Sunde børn konferencen 2026

Sunde Børn konferencen d. 24. september

Sunde Børn Konferencen blev afholdt den 24. september 2026 hos IDA Conference. Konferencen samlede rekordmange deltagere med interesse for børn og unges sundhed, trivsel og madvaner. I alt deltog 120 personer fysisk, mens mere end 300 var tilmeldt konferencen online. Konferencen blev afholdt i samarbejde mellem Novo Nordisk Fonden, stifter af Alliancen Børnevægt i Balance, og Landbrug & Fødevarer.

Se HELE programmet her 

På Sunde Børn konferencen blev der stillet skarpt på en række centrale temaer:

• Hvad er status på børns sundhed, de vigtigste udfordringer og hvilke løsninger kalder det på.

• Hvilken rolle daginstitutioner og skoler spiller i at skabe gode vaner og trivsel

• Hvordan kan natur, mad og læring tænkes sammen i børns hverdag

Hovedbudskaber fra konferencen

Her har vi samlet de vigtigste fra dagens oplægsholdere. Præsentationerne finder du længere nede på siden.

Hvordan fremmer vi sundhed og trivsel blandt alle børn i Danmark?
v. Annegrete Juul

Første indlæg blev leveret af direktør for Center for Sundhed og Trivsel, Annegrete Juul, under overskriften "Hvordan fremmer vi sundhed og trivsel blandt alle børn i Danmark?"

Hvordan trives børnene i 4.-9. klasse? Generelt har vi over de seneste 10 år set en faldende tendens i elevtrivslen. Der har dog været en mindre fremgang gennem de seneste to skoleår. I dag trives 88 % af eleverne mod 93 % for 10 år siden. Der er altså fortsat mange børn, der trives, men den langsigtede udvikling går den forkerte vej.

Annegrete lagde vægt på, at der findes en række faktorer, som beskytter børns trivsel: Fx rugbrødet i madpakken, cykling til skole og deltagelse i sociale fritidsaktiviteter.

Men der er også udfordringer. Madmiljøerne er under forandring. Danskernes Kostvaner 2021-2024 fra DTU Fødevareinstituttet viser, at indtaget af fuldkorn er faldende, mens indtaget af sukker er stigende.

Fire ud af ti danske skolebørn cykler stort set aldrig til skole. Det viser en ny undersøgelse, som Megafon har gennemført for Cyklistforbundet i juni 2026 blandt godt 1.000 forældre.

Man kunne tro, at det handler om afstand. Det gør det ikke. Tre ud af fire børn bor inden for tre kilometer af deres skole. Alligevel bliver næsten halvdelen af de børn, der ikke cykler, kørt i bil. I indskolingen gælder det seks ud af ti børn.

Selve cykelfrekvensen har været relativt stabil de seneste år. Det, der har ændret sig, er noget andet og mere bekymrende. Færre børn lærer at cykle sikkert nok til at gøre det på egen hånd. I 2014 vurderede 93 % af forældrene, at deres barn i udskolingen kunne cykle sikkert til skole uden ledsagelse. I 2026 er tallet faldet til 81 %.

Det er ikke bare en vane, der bliver valgt fra. Det er en færdighed, der ikke længere bliver givet videre.

Karakteren af fysisk aktivitet har også ændret sig. Flere aktiviteter foregår alene, færre børn deltager i sociale idrætsaktiviteter, og flere styrketræner. En anden og relativt ny risikofaktor for trivsel er den digitale påvirkning. Næsten tre ud af fire børn oplever ugentligt et fysisk symptom, som forbindes med sociale medier. Det kan eksempelvis være hovedpine, mavepine, rygsmerter eller svimmelhed.

Selvom mange børn trives, er der fortsat 12 %, som ikke gør. Hvem er de? Børn fra familier med lav socioøkonomisk status er overrepræsenterede blandt dem med lav trivsel. Den sociale ulighed har altså stor betydning for børns trivsel. Det er ikke det enkelte barns ansvar at trives. Rammerne omkring barnet har afgørende betydning.

Svaret ligger ikke hos det enkelte barn
De ting, der engang beskyttede danske børns trivsel, skete næsten af sig selv. Rugbrødet blev smurt. Man cyklede, fordi alle gjorde det. Man gik til en fritidsaktivitet efter skole.

I dag er hver eneste af disse ting blevet et valg, som familien aktivt skal træffe. Og når noget bliver et valg, bliver det også socialt ulige fordelt. Det kræver både overskud, viden og tid at træffe de gode valg hver dag.

Derfor ligger svaret ikke hos det enkelte barn. Det ligger i de rammer, børn lever i. Og det er netop her, Center for Sundhed og Trivsel arbejder.

