Sunde Børn konferencen 2024

01. oktober 2024 - (afholdt)

Chefkonsulent

Katrine Langvad

Sunde Børn konferencen d. 1. oktober: 'Børn i skolealderen'

Den 1. oktober blev anden del af Sunde Børn konferencen afholdt. Denne gang med fokus på børn i skolealderen afholdt. Konferencen blev til i et samarbejde mellem Novo Nordisk Fonden og Landbrug & Fødevarer - alliancepartnere i Børnevægt i Balance.

75 sundhedsprofessionelle var til stede på Axelborg og næsten 170 af deres kollegaer så med bag skærmen. Dagen bød på spændende oplæg om overvægt blandt børn, Fødevarestyrelsens nye huskeregel for det søde, salte og fede, forskningsprojektet Generation Sunde Børn, samt hvordan gamification kan benyttes til at fremme sundere vaner blandt børn.

Tak til de fire oplægsholdere; Jens Meldgaard Bruun, Stine Vuholm, Camilla Trab Damsgaard og Annemarie Olsen.

Se programmet her

Hovedbudskaber fra oplægsholderne

Her har vi samlet de vigtigste fra de fire oplægsholdere. Præsentationerne finder du længere nede på siden.

Overvægt blandt børn

Jens Meldgaard Bruun, Klinisk professor, overlæge, Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet

Udviklingen af overvægt og svær overvægt blandt børn i Danmark har i de sidste 10 år været stabil. Knap hver 5 voksne har svær overvægt
Andelen af børn med svær overvægt i Danmark er stadig lavere end i andre sammenlignelige lande.
Genetik, faktorer i graviditet, strukturelle/socioøkonomiske faktorer, psykologiske faktorer, højt energiindtag, inaktivitet/reduceret aktivitet og søvn er alle faktorer der nævnes i relation til udvikling af overvægt.
Komplikationer forbundet med overvægt er primært stigmatisering, depression, ensomhed, men nogle udvikler også type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, fedtlever, søvnapnø og dyslipidæmi.
Julemærkehjem er et godt eksempel på en indsats der lader til at virke. Mange børn taber sig når de er på hjemmet. Det ser også ud til at børnene holder vægttabet 1 år efter de er kommet hjem.[1] I et nyt studie har man kigget på om livsstilsinterventioner virker over lang tid. Dem der havde fået en længerevarende intervention, klarede sig bedst i den forstand, at vægttabet blev bedre vedligeholdt.
Svær overvægt i barndommen er udfordrende og forebyggelse af sygdommen er at foretrække.

En håndsrækning til de søde børn

Stine Vuholm, PhD i ernæring, Fuldmægtig, Fødevarestyrelsen

Danskerne er verdensmestre i slikindkøb. Børn spiser ca. 4 gange mere end anbefalet – og det samme gælder for voksne. Derfor har Fødevarestyrelsen sat fokus på, forbruget af snacks og søde sager ved at vise, hvad der er en passende mængde i en sund kost.
Snacks og søde sager kan udgøre 5% af den daglige energi, hvis vi skal spise sundt og varieret. Fødevarestyrelsens opgave har været at omsætte dette til en simpel huskeregel med universelle mål gældende for alle.
Der er gode grunde til at bruge hånden som måleenhed; råderummet øges gradvist med alderen og er større for mænd end for kvinder – ligesom hånden. En simpel huskeregel kræver simple mål – et mål som man altid har lige ”ved hånden”. Endeligt tages slik og snacks ofte med hånden.
Der findes ikke megen litteratur som definerer, hvor stor en håndfuld er. Fødevarestyrelsen har lavet forsøg, for at finde ud af, hvor meget danskerne tager i en håndfuld. Fødevarestyrelsens definition af en håndfuld er en ”let-fyldt” håndfuld. Det er et vejledende og gennemsnitligt mål.
Slik, chokolade, snackbarer, salte snacks, kage, kiks, is, desserter og søde drikke tæller med. De søde drikke må højest udgøre 1 ud af de 5 håndfulde om ugen.
I juni 2024 lavede Fødevarestyrelsen en kampagne fortrinsvist på de sociale medier. Ordlyden var ”En håndsrækning til dig, der vil ændre søde vaner”, ”Danmark har fået en ny slikskål – din egen håndfuld” og ”Prøv med højst 5 håndfulde om ugen”.

