Sunde børn konferencen 2026

Hvordan skaber vi bedre rammer for mad, måltider og trivsel blandt børn – i dagtilbud, skoler, fritidsliv og familier? Det var omdrejningspunktet for Sunde Børn konferencen, som igen i år samlede fagfolk fra hele landet til en eftermiddag med ny viden, stærke cases og konkrete greb, der kan bruges direkte i praksis.

Konferencen blev afholdt den 7. maj hos IDA Conference på Kalvebod Brygge i København, hvor Kongressalen var fyldt med 120 sundhedsprofessionelle, mens mere end 400 var tilmeldt live-streamingen af konferencen.

Du FINDER programmet her 

På Sunde Børn konferencen blev der stillet skarpt på en række centrale temaer:

• de nyeste kostvanetendenser blandt danske børn
• skolemad som en del af skolernes hverdag
• madglæde og -dannelse fra 0 år til udskoling
• ro og relationer ved spisebordet – også når det er svært

Konferencen blev afholdt i et samarbejde mellem Rådet for sund mad og Landbrug & Fødevarer. Madkulturen, Hello Kitchen og Arla deltog i arbejdsgruppen.

Hovedbudskaber fra konferencen

Her har vi samlet de vigtigste fra dagens fire oplægsholdere. Præsentationerne finder du længere nede på siden.

Børnenes kostvaner – hvad viser de nyeste data?
v. Caroline Filskov Petersen

Første oplæg blev præsenteret af Caroline Filskov Petersen, videnskabelig assistent ved DTU Fødevareinstituttet, som fremlagde resultater fra den seneste nationale kostundersøgelse (2021- 2024) med særligt fokus på børn og unge.

Caroline indledte med at vise udviklingen i børns indtag af forskellige fødevaregrupper fra 2011-2013 til 2021-2024, og billedet er samlet set bekymrende. Overordnet viser undersøgelsen, at meget få børn lever op til kostrådene.

Nøgletal fra kostvaneundersøgelsen

• Undersøgelsen viser, at både 4-10 årige og 11-17 årige har et signifikant lavere indtag af mælk og mælkeprodukter. Faldet er særligt markant blandt piger, hvor mange indtager mindre end 200 ml mælk og mælkeprodukter dagligt - altså væsentligt under den officielle anbefaling på ca. 300 ml. Samtidig ses et stigende indtag af ost.
• Indtaget af kød ligger fortsat omkring dobbelt så højt som anbefalet (350 g pr. 10 MJ pr. uge), og drenge spiser mere kød end piger.
• Grøntsagsindtaget er faldet - dog ikke signifikant. Piger spiser generelt lidt flere grøntsager end drenge, men særligt de mørkegrønne grøntsager er svære at få nok af.
• Der er sket et signifikant fald i frugtindtaget siden 2011-2013. For drengene er indtaget nu så lavt, at det for 25 % af de unge drenge svarer til mindre end ét stykke frugt om ugen.
• Indtaget af bælgfrugter er steget – dog fra et meget lavt udgangspunkt. Gennemsnittet er steget fra 1-5 gram om dagen, mens anbefalingen er omkring 100 gram pr. 10 MJ.
• Børn og unges indtag af æg er steget, indtaget af fisk ligger på samme niveau som tidligere og indtaget af fuldkorn er let faldende.

Børns indtag af råderumsfødevarer
De såkaldte råderumsfødevarer (søde sager, salte snacks og søde drikke) fylder meget i børn og unges kost (4-14 år). Indtaget stiger med alderen fra ca. 1200 g om ugen blandt de mindste børn til ca. 2700 g om ugen hos de ældre børn. Det svarer til 20-25 håndfulde om ugen – anbefalingen er på 5.

Energiandelen fra råderumsfødevarer ligger omkring 20-30 E%, og en stor del af energien kommer fra de faste råderumsfødevarer. De søde drikke fylder også meget i børn og unges indtag. Hos de yngste kommer indtaget primært fra saftevand (både med og uden sukker), mens sodavand fylder mest blandt de ældste. Kager bidrager samlet set mest til råderumsfødevarerne.

Mere om børn og unges kostvaner
Læs mere om børn og unges kostvaner i rapporten Danskernes kostvaner 2021-2024, og om deres indtag af råderumsfødevare i rapporten Danskernes indtag af søde sager, snacks og søde drikke. 

