ananas
Vindruer
Sødmælk
Yoghurt naturel
Ærter

Rejer
Kartofler
Banan
Torsk
Rødspætte
Yoghurt med frugt

Filet Royal
Sauté-skiver af filet af gris 
Medaljon af filet af gris 
Majs
Schnitzel af inderlår af gris 
Wokstrimler af inderlår af gris 
Frikadeller max 3 %
Kalkun uden skind
Hjerte af gris 
Kogt skinke
Oliven
Tun i vand
Flanksteak af yderlåg af gris 
Mignon af gris 
Minutstrimler/minuttern

Mørbrad af gris 
Hamburgerryg
Leverpostej max 3 %*
Kylling uden skind
Oksemørbrad
Hakket grisekød 6 %

Æg
Fiskefrikadelle
Avocado
Laks

Lammekølle■
Hakket grisekød 10 %
Koteletter■
Kylling med skind■
Creme fraiche 18 %

Tun i olie
Makrel i tomat
Rugbrød
Okseculotte■

Medisterpølse
Ost 20+
Hakket Grisekød 18 %
Leverpostej

Flæskesteg af kam■
Feta 40+
Bacon■
Ost 30+

Rullepølse
Franskbrød
Marineret sild

Fiberknækbrød*

Ost 45+

All-Bran ® Regular*
Rosiner
Piskefløde

Ris
Spegepølse*
Havregryn
Pasta
Cornflakes

Remoulade
Sukker

Mandler
Peanuts
Mayonnaise

Kærgården
Smør
Olie

* Varedeklarationer
■ Ved tilberedning frasmeltes fedt og fedtkanter skæres væk. 

Kilde: DTU Fødevareinsittuttet - Fødevarebanken

 

BMI for voksne

BMI er en målemetode, som bruges til at vurdere vægt i forhold til højde.

Du finder dit BMI ved at dele vægten i kg med højden i m x højden i m.

                   Vægt i kg.
      ______________________

         højde i m. X højde i m.

Er dit BMI under 18,5 er du undervægtig
Er dit BMI 18,5-24,9 er du normalvægtig
Er dit BMI 25-29,9 er du overvægtig
Er dit BMI 30 og derover er du fed

Download BMI-skema (pdf) her.

Husk:
Fordi man har et BMI over 25, betyder det ikke altid, at man er overvægtig. Du kan godt være sund og fysisk aktiv ved et BMI over 25, samt være inaktiv og usund med et BMI under 25. BMI tallet er en retningslinje. 

Læs mere om vægttab her...

Måske du også er interesseret i...