Måltidets betydning

25. august 2026

Katrine Langvad

Chefkonsulent

Katrine Langvad

Ifølge Madkulturen er samværet omkring måltidet blevet endnu vigtigere de senere år. De skriver i deres rapport Madkultur21 at: ”I kølvandet på Corona pandemien er samværet om måltidet blevet endnu vigtigere for danskerne. Flere foretrækker at spise med andre, og endnu flere, end tidligere, vægter samværet højere end selve maden. Desuden er der færre, der finder det fælles måltid stressende. Det er altså nu i endnu højere grad det gode selskab, der trækker os til aftensbordet og definerer måltidet.”

Et måltid er et udtryk for fællesskab og en situation, hvor man er samlet - og ofte vil man spise den samme mad. Her er det ikke kun det ernæringsmæssige aspekt, man skal tænke over. Et måltid er både en social og kulturel ramme om det, vi spiser. Rammerne kan være lige så vigtige for det gode måltid, som maden er.

Et fælles måltid kan altså have en lang række gevinster, såsom børn, der smager og spiser andre retter og madtyper, end de er vant til, eller at måltidet bliver en særlig hyggestund for de ældre, hvor der kan tales om gamle dage. Børnene har brug for madmod og maddannelse - dette sker i forbindelse med måltidet og i fællesskab med andre børn og voksne. Selvom børnene spiser hver deres madpakke, er der stadig tale om et fælles måltid, hvis man spiser det i fællesskab.

Ved at involvere barnet i forberedelsen og madlavningen lærer barnet nye ting, og deres motoriske udvikling forbedres. Hvis børnene selv har madpakke med, kan det være nok, bare at spise sammen og snakke om andet end dagens aktiviteter. Dette kan give en god fællesskabsfølelse.

De fleste børn spiser frokost og til tider morgenmad uden for hjemmet, ligesom ældre på plejehjem får alle dagens måltider serveret. Det er derfor vigtigt at have måltidets betydning med i tankerne, når man som pædagog eller plejer forbereder, serverer eller spiser måltider med disse grupper.

Anbefalinger til rammer om det gode måltid til børn

Fødevarestyrelsen har lavet en guide med de officielle anbefalinger samt inspiration til at skabe gode rammer om måltidet i daginstitutionen og i skolen.

Rådet for sund mad har desuden samlet viden, der omhandler mad og måltider i dagtilbud: Læs mere her: Børn og mad

Mad og måltider for ældre

Ældre har ikke på samme måde behov for maddannelse som børn, men her kan en duft af ’yndlingsretten’ fra barndommen få følelser frem, der kan få appetitten styrket.

En aktiv deltagelse giver mening for både den ældre og barnet. Den ældre bliver en del af måltidet ved at deltage i madlavningen. Det kan være nok at skrælle kartofler eller dække bord, og dette kan skabe en følelse af selvstændighed og tilfredshed hos den ældre.

Læs mere om mad og måltider for ældre her.

FAQ

Fælles måltider styrker fællesskabsfølelsen og skaber sociale relationer. Samværet omkring måltidet kan bidrage til trivsel og nærvær for både børn, voksne og ældre.

Måltider giver børn mulighed for at udvikle madmod, lære om forskellige fødevarer og skabe gode spisevaner. Når børn deltager i madlavning og spiser sammen med andre, understøttes både deres læring og sociale udvikling.

For ældre kan måltider bidrage til socialt samvær og styrket appetit. Deltagelse i madlavning eller borddækning kan samtidig bidrage til følelsen af selvstændighed og meningsfuldhed.

Rammerne omkring måltidet, såsom ro, fællesskab og involvering, kan være lige så vigtige som maden. Gode måltidsoplevelser kan fremme trivsel, appetit og lysten til at prøve nye retter.

Måske du også er interesseret i...

Nyt fra Ernæringsfokus