Skolemad i praksis – erfaringer fra skolernes hverdag
v. Rasmus Gøtsche

Næste oplæg blev holdt af Rasmus Gøtsche, programleder i Madkulturen, som delte erfaringer fra den nationale forsøgsordning for skolemad.

Formålet med ordningen er bl.a. at bidrage til sundhed, læring og trivsel, men også at udvikle viden og bane vejen for fremtidige skolemadsordninger i Danmark. Ordningen omfatter i dag 133 folkeskoler og 52 frie grundskoler – i alt 25.949 skoleelever.

Når en skolemadsordning lykkes, rummer den potentiale til at:

• fremme sundhed og mere lige livsmuligheder
• understøtte læring og koncentration
• skabe fællesskab og øge trivsel
• bidrage til børns madkompetencer og maddannelse
  
  

Skolemad er dog mere end selve maden - det handler også om:

• deltagelse og tydelige roller
• rammer og faciliteter
• maden
• klare mad  og måltidsaftaler

Eksempler fra 4 gode cases
Cases fra praksis viser, hvordan skoler lykkes, når ledelsen tager ansvar, og måltidet betragtes som et pædagogisk rum. 

1. På Kolind Skole deltager eleverne aktivt i madlavningen, og maden serveres ved borde med bordansvarlige, duge og lys. Det styrker måltidskulturen og gør spisesituationen særlig. Opskrifter deles med familierne, hvilket skaber efterspørgsel og engagement i hjemmet. Skolemadsordningen bygger på et tydeligt pædagogisk formål med fokus på sundhed, dannelse, færdigheder, fællesskab og bæredygtige madvaner.
2. På Fjordklyngeskolen nær Viborg arbejder ledelse og køkkenpersonale tæt sammen om planlægning og kommunikation af menuen til elever og forældre. Menuen tager ofte udgangspunkt i velkendte og trygge retter for eleverne. Det er en bevidst strategi for at sikre forældrenes tillid til, at børnene får nok at spise – og dermed opbakning til ordningen. Samtidig arbejder køkkenet systematisk med at øge indholdet af grøntsager og bælgfrugter i tråd med kostrådene, dog uden nødvendigvis at gøre det synligt for eleverne i alle retter.
3. På Søndervangskolen i Viby er der hverken kantine eller fælles spiserum. Indskoling og mellemtrin spiser derfor i klasselokalerne, hvor mad og service transporteres ind på rulleborde. For tydeligt at adskille måltidet fra undervisningen ændres bordopstillingen fra hestesko til ét stort fælles bord midt i lokalet. Dette sceneskift fungerer som et ritual og markerer, at undervisningen er sat på pause, og at fællesskabet omkring måltidet er i fokus.
4. På Vig Skole i Odsherred har ledelsen – med opbakning fra bestyrelse og lærere – besluttet at inddrage både udgangstilladelsen og mobiltelefonerne i spisepausen. I stedet er der indrettet et fælles spiseområde i multisalen, hvor alle 120 udskolingselever spiser sammen, enten deres madpakke eller den varme skolemad, som leveres af to lokale kokke. Lærere, pædagoger og ledelse spiser med og hjælper samtalen på vej. Eleverne sætter sig frit, men alle bliver siddende i mindst 15 minutter.

Fælles for de gode eksempler er klare beslutninger, tydelig ledelse, velsmagende mad, trygge rammer og løbende feedback, hvor måltidet bruges aktivt til at styrke fællesskab og trivsel.

Køkkentrappen i praksis – sådan styrker Vallensbæk Kommune børns madglæde og maddannelse
v. Stine Elmer Madsen og Sune Hybel Olsen

Tredje oplæg blev holdt af Stine Elmer Madsen og Sune Hybel Olsen fra Vallensbæk Kommune, som præsenterede projektet Køkkentrappen – en tværgående indsats for madglæde og madmod, der følger børnene fra dagtilbud til udskoling.

Projektet bygger på tanken bag Madborgerskab og har fem trin, som tilsammen understøtter positive erfaringer med mad, måltider og fællesskab på tværs af alder og arenaer.

