Underernæring

Læs med i artiklen og få bl.a. mere viden om underernæring, og hvordan du som ernærings- og sundhedsprofessionel kan sætte ind imod underernæring. Ved at sætte ind mod underernæring kan individets livskvalitet øges, men der er også betydelige samfundsøkonomiske gevinster. 

Hvad er underernæring?

Underernæring er en uønsket tilstand, som især rammer ældre, syge og hospitalsindlagte. Et tydeligt tegn kan være uplanlagt vægttab. Underernæring svækker kroppens modstandskraft og øger risikoen for komplikationer.

Tilstanden opstår, når indtaget eller optagelsen af energi, protein og andre næringsstoffer ikke dækker kroppens behov. Det kan føre til vægttab, tab af muskelmasse, ændret kropssammensætning og nedsat fysisk og mental funktion.

Underernæring kan inddeles i tre kategorier, som også kan ses i figuren nedenfor:

1. Sygdomsrelateret underernæring med inflammation:
   Kroppen får ikke nok energi og næringsstoffer på grund af sygdom, og samtidig er der inflammation. Inflammationen driver nedbrydning af muskel- og fedtvæv i kroppen, kan nedsætte appetitten og øger risikoen for komplikationer ved medicinsk og kirurgisk behandling.

2. Sygdomsrelateret underernæring uden inflammation:
   Underernæringen skyldes sygdom, der besværliggør tygge- og synkeevne, eller generelt nedsætter evnen til at spise.

3. Underernæring eller fejlernæring uden sygdom:
   Her opstår underernæringen uden anden sygdom. Det kan f.eks. skyldes socioøkonomiske – eller psykiske faktorer.

Figuren er taget fra rapporten Samfundsøkonomiske konsekvenser af underernæring i Danmark

Hvorfor opstår underernæring?

Underernæring kan opstå, når sygdom, nedsat appetit eller andre forhold gør det svært at spise og drikke tilstrækkeligt. Årsagerne er ofte sammensatte og kan være både fysiske, psykiske, sociale og behandlingsrelaterede.

Herunder listes nogle af de hyppigste risikofaktorer for at en person er i ernæringsrisiko eller i risiko for at blive underernæret:

Sygdomsrelateret underernæring med inflammation:

• Akut sygdom/forværring af kronisk sygdom f.eks. KOL, kræft og inflammatoriske tarmsygdomme

• Nedsat appetit, f.eks. på grund af kvalme, madlede, tidlig mæthed, opkast, forstoppelse, smags- og lugtforandringer

• Sygdom, infektion og smerter i mundhulen

• Større kirurgiske indgreb

Sygdomsrelateret underernæring uden inflammation:

• Sygdom der medfører nedsat fysisk funktionsevne som ALS og Parkinson sygdom

• Nedsat kognitiv funktionsevne, f.eks. ved demenssygdomme

• Træthed / afhængighed af hjælp til at spise

• Medicinforbrug samt bivirkninger heraf

• Sygdomme som medfører tygge- og synkebesvær som f.eks. anorexia nervosa 

Ikke-sygdomsrelateret underernæring

• Socioøkonomiske faktorer

• Dårlig tandstatus

• Nedsat spytproduktion (mundtørhed)

• Tygge- og synkebesvær

• Psykiske faktorer

• Sociale og miljømæssige faktorer, f.eks. ensomhed og at spise alene

Hvem er i risiko og hvilke komplikationer er forbundet med underernæring?

Det er oftest syge eller ældre borgere, der oplever risikofaktorer for fejl- og underernæring, som beskrevet ovenfor. Underernæring kan f.eks. medføre følgende konsekvenser:

• Nedsat immunforsvar

• Nedsat bevægelighed

• Dårligere lungefunktion

• Hjerteproblemer

• Øget infektionsrisiko

• Langsommere sårheling

• Forringet livskvalitet

• Negativ indflydelse på genoptræning efter sygdom

• Risiko for genindlæggelse

• Øget dødelighed

Grunden til, at disse komplikationer kan opstå er, at når kroppen ikke får energi nok, vil kroppen gøre, hvad den kan for at opretholde vitale funktioner såsom puls, åndedræt og hjernefunktion. Når kroppen prioriterer de vitale funktioner, bliver der mindre energi til at opretholde immunforsvaret, som derved svækkes. Graden af sygdom og alder har stor betydning for, hvor omfattende komplikationer af undernæring bliver.