Hvordan fremmer vi sunde madvaner blandt skolebørn? Erfaringer fra Generation Sunde Børn

Camilla Trab Damsgaard, Lektor, Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet

Hvis overvægt skal forebygges, er der behov for længerevarende indsatser ligesom der skal være fokus på at inddrage alle de arenaer, hvor barnet har sit hverdagsliv. Der skal fokus på både mad, bevægelse, søvn og skærmvaner og ikke mindst fokus op strukturelle rammer, den sociale kontekst og barnets/familiens kompetencer.
Sund skolemad er koblet til lavere risiko for overvægt samt til hjertemetabolisk sundhed, men vi mangler evidens fra randomiserede interventionsstudier.
Formålet med Generation Sunde Børn er at undersøge om en multi-arena, multi-komponent, cluster-randomiseret intervention kan fremme sund vægt, sundhedsadfærd, hjertemetabolisk sundhed, kognitiv funktion og trivsel hos danske 6-11-årige børn.
Indsatsområderne i Generation Sunde Børn er mad og måltider, bevægelse samt søvn- og skærmvaner.
Én af arbejdspakkerne handler om mad og ernæring. Den har til formål at udvikle, implementere og evaluere en kostintervention, der fremmer et balanceret energiindtag og sundere kostvaner hos børn.
Der foregår specifikke indsatser på alle arenaer; både i lokalområdet, i skolen og SFO og i familien.
Skolemadordningen, som er en kernedel i projektet, er enkel frisk, sund, klimavenlig gør-det-selv frokost som følger NNR og de officielle kostråd.
Det gode skolemåltid kræver at der er voksne der går foran, elevinvolvering, tid og forældrenes samarbejde og tillid.

Gamification: Vejen til sundere vaner blandt børn?

Annemarie Olsen, institutleder og professor i forbrugeradfærd ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Der er mange kernekompetencer ved spil. Spil har mål, spil har konflikter, spil har regler, spil kan vindes og tabes, spil er interaktive, spil kan engagere spillerne og meget mere. Og så kan spil være et led i at børn ændrer vaner.
Gamification er et begreb, der bruges når man tager elementer fra spil og bruger dem i udenfor kontekst af spil. Det gør man typisk fordi det kan være engagererende og motiverende.
’Serious games’ bruges som samlebetegnelse for spil, der har et eller flere formål udover underholdning (som fx i denne kontekst, hvad spillene også er designet til at påvirke adfærd).
I spillet Smagsriget er omdrejningspunktet at udforske fødevarer. Narrativet er en fest på slottet, hvor kokken mangler ej række ingredienser, som spillerne skal hjælpe med at indsamle. Smagsriget er blevet testet i et forskningsstudie under ”Smag for Livet” (finansieret af Nordea-Fonden). Alle deltagende familier i studiet berettede om øget madmod og lyst til at interagere omkring maden og måltiderne.
Annemarie gennemgik hvad litteraturen generelt siger om spil og børns spisevaner. Studierne præsenteres i fire emner i forhold til deres formål. Næsten alle studier inkluderer udelukkende viden om kortsigtede effekter. Der mangler generelt viden om effekter på den længere bane.
- Øge indtaget af frugt og grønt: Både gamification og ’serious games’ kan øge både indtag og præferencer. De fleste studier viste øget indtag af frugt og grønt umiddelbart efter intervention.
- Ændre snacking-adfærd: Resultaterne viste umiddelbare og signifikante effekter af spil, der indeholder madstimuli for at øge børns ”snacking”.
- Opfordre til madmod eller udforskning af mad: Inkorporering af spil i sanseundervisning og smagsaktiviteter viste umiddelbare og positive effekter ift. at øge børns grøntsagsindtag samt øge variationen af deres madvalg generelt.
- Fremme sund kost generelt: Selvom studierne varierede meget i design, implementering og outcome-mål, blev børnenes ernæringsmæssige viden væsentligt forbedret efter interventionerne. De rapporterede også en mere positiv holdning og øget self-efficacy ift. sund kost.
Annemarie konkluderede, at gamification rummer nogle rigtig spændende perspektiver, men vi ved endnu ikke nok om, hvad der virker bedst – og slet ikke på længere sigt. Den løbende teknologiske udvikling kan også gøre det svært som forsker at følge med. Der er nogle interessante muligheder i at lave spil med individuelle tilpasninger og i samspil med gadgets (mobiltelefoner, smartwatch mv.).

