Økologi er populært blandt danske forbrugere

31. oktober 2019

Økologiske fødevarer er populære hos danskerne, og flere end tidligere svarer, at de ofte eller altid køber økologi. Blandt de, der allerede ofte køber økologi ses en tendens til, at de ville købe endnu mere, hvis der kom flere lokal-producerede varer, større variation og et bredere sortiment.

Resumé:

  • 43 pct. af danskerne svarer, at de ’ofte’ eller ’altid’ køber økologi. Det er
    en stigning på 6 procentpoint ift. samme måling året før. I alt svarer 95
    pct., at de køber økologi. Dog varierer det, hvor ofte man gør det.
  • Blandt danskere bosat i Region Hovedstaden er det 51 pct., der svarer, at
    de ’ofte’ eller ’altid’ køber økologiske fødevarer.
  • De hyppigst nævnte årsager til at købe økologi er at undgå sprøjterester i
    frugt og grønt, at skåne miljø og drikkevand, samt at bidrage til bedre dyrevelfærd.
  • Grøntsager er dét, som flest danskere typisk køber økologisk. Dernæst
    kommer æg, mejeriprodukter og frugt.
  • Pris er som tidligere år en vigtig faktor, hvis danskerne skulle købe mere
    økologi. Men også faktorer som flere lokalproducerede varer, større variation i sortimentet og bedre tilgængelighed spiller en rolle. Blandt unge er
    der signifikant flere, der svarer, at mere viden om økologisk produktion
    ville få dem til at købe mere økologi.
  • Ser vi nærmere på de, der svarer, at de ofte køber økologi, ses der her en
    tendens til, at prisen spiller en mindre rolle end hos gennemsnittet. Denne
    gruppe svarer, at de ville købe (endnu) mere økologi, hvis der kom et
    større udbud, mere variation og bedre tilgængelighed. Det indikerer et
    stort potentiale for økologi.

Se de seneste analyser om økologi…