Uplanlagt vægttab

Uplanlagt vægttab i forbindelse med underernæring kan have betydning for fysisk, psykisk og social funktionsevne. Behovet for hjælp kan forekomme allerede ved et lille tab af muskelmasse. Uplanlagt tab af muskelmasse har vist sig at nedsætte livskvaliteten, da det kan besværliggøre daglig aktivitet som:

• At gå

• At gå på trapper

• At rejse sig fra en stol

• Reduktion i selvstændighed

I plejeboliger og på plejehjem har man påvist, at et hvert uplanlagt vægttab nedsætter trivsel og øger arbejdsbyrden for plejepersonalet. Ifølge Dansk Sygeplejeråd havde 42% af ældre i plejebolig oplevet et uplanlagt vægttab i løbet af de sidste 6 måneder. Tal fra den Landsdækkende Database for Geriatri fra 2012 viser, at ca. 43% af de ældre taber sig under indlæggelse.

Kliniske tegn, der bør give anledning til mistanke om underernæring

Underernæring hos ældre viser sig ikke altid ved, at personen er tynd. En ældre person kan godt have normalvægt eller overvægt (sarcopenisk fedme) og samtidig være underernæret. 

Hvis du vil vide mere så læs med her

Vær især opmærksom på:

• Utilsigtet vægttab - særligt hvis vægttabet er hurtigt eller fortsætter over tid.

• Tab af muskelmasse - fx synligt muskeltab på arme, ben, skuldre og tindinger.

• Nedsat muskelstyrke og funktion - fx vanskeligheder ved at rejse sig fra en stol, gå eller klare daglige aktiviteter.

• Lav BMI, men BMI alene kan ikke udelukke underernæring, da underernæring også kan forekomme hos ældre med normalvægt eller overvægt (sarcopenisk fedme)

• Nedsat appetit og mindre madindtag.

• Mindre portionsstørrelser eller madrester på tallerkenen.

• Træthed, svaghed og nedsat fysisk overskud.

• Dårligere sårheling.

• Øget tendens til infektioner kan forekomme ved utilstrækkelig ernæring, men er ikke i sig selv specifikt for underernæring.

• Tør hud, ændringer i hår og negle kan ses ved mangeltilstande, men er heller ikke specifikke nok til at bruges som selvstændige kriterier.

Ernæringsscreening

Systematisk ernæringsscreening gør det muligt at opdage risiko for underernæring tidligt og iværksætte en målrettet indsats. Det kan forebygge yderligere vægttab, funktionstab og komplikationer og understøtte bedre livskvalitet samt færre indlæggelser og genindlæggelser. Screeningen foregår i kommuner og på hospitaler.

Screeningsværktøjerne indeholder typisk informationer om:

• utilsigtet vægttab

• BMI/kropsvægt

• ændringer i fødeindtag

• appetit

• sygdom/belastning

• fysisk funktion

• Muskelmasse/styrke.

For adgang til relevant screeningsværktøjer læs mere her

På Region Hovedstadens hospitaler foregår den elektroniske ernæringsscreening integreret direkte i den elektroniske patientjournal (EPJ).

Udredning og behandling

Behandlingen begynder med at afdække risikofaktorer og vurdere behovet for energi, protein og væske. På den baggrund udarbejdes en individuel ernæringsplan, som løbende tilpasses ernæringstilstanden. Planen beskriver typisk kort- og langsigtede mål, valg af kostform og indsatsens varighed.

Borgeren bør inddrages i behandlingen, som samtidig kræver tværfagligt samarbejde mellem relevante sundhedsprofessionelle.

Målet er at forbedre ernæringstilstand, funktionsevne, helbred og livskvalitet.

