Ny analyse giver indblik i hvordan daginstitutioner med madordning arbejder med mad og måltider

En ny landsdækkende analyse blandt 454 daginstitutioner med madordninger viser, at langt de fleste arbejder systematisk med sunde mad- og måltider og har et højt kendskab til Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Kostråd til Måltider. Samtidig peger analysen på forskelle i praksis, der kan give anledning til videre dialog og videndeling.

LÆS HELE ANALYSEN HER

Daginstitutionerne arbejder målrettet med mad og måltider

Mad og måltider spiller en central rolle i hverdagen i danske daginstitutioner. Børn får op til 70 pct. af deres energi i institutionen, og det stiller store krav til både måltidernes ernæringsmæssige kvalitet og de pædagogiske rammer omkring dem.

For at blive klogere på hvordan daginstitutioner med madordninger arbejder med mad og måltider i praksis har Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen lavet en analyse, der belyser området. Analysen er blevet til i samarbejde med Rybner Analyse, mens Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Kost og Ernæringsforbundet har bidraget med input og sparring.

Den nye analyse viser, at daginstitutioner med madordning:

• I udbredt grad arbejder med en helhedsorienteret tilgang til mad og måltider, hvor måltidet ikke kun ses som ernæring, men også som en vigtig pædagogisk aktivitet
• 9 ud af 10 daginstitutioner bruger mad og måltider aktivt i det pædagogiske arbejde, og her fylder især temaer som råvarekendskab, madspild og sundhed.
• Flertallet af institutionerne har en klar rammesætning for arbejdet. 76 % har en nedskreven mad- og måltidspolitik, som typisk er udviklet i et samarbejde mellem flere aktører – dog med ledelsen og de madprofessionelle som de primære drivkræfter.
• Børnene inddrages ofte i måltiderne, særligt i de praktiske rammer. 72 % af daginstitutionerne angiver, at børnene dagligt deltager i opgaver som at dække bord, stille maden frem eller rydde af, hvilket understøtter selvhjulpenhed og fællesskab. Til gengæld deltager børnene kun i begrænset omfang i selve tilberedningen af maden – her svarer kun 5 %, at børnene deltager dagligt.

Analysen peger også på et stort engagement blandt de madprofessionelle. Der er betydelig interesse for efteruddannelse, især inden for den grønne omstilling i køkkenerne. Mange har været på kursus i bælgfrugter, klimavenlig og bæredygtig mad, madspild og plantebaseret kost, og knap halvdelen har deltaget i kurser om mad til børn baseret på De officielle Kostråd og Kostråd til Måltider.

Samtidig viser analysen, at mad og måltider ikke fylder meget på personalemøderne, og at 66 % af de madprofessionelle ikke deltager i disse møder. Når emnet alligevel drøftes, sker det ofte i et bredt perspektiv, hvor fokus er på børns madmod, nysgerrighed, det pædagogiske måltid og implementeringen af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris anbefalinger i hverdagen.

Højt kendskab til Kostråd til Måltider

Analysen viser et meget højt kendskab til Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Kostråd til Måltider i daginstitutioner:

• 91 % kender kostrådene
• Blandt dem, der kender kostrådene, bruger 94 % ét eller flere af værktøjerne
• Det er især de overordnede principper, der anvendes i praksis

Der ses samtidig en tendens til, at daginstitutioner med en nedskreven mad- og måltidspolitik oftere bruger de tilgængelige værktøjer.

Stærk efterlevelse – især ved frokostmåltidet

Daginstitutioner med madordning efterlever i stort omfang anbefalingerne – dog med variation mellem måltiderne.

Overordnet peger analysen på følgende mønstre:

• Grøntsager og frugter er godt integreret
• Bælgfrugter og fisk er meget udbredt – især i frokosten
• Fuldkorn prioriteres højt
• Planteolier anvendes ofte
• Nødder og frø bruges bredt
• Mælkeprodukter anvendes varieret, ofte i naturel-varianter og sjældent med tilsat sukker
• Vand tilbydes konsekvent til alle måltider
• Ca. en tredjedel af daginstitutionerne tilbyder ikke drikkemælk

Frokostmåltidet er generelt det måltid, hvor anbefalingerne lettest efterleves, mens morgen- og mellemmåltider rummer et større spænd og flere variationer. Samtidig viser analysen, at anbefalingen i Kostråd til Måltider om at tilbyde ca. 1 dl drikkemælk dagligt ikke efterleves af alle daginstitutioner, idet omkring en tredjedel ikke tilbyder drikkemælk hver dag.

Om de madprofessionelle og måltidspolitikken

Madprofessionelle udgør en central faglig ressource i daginstitutionernes arbejde med mad og måltider. Langt de fleste af de adspurgte institutioner har køkkenpersonale med en relevant kostfaglig uddannelse, og blandt de mest udbredte uddannelsesbaggrunde er ernærings- eller køkkenassistent samt professionsbachelor i ernæring og sundhed. 27 % af de madprofessionelle er ufaglærte, mens kun få institutioner udelukkende har ufaglært personale i køkkenet.

Analysen viser desuden:

• I langt de fleste institutioner varetages planlægning, indkøb og tilberedning primært af køkkenfagligt personale, og køkkenarbejdet fylder hovedparten af deres arbejdstid.
• 76 % af daginstitutionerne har en nedskreven mad- og måltidspolitik, som typisk er udarbejdet i et samspil mellem flere parter. Analysen viser dog, at ledelsen og de madprofessionelle har den primære rolle i udformningen, mens øvrige faggrupper og forældre i mindre omfang er direkte involveret.
• Der er variation i, hvordan viden om mad og måltider deles og forankres i institutionen. De madprofessionelle indgår i begrænset omfang i formelle mødefora, og koblingen mellem køkkenets faglighed og den øvrige pædagogiske praksis sker ofte uformelt i hverdagen. Det indikerer, at der i nogle institutioner kan være potentiale for at styrke den fælles dialog om mad og måltider på tværs af faggrupper.

Analysen peger på, at daginstitutionerne råder over stærke faglige kompetencer på køkkenområdet, kombineret med tydelige strukturer for arbejdet med mad og måltider. Samtidig viser resultaterne, at organisering og samarbejdsformer har betydning for, hvordan måltidspolitik og faglige anbefalinger omsættes i praksis.

Et solidt vidensgrundlag for videre udvikling

Samlet viser analysen, at daginstitutionerne i høj grad arbejder professionelt og systematisk med mad og måltider – og at Kostråd til Måltider er et centralt omdrejningspunkt i praksis. Samtidig giver analysen et tydeligt vidensgrundlag for, hvor der er potentiale for yderligere støtte, inspiration og udvikling.