[1] Dorthe Dalstrup Jakobsen, Kajsa Järvholm, Lea Brader & Jens Meldgaard Bruun: Long-term changes in eating-related problems and quality of life in children with overweight and obesity attending a 10-week lifestyle camp. Link her.

Hent præsentationerne fra dagen her:

Jens Meldgaard Bruun: Overvægt bland børn

Stine Vuholm: En håndsrækning til de søde børn

Camilla Trab Damsgaard: Hvordan fremmer vi sunde madvaner blandt skolebørn?

Annemarie Olsen: Gamification: vejen til sundere vaner blandt børn?

Sunde Børn konferencen d. 16. maj: 'Mad til de mindste'

Atter engang blev forårets Sunde Børn konference afholdt i Landbrug & Fødevarer. Konferencen er blevet til i samarbejde med Rådet for sund mad. Enhedschef i Fødevarestyrelsen Kirstine Mahler og ernæringschef i Landbrug & Fødevarer Line Munk Damsgaard modererede dagens indlæg. I arbejdsgruppen bag konferencen deltog også Kost og Ernæringsforbundet og Madkulturen.

60 sundhedsprofessionelle var tilstede på Axelborg og næsten 300 af deres kollegaer så med bag skærmen. Konferencen satte fokus på de mindste børns ernæring, teksturs betydning for børns accept og børnefamiliers mad- og måltidsvaner. Derudover var der inspiration til at lave sund og klimavenlig mad samt skabe gode rammer om måltidet i daginstitutioner.

Tak til de seks oplægsholdere, Heidi Julius Schnoor, Hannibal Hoff, Karina Nielsen, Mia Lundby Kragelund, Karin Thøgersen og Annemarie Olsen.

her kan du se det spændende program

Hovedbudskaber fra oplægsholderne

Vi har her samlet 8 hovedbudskaber fra dagen. Læs mere om indslagene og se præsentationer længere nede på siden.

Det er ikke ligegyldigt, hvilke fisk der er på børnenes menu, når det gælder indtag af D-vitamin. Sats på de fede fisk. Følg desuden Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsens anbefalinger om tilskud af D-vitamin.
Kalk fra mejeriprodukter er nemmere at optage end kalk fra planteprodukter. Kan du tåle mælk, er det derfor den bedste kilde til kalk. Vælg ellers beriget havredrik, da risdrik indeholder uorganisk arsen og sojadrik indeholder phytoøstrogener, som børn under 2 år frarådes at indtage.
Optagelse af jern og zink følges ad og justeres efter kroppens behov. Den mest effektive optagelse af jern og zink opnås via animalske produkter. Indtag af kød, fjerkræ og fisk sammen med mørkegrønne grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn øger samtidig optagelsen fra planterne.
Vitamin B12 er et vigtigt mikronæringsstof, da for lidt vitamin B12 tidligt i livet, kan medføre uoprettelige neurologiske skader.
Madkulturens undersøgelser viser, at udviklingen i danskernes kost peger på mere take away, flere færdigretter og convenience. Måltidet er en stærk institution, men der laves mindre hjemmelavet mad. Derudover er der en stærk og stabil kødkultur – 3 ud af 4 aftensmåltider indeholder kød.
Ryet børnehus fokuserer på at skabe interesse og ejerskab for maden og måltiderne hos børnene, hvilket bidrager til mere madmod.
Fødevarestyrelsen har i samarbejde med Aarhus kommune og daginstitutionen Børnesymfonien udviklet et kommunikationsmateriale vedrørende omstilling til sund og klimavenlig mad. Plakater, dialogkort og faktaark er udviklet til at hjælpe det kostfaglige personale i dialogen med det pædagogiske personale og forældre. Materialet kan hentes gratis på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Tidspunktet for småbørns introduktion til mere komplekse teksturer i maden har stor betydning for deres valg og accept af fødevarer senere i livet.