Annegrete gav tre eksempler på, hvordan centret arbejder med at styrke rammerne omkring børn og unge:

1. Partnerskab for Vand
Her er fokus på let adgang til rent og koldt drikkevand, fordi søde drikke fylder stadig mere i mange børns hverdag.

• Tre ud af fire børn og unge drikker under én liter vand om dagen.

• Tre ud af fire børn og unge indtager mere end de anbefalede mængder søde drikke.

Det viser en undersøgelse af børn og unges drikkevaner fra 2024, som Epinion gennemførte for Center for Sundhed og Trivsel. Derfor afprøver 20 skoler i øjeblikket vandposter, som monitoreres for at undersøge, hvor meget vand eleverne tapper.

2. Partnerskab for Idræt og Bevægelse
Elever, skoleledere, forældre, foreningsliv og forskere samles om samme bord i en lokal helskoletilgang til bevægelse. Partnerskabet er i gang på tre skoler i Nyborg, Slagelse og Ringsted i skoleåret 2026/2027.

3. TrivselsLab
TrivselsLab er et lokalt partnerskab for børn og unges sundhed og trivsel i Faaborg-Midtfyn Kommune. Her arbejdes blandt andet med tre indsatsområder: søvn, skolefravær og fællesskaber i fritiden. Et vigtigt mål med at teste og monitorere forskellige løsninger er at udnytte data bedre, så der ikke blot lægges nye lag af indsatser oven på eksisterende initiativer. Ambitionen er i stedet løbende at justere indsatserne på baggrund af erfaringer og data.

Fra jord til bord – når børn lærer med hænderne
v. Søren Ejlersen og Camilla Rod Otte

Med en magisk stribet squash i hånden indtog stifter af Haver til Maver, Søren Ejlersen, og programdirektør Camilla Rod Otte scenen med en fortælling om, hvordan natur, mad og læring kan tænkes sammen i børns hverdag.

Haver til Maver udspringer af et kreativt og udforskende samarbejde i regi af Årstiderne. Her opdagede man, at børn trivedes med læring gennem madlavning. Ikke blot ved at lave mad, men også ved at regne, læse og lære gennem de konkrete aktiviteter. Haver til Maver har eksisteret i 20 år, når i dag ud til omkring 5.000 børn årligt og driver skolehaver i 12 kommuner. Indsatserne favner en bred gruppe af børn - både børn i trivsel og børn, der oplever trivselsudfordringer.

Søren Ejlersen fortalte, at mange børn stadig husker deres otte besøg i skolehaven flere år efter. Samtidig opfordrede han til, at flere aktører engagerer sig i arbejdet med skolehaver. I dag er Haver til Maver det eneste tilbud af sin slags i Danmark.

Universet omkring Haver til Maver skaber en positiv stemning blandt børnene. Det at følge en have fra den bare jord, til frøene bliver sået og planterne vokser frem, for siden at høste råvarerne og tilberede dem, skaber et nysgerrigt læringsrum. Et rum, der giver børnene mod på at smage ny mad og sætte ord på deres smagsoplevelser, også når de ikke nødvendigvis bryder sig om det, de smager.

Haver til Maver virker, fordi det abstrakte bliver konkret. Børnene lærer af hinanden og oplever noget næsten magisk, når et lille frø forvandler sig til en stor plante. Samtidig giver arbejdet i haven erfaringer med ansvar, samarbejde og mestring af praktiske opgaver.

Evalueringer viser, at børn, der har deltaget i Haver til Maver, opnår øget maddannelse, er mere fysisk aktive, har større motivation for at gå i skole og oplever bedre trivsel på de dage, hvor undervisningen foregår i skolehaven.

Oplægget mundede ud i en klar opfordring til at understøtte flere initiativer, der kobler natur, mad og læring. Det kan ske gennem engagement fra forældre, beslutningstagere og lokale ildsjæle, som kan være med til at skabe rammerne for, at denne type aktiviteter bliver en del af endnu flere børns hverdag.

Sund start - Gode vaner for livet
v. Mercan-Ellen Nielsen

Efter en kort netværkspause indtog vicedirektør i Kost og Ernæringsforbundet, Mercan-Ellen Nielsen, scenen med et oplæg om det potentiale, som madordninger i daginstitutioner rummer for børns sundhed og trivsel.

Et af de centrale budskaber var, at madordninger i daginstitutioner kan bidrage til mere lighed i sundhed. Den sociale slagside i børns kostvaner er betydelig og har stor betydning for, hvad børn spiser i hverdagen.

