Metodiske overvejelser i kost- og forbrugerundersøgelser

Kost- og forbrugerundersøgelser er et centralt vidensgrundlag for vores forståelse af danskernes madvaner, ernæringsstatus og sundhedsadfærd. De giver værdifuld indsigt i mønstre, forskelle og udviklinger i kosten – men de er ikke uden metodiske udfordringer.

I de senere år har der særligt været øget fokus på faldende svarprocenter^1,2 og systematisk misrapportering af kostindtag^3,4. Det gælder også den nationale kostundersøgelse DANSDA 2021–2024, hvor deltagelsesprocenten er faldet markant – fra 54,4 pct. i 2011–2013 til 26,3 pct.⁵

Denne artikel giver et fagligt indblik i nogle af de vigtigste metodiske dilemmaer i kost- og forbrugerundersøgelser og peger på, hvad man bør have for øje, når resultater læses, bruges og fortolkes. DANSDA bruges her som eksempel til at belyse nogle af disse elementer og dilemmaer i praksis.

Faldende svarprocenter – et velkendt fænomen

Faldende svarprocenter i spørgeskemaundersøgelser er ikke et særskilt dansk problem. Internationale studier viser, at færre borgere deltager i befolkningsundersøgelser i dag end tidligere – også når undersøgelserne gennemføres af offentlige myndigheder og officielle institutioner^1,2.

En ofte fremhævet forklaring er survey fatigue: Mange oplever at blive inviteret til flere undersøgelser og siger derfor oftere nej til at deltage. Studier viser, at personer, der allerede har modtaget flere survey‑invitationer, har lavere sandsynlighed for at svare på nye⁶.

Derudover har undersøgelsens design betydning. Kontaktform (web, telefon eller interview), spørgeskemaets længde og kompleksitet samt eventuel belønning kan påvirke både, hvor mange der deltager, og hvem der deltager^2,7. Det har betydning for, hvor repræsentative data samlet set er.

En lav svarprocent er et advarselssignal - men ikke et facit. Det afgørende er, hvem der mangler i data, og om vægtning/korrektion kan afbøde skævheden. Mange store undersøgelser arbejder med vægtning for at gøre stikprøven mere repræsentativ, men vægtning kan ikke rette alle skævheder, hvis bestemte grupper næsten ikke deltager^8,9.

Havde COVID-19 betydning?

Corona‑pandemien har haft målbare konsekvenser for mange surveys. Internationale erfaringer peger på, at overgangen fra fysiske interviews til telefon‑ og webbaserede metoder under nedlukninger faldt sammen med lavere svarprocenter og øget risiko for ’nonresponse bias’^10,11,12.

DANSDA blev igangsat kort før Danmark lukkede ned og måtte sættes på pause, før dataindsamlingen igen kunne genoptages. Det kan have bidraget til den lave svarprocent i undersøgelsen.

Samtidig viser forskningen, at pandemiens betydning varierer mellem undersøgelser og målgrupper. COVID‑19 kan derfor ses som en mulig medvirkende faktor – men ikke som en entydig eller fuldt dokumenteret forklaring i sig selv. I mange tilfælde har pandemien snarere forstærket allerede eksisterende udfordringer som digital træthed og ændrede hverdagsrutiner.

At relatere lavere svarprocenter i en konkret undersøgelse direkte til corona bør derfor ses som en mulig forklarende faktor, men ikke som en entydig eller veldokumenteret årsag i sig selv.

Underrapportering – en klassisk udfordring i kostdata

Selv når folk deltager, kan data være skæve - ikke fordi nogen ‘lyver’, men fordi hukommelse, normer og målemetode sætter grænser for præcision.

Ud over svarvillighed er misrapportering, især underrapportering, af kostindtag en af de mest veldokumenterede metodiske udfordringer i ernæringsforskning. Forskningen viser, at selvrapporterede kostdata systematisk afviger fra objektive mål for energiindtag^3,4,13,14.

I DANSDA 2021–2024 ses underrapportering især blandt teenagere og voksne. Afhængigt af alder og køn vurderes mellem 8 og 40 pct. at underrapportere deres energiindtag (unge piger 15-17 år ligger højest med estimeret 40 pct. underrapportører). I gennemsnit gælder det 24 pct. af de 15–75-årige mod 20 pct. i undersøgelsen fra 2011–2013. Sammenlignet med NNR-referenceværdierne ligger det rapporterede energiindtag blandt større børn og voksne typisk ca. 0,5–1,5 MJ lavere, og for nogle grupper omkring 2 MJ lavere^5,15.

Særligt underrapportering af energiindtag er udbredt. Den forekommer hyppigere blandt kvinder og blandt personer med højere BMI 3,13,14, selvom nyere analyser viser, at sammenhængen mellem BMI og underrapportering kan afhænge af den valgte metode til energiberegning¹⁶.

Når man ser på konkrete fødevarer, ses oftere underrapportering af produkter med et negativt sundhedsimage – som søde snacks, fedtholdige fødevarer og alkohol, mens frugt, grøntsager og proteinrige fødevarer i nogle tilfælde overvurderes^14,17. Disse mønstre forklares blandt andet med ’social desirability bias’, hvor respondenter bevidst eller ubevidst tilpasser deres svar til gældende forestillinger om sund adfærd¹⁸.

Hvad betyder det for fortolkningen?

Lav svarprocent og misrapportering betyder ikke, at kostundersøgelser er ubrugelige. Men forskningen understreger, at resultater skal tolkes med faglig forsigtighed^3,4,8. Lav svarprocent er ikke i sig selv lig med skævhed, men kan øge risikoen for, at bestemte grupper - fx yngre, lavere uddannede eller socialt udsatte - er underrepræsenteret^8,9.

Tilsvarende kan underrapportering påvirke absolutte niveauer for energi- og næringsstoffer og svække sammenhænge mellem kost og sundhed, hvis der ikke tages højde for målefejl i analyserne^3,4,14.

Andre metodiske perspektiver at have for øje

Ud over svarprocent og misrapportering peger nyere litteratur på flere metodiske dilemmaer i kost- og forbrugerstudier:

• Datakollektionsmetode og digitalisering: Webbaserede surveys har ofte lavere svarprocenter end interviewbaserede metoder og kan forstærke social skævhed.
• Usikkerhed i fødevaredatabaser: Variation i fødevarers næringsindhold og brug af gennemsnitsværdier kan give usikkerhed i beregnet næringsindtag, selv ved korrekt rapportering.
• Tidsmæssig repræsentativitet: Korttidsmålinger kan være følsomme over for tilfældige udsving i indtag og afspejler ikke nødvendigvis vaner over længere tid.
  
  

Et fagligt blik på data – ikke et opgør med dem

Metodiske udfordringer er en uundgåelig del af forskning i kost og forbrugeradfærd. Netop derfor er gennemsigtighed, nuancering og kritisk refleksion afgørende, når data formidles og anvendes.

Kost- og forbrugerundersøgelser giver et vigtigt indblik i tendenser og forskelle i befolkningens madvaner – men de giver sjældent et fuldstændigt eller fejlfrit billede af den enkeltes faktiske adfærd. Når metoden er den samme eller tilstrækkeligt sammenlignelig over tid, kan de desuden bidrage med vigtig viden om udvikling i kost- og forbrugsmønstre. Jo bedre vi forstår dataenes styrker og begrænsninger, desto bedre kan de bruges som et solidt – men ikke ufejlbarligt – grundlag for ernæringsfaglige vurderinger, indsatser og debat.