Oplæg om mad til de mindste

Betydningsfulde næringsstoffer i småbørns kost
Heidi Julius Schnoor, Cand.scient. klinisk ernæring, Klinik for Allergi, Gentofte Hospital

Fisk har størst betydning for indtag af vitamin D. Men det er ikke ligegyldigt, hvilke fisk man vælger. Det er de fede fisk, der giver mest af vitaminet, fordi det er fedtopløseligt. Desuden indeholder æggeblomme en smule. Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen anbefaler et dagligt tilskud af D-vitamin, indtil barnet fylder 4 år, hvorefter tilskud fortsat anbefales i vinterhalvåret. Det er vigtigt for optagelsen af D-vitamin, at tilskuddet tages sammen med et måltid, der indeholder fedt.
Kalk er også et vigtigt næringsstof for børn, da det bidrager til blandt andet knogleudviklingen. Parmesan er et af de fødevarer, der bidrager med mest kalk. Kalk fra mælkeprodukterne er desuden nemmere at optage end kalk fra mørkegrønne grøntsager. Fra 4-årsalderen fordobles børns behov for kalk.
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke børn under 2 år at indtage hhv. sojadrik og risdrik pga. indhold af phytoøstrogener og uorganisk arsen.
Jern er vigtigt for udvikling af blod og muskler, imens zink har mange betydningsfulde funktioner i kroppen. Optagelse af jern og zink følges ad og justeres efter kroppens behov. Den mest effektive optagelse af jern og zink opnås via animalske produkter.
B12 vitamin fås kun fra animalske produkter. Hvis barnet indtager for lidt vitamin B12 i de første leveår, kan det give uoprettelige neurologiske skader.
Der findes flere gode materialer til at hjælpe med vejledning til mad til små børn, herunder Mad til små (Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning, 2020), Ernæring til spædbørn og småbørn (Sundhedsstyrelsen, 2019), Mad til børn (Mejeriforeningen og Landbrug & Fødevarer, 2024) og Vegetarisk og vegansk ernæring (Dansk vegetarisk forening og Maria Felding, 2018).

Find Heidi Julius Schnoors præsentation her.

Maden i danske børnefamilier
Hannibal Hoff, videnschef, Madkulturen

Undersøgelsen Madkultur 2023 har opgjort tre overordnede udviklinger i vores madkultur:
1. Mere take away, flere færdigretter og convenience
2. Måltidet er en stærk institution, men…
3. Stærk og stabil kødkultur
3 ud af 4 aftensmåltider indeholder kød. Der sker dog noget i forhold til, hvilken kødtype der vælges.
Færre aftensmåltider i børnefamilierne bliver lavet hjemme i køkkenet. Udviklingen viser, at der mellem 2015 og 2023 er sket et fald, der svarer til 260.000 måltider, som ikke spises hjemme. Børnefamilierne oplever et pres for at lave hjemmelavet mad, men samtidig er børnene mindre med i køkkenet. Det kan indikere, at forældrene ikke har tid eller overskud til at inddrage børnene i produktion af aftensmåltiderne.
Der er i børnefamilierne både et ønske om at spise mere hjemmelavet mad og spise sammen rundt om spisebordet. Men de fleste børnefamilier, 41%, praktiserer det korte måltid ved spisebordet, da det varer ca. 20 minutter. Derudover spiser 16% deres mad i sofaen.
Det er klassiske retter, som børnefamilierne vælger. De 5 øverste er: Burger, Pizza, Sandwich, Pastaret og Gryderet.
I børnefamilierne indgår kød og brød oftere i aftensmaden end for parret uden børn. Det giver god mening, da det ofte er retter, hvor man selv kan tilpasse måltidet efter smag og lyst, fx pita, wraps, burger og sandwich. Kødet anbefales til små børn som en vigtig kilde til blandt andet jern, B12-vitamin og protein af høj kvalitet. Kød i måltidet virker til at give forældrene en tryghed i, at deres børn får dækket deres ernæringsbehov.
Der er forskel på hyppigheden af kød i måltiderne, om man bor i by eller på landet. Der spises mere kød på landet end i byen. Det er typisk kvinder og overvejende dem, der bor i større byer, der vælger kødet fra og bælgfrugterne til.