Læs mere om sygdomsrelateret underernæring i rapporten Optimal Nutritional Care for All (ONCA)

Forebyggelse af underernæring

I rapporten Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko fra 2022, giver Sundhedsstyrelsen et detaljeret indblik i, hvordan man, ved at identificere personer, der i ernæringsrisiko eller er underernærede tidligt kan benytte ernæringsindsatser til at forhindre yderligere komplikationer under sygdomsforløb. Dette har også vist sig at kunne lede til store besparelser på længere sigt, og derved hjælpe samfundet i takt med, at demografien ændrer sig.

Evidensen peger på, at en kombination af systematisk opsporing af borgere i ernæringsrisiko, og målrettede ernæringsindsatser med fokus på energi- og proteinrig kost, har betydelige kliniske fordele og samfundsøkonomiske gevinster i form af bedre overlevelse, færre komplikationer og færre genindlæggelser.

Se opsporingsværktøjer og forebyggelsestiltag i rapporten her

FaKD's rammeplan

I rammeplanen for ernæringsterapi til borgere med geriatriske problemstillinger fra Fagligt selskab af Kliniske Diætister (FaKD), kan man finde anbefalinger til makronæringsstoffordeling, andre særlige opmærksomhedspunkter, samt hvilke specifikke udfordringer, der kan være forbundet med at arbejde med personer i ernæringsrisiko.

Find rammeplanen her

De officielle kostråd

Underernæring hos ældre borgere kan f.eks. forebygges ved at efterleve De officielle kostråd for personer over 70 år, hvor der især er fokus på at sammensætte kosten med fokus på øget indtag af protein for at forhindre aldersbetinget tab af muskelmasse (sarkopeni).

Find kostrådene her

Den danske institutionskost

Sundhedsstyrelsen udgiver Anbefalinger for den Danske Institutionskost, der giver kostanbefalinger i forbindelse med forskellige sygdomme og tilstande med særlige behov, bl.a. personer i ernæringsrisiko.

Find anbefalingerne for den danske institutionskost her

Menon-rapporten er udarbejdet af Menon Eonomics i november 2024, er en rapport om underernæring og de samfundsøkonomiske konsekvenser af underernæring i Danmark. Rapporten belyser omfanget og de sundhedsøkonomiske konsekvenser af sygdomsrelateret underernæring i Danmark samt de potentielle gevinster ved tidlig opsporing, forebyggelse og ernæringsbehandling. Den understreger betydningen af en målrettet ernæringsindsats, ikke mindst blandt ældre og syge borgere. Rapporten er udarbejdet af Menon Economics med Erland Skogli som projektansvarlig. ONCA-Danmark bestilte rapporten, og Mette Holst og Henrik Højgaard Rasmussen bidrog med faglig viden og input.

I Menon-rapporten er der opstillet tre modeller for indsatser mod underernæring.

1. Nulalternativet:

Hvis der forsættes som i dag, stiger antallet af tilfælde på sygdomsrelateret underernæring og meromkostningerne stiger med ca. 17,4 mia. kr. frem mod 2035.

2. Moderat indsats:

Den moderate indsats investerer i forbedrede rutiner for opsporing og opfølgning efter konsultationer i almen praksis, på plejehjem og hospitaler. Der implementeres flere ernæringstiltag i sundhedsvæsenet, og der etableres øget samarbejde mellem sundhedssektorer og implementering af målrettede ernæringsplaner.

Den moderate indsats estimeres til at kunne spare sundhedsvæsenet for 20 mia. kr. frem mod 2035. Omkostninger for etablering af den moderate indsats er ikke estimeret.

3. Høj indsats:

Den høje indsats benytter sig af de samme tiltag som den moderate indsats. Herudover investeres yderligere i træning og uddannelse af sundhedspersonale, konsekvent opsporing i hjemmepleje og kommunale indsatser, specialiserede ernæringshold der arbejder tæt med hospitaler og kommuner, som følger op på udskrevne patienters ernæringsstatus, og introduktionen af en bredere anvendelse af teknologi og digital overvågning for at sikre en mere effektiv opfølgning. 

Den høje indsats estimeres til at kunne spare sundhedsvæsenet for 46 mia. kr. frem mod 2035. Omkostninger for etablering af den høje indsats er ikke estimeret.