Nedenfor kan du se tallene fra Statens Institut for Folkesundhed/Syddansk Universitet:

Netop derfor fremhævede Mercan-Ellen Nielsen madordninger som et vigtigt strukturelt greb til at fremme sundhed blandt børn. Når alle børn tilbydes den samme mad i daginstitutionen, bliver kvaliteten af kosten i mindre grad afhængig af familiens ressourcer og forudsætninger.

En analyse gennemført af Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen viser, at daginstitutioner med madordninger i høj grad lever op til Kostråd til måltider i daginstitutioner. Madordningerne fungerer derfor som en vigtig kanal til at sikre, at flere børn møder De officielle Kostråd i praksis.

Samtidig har måltidet en vigtig pædagogisk funktion. I mange institutioner bruges måltidet aktivt til at lære børnene om blandt andet borddækning, oprydning og fællesskab omkring maden.

Det tværprofessionelle samarbejde mellem køkkenfaglige medarbejdere og det pædagogiske personale blev fremhævet som både en nøgle og en udfordring. Selvom køkkenpersonalet i høj grad lykkes med at omsætte anbefalingerne til konkrete måltider, deltager de ofte sjældent i selve måltiderne eller i forældremøder. Dermed går en vigtig mulighed tabt for at formidle viden om maden videre til både børn og forældre.

Oplægget satte derfor fokus på, at potentialet i madordninger ikke alene ligger i den ernæringsmæssige kvalitet af måltiderne, men også i samspillet mellem køkken, pædagogik og hjem. Her ligger der fortsat et stort potentiale for at styrke både børns sundhed, trivsel og maddannelse.

Mercan-Ellen Nielsen løftede også sløret for en helt ny undersøgelse, der ser på forældres syn på madordninger.

Fra kostråd til vaner i hverdagen
v. Morten Elsøe og Anne Gaardmand

Eftermiddagen blev rundet af af Morten Elsøe og Anne Gaardmand. Oplægget tog afsæt i den omfattende debat om ultraforarbejdede fødevarer, som de seneste år har fyldt meget i både medier og den offentlige debat. Diskussionen har til tider været præget af bastante budskaber, hvor konklusionen ofte har lydt, at ultraforarbejdede fødevarer bør undgås for enhver pris. Men er virkeligheden så enkel?

Morten Elsøe satte fokus på den klassiske måde at formidle kostråd på: Først kommer anbefalingerne, og derefter argumenterne for, hvorfor vi bør følge dem. Problemet er, at denne tilgang ofte fører til misforståelser og fejlslutninger. Og vigtigst af alt: Den ser ikke nødvendigvis ud til at føre til varige adfærdsændringer.

Mennesker ved som regel godt, hvad de burde gøre. Udfordringen er at få intentionerne omsat til handling. Vi har en tendens til at udskyde forandringer til et tidspunkt, hvor vi får mere overskud, mere tid eller færre udfordringer i hverdagen.

Et centralt budskab var derfor, at kostråd ikke eksisterer i et vakuum. Hverdagen er fyldt med andre hensyn, behov og udfordringer, som ofte vejer tungere end ønsket om at følge kostrådene. Hvis man vil forstå menneskers vaner, må man forstå den kontekst, vanerne indgår i.

Samtidig pegede Morten Elsøe og Anne Gaardmand på, at advarsler og skræmmende budskaber ofte skaber modstand frem for motivation. Når mennesker oplever, at de bliver fortalt, hvad de ikke må, kan det gøre det sværere at skabe positive forandringer.

I VaneCoach-uddannelsen arbejder de derfor med at hjælpe vejledere og sundhedsprofessionelle med at oversætte ambitioner til konkrete handlinger. Ambitionen om at spise sundere eller bevæge sig mere skal omsættes til simple og realistiske planer for hverdagen.

Et af værktøjerne er at arbejde med meget konkrete planer:

"Når der sker X, så gør jeg Y."

Dermed bliver ønsket om forandring knyttet til en konkret situation og en konkret handling frem for en generel intention.

Anne Gaardmand og Morten Elsøe fortalte, at omkring en tredjedel af indholdet på VaneCoach-uddannelsen handler om netop dette; at identificere barrierer og muligheder i hverdagen. Først når man forstår, hvad der står i vejen for forandringen, og hvilke ressourcer der kan understøtte den, bliver det muligt at omsætte gode intentioner til nye vaner.

Oplægget efterlod deltagerne med en vigtig påmindelse: Hvis vi ønsker at skabe varige ændringer i menneskers sundhedsadfærd, er det ikke nok at fortælle dem, hvad der er det rigtige at gøre. Vi skal også hjælpe dem med at finde realistiske og håndterbare måder at gøre det på i en travl hverdag.