Find Hannibal Hoffs præsentation her.

Inspiration fra hverdagen i en daginstitution
Karina Nielsen, Kostfaglig eneansvarlig, Ryet Børnehus, Furesø Kommune

"Madmod" er en positiv betegnelse for kræsenhed.
Børnehuset Ryet arbejder for at skabe denne madmod ved at følge fødevarerne på tætteste hold. Maden præsenteres blandt andet for børnene ved at så plantefrø, se planterne gro for derefter at blive høstet og lavet til ingredienser, som kan spises i forskellige retter. ”Jord til bord”-tankegangen skaber nysgerrighed og ejerskab for maden.
Børnehuset Ryet involverer og inspirerer forældrene til at bidrage til udviklingen af børnenes madmod ved at holde madpakkeworkshops samt uddele spændende madposer med simple opskrifter, der kan laves af forældre sammen med børnene derhjemme.

Find Karina Nielsens præsentation her.

Sund og klimavenlig mad i dagtilbud – fra køkken til bruger
Mia Lundby Kragelund, Sundhedskonsulent, Aarhus kommune
Karin Thøgersen, Køkkenleder i Børnesymfonien, Aarhus Kommune

Aarhus kommune har været med til at udvikle og afprøve Rådet for sund mads nye kommunikationsmateriale, der sætter fokus på sund og klimavenlig mad i dagtilbud.
Kommunikationsmaterialet blev udviklet, fordi det var vigtigt for projektgruppen at have et dialogmateriale til brug over for det pædagogiske personale samt forældrene. Materialet skal blandt andet gøre personalet og forældrene nysgerrige på og bidrage til positivitet over for den sunde og klimavenlige mad i institutionerne.
Resultatet er blevet til plakater, dialogkort og faktaark, som kan hænges op eller deles ud i daginstitutionerne.
I Børnesymfonien, Aarhus Kommune, hvor Karin er køkkenleder, er de meget begejstrede for materialet. Det er meget brugbart til at afmontere forældre og daginstitutionens bekymringer og øge koblingen mellem køkkenfagligt og det pædagogiske personale.
Adgang til disse materialer findes via Fødevarestyrelsens hjemmeside her: Materialer og værktøjer til brug for madprofessionelle i daginstitutioner og skoler - Fødevarestyrelsen (foedevarestyrelsen.dk)

Find Mia Lundby Kragelund og Karin Thøgersens præsentation her.

Teksturs betydning for børns accept af mad
Annemarie Olsen, lektor, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet

Tekstur handler om mundfølelse. Et æble kan fx bidrage til forskellig mundfølelse, da teksturen ændrer sig alt efter, om det koges, blendes, moses i hånden, skæres i tern eller rives.
I forskningskredse er det en relativt ny erkendelse, at madens tekstur og mundfølelse har stor betydning for børns accept af mad.
Der er sensitive og kritiske perioder i forhold til eksponering til mere komplekse teksturer. Noget tyder på, at overgangskosten (6-9 mdr.) har betydning for, hvor meget børn vil acceptere mad senere hen. Det er vist, at børn, der har haft en sen introduktion til mere komplekse teksturer, spiser færre forskellige fødevarer (også frugt og grønt) samt havde flere spiseproblemer.
Teksturpræferencer udvikles med stigende alder, og gentagne eksponeringer kan øge teksturpræferencer.
Et nyt studie fra Københavns Universitet har arbejdet på at udvikle et nyt tekstur-"instrument". Med den nye metode måler man teksturpræferencer ved at måle to dimensioner - hård/blød og med/uden partikler.
Resultater fra studiet viste, at størstedelen (66%) af 3-6-årige foretrækker mad uden partikler (fx bærstykker i yoghurt og syltetøj, kerner i brød og frugtkød i juice). Studiet viste også, at der er ingen sammenhæng mellem børnenes og forældrenes teksturpræferencer.

Find Annemarie Olsens præsentation her (redigeret version pga. ophavsret).