Gennem hele Køkkentrappen arbejdes der målrettet med smag, håndværk, værtskab og fællesskab – med ambitionen om at give børn positive erfaringer med mad, som rækker langt ud over tallerkenen.

God mad til små maver
Første trin retter sig mod de 0‑6‑årige og har særligt fokus på de voksne omkring barnet. Her arbejder Vallensbæk Kommune med faglige køkkenmøder, der afholdes fire gange årligt, hvoraf et af møderne er en praktisk dag i et skolekøkken. Derudover gennemføres madpædagogiske forløb med oplæg for både pædagogisk personale og forældre. Formålet er at styrke de voksnes faglighed og fælles sprog om mad – og dermed skabe bedre rammer for børnenes møde med måltider og smag.

Gode madpakker
Andet trin er madpakkeværkstedet, hvor børn og forældre sammen mødes i skolekøkkenet en eftermiddag og arbejder praktisk med at lave gode og velsmagende madpakker. Erfaringerne viste, at det var svært at få alle forældre til at deltage, og derfor er indsatsen i højere grad flyttet ind i skoleklasserne, hvor børnene i fællesskab arbejder med madpakken som en del af hverdagen.

Fars Køkkenskole
Tredje trin er et samarbejde med Fars Køkkenskole, et koncept fra Hello Kitchen, som har kørt i Vallensbæk siden 2012. Her deltager fædre og børn i 2.–4. klasse i madlavningskurser, hvor der årligt gennemføres seks hold. Forløbet styrker både praktiske madfærdigheder, relationer mellem far og barn og børnenes madmod – samtidig med at fædrene inddrages aktivt i børnenes madliv.

Madgejst
Fjerde trin er et undervisningsforløb i 5. klasse, der gennemføres i madkundskab over tre undervisningsgange. Forløbet arbejder med temaerne snit, bag og steg og har fokus på, hvordan smag og konsistens ændrer sig ved forskellige tilberedningsmetoder. Hver undervisningsgang afrundes med fælles gennemgang af dagens erfaringer, og der er bevidst fokus på at have flere voksne til stede, fordi det skaber flere gode læringssituationer og succesoplevelser for eleverne.

Mad i generationer
Femte og sidste trin finder sted i 6. klasse og har til formål at skabe møder på tværs af generationer. Her deltager frivillige ældre fra kommunen i undervisningen, som strækker sig over to gange i madkundskab. Forløbet kombinerer praktisk madlavning med fortællinger om madkultur, livretter og verden, som den så ud, da de ældre selv var børn. Eleverne introduceres til værtskab i køkkenet, og forløbet afsluttes med fællesspisning. Erfaringerne viser, at både elever og ældre får et stort udbytte – fagligt, socialt og menneskeligt.

Smag og måltider fra et børneperspektiv
v. Susanne Højlund

Konferencens sidste oplæg blev holdt af Susanne Højlund, antropolog og lektor, som gav et nuanceret indblik i børns perspektiver på smag, kræsenhed og måltider.

Et centralt budskab var, at smag og spiseadfærd er dybt kontekst- og relationsafhængig. Det samme måltid kan opleves som indbydende i én situation og helt uacceptabelt i en anden – afhængig af tillid, stemning, relationer og sociale normer. Smag er dermed ikke alene biologisk, men samtidig situationsbestemt og kulturelt formet – to kræfter, der mødes i den samme mundfuld.

Susanne Højlund understregede vigtigheden af at tage barnets perspektiv alvorligt. Man kan tale med selv meget små børn om smag; også en étårig har erfaringer, præferencer og reaktioner, der kan fortolkes og mødes. Samtidig påvirker de voksnes følelser omkring maden børnenes appetit. Forældres pres, bekymring eller angst for, om barnet spiser “rigtigt nok”, kan i sig selv hæmme barnets lyst til at spise.

Det sociale fællesskab omkring måltidet spiller en afgørende rolle. Børn elsker bordfællesskabet, og smag opstår ofte i relationer. Et eksempel fra en skoleklasse illustrerede dette tydeligt: Klassen havde udviklet en fælles “bacon identitet”, hvor eleverne knasede sprøde baconstrimler højlydt sammen. Her var det ikke retten i sig selv, men den fælles oplevelse, der gav maden betydning.

Kræsenhed blev også udfordret som begreb. Ifølge Susanne Højlund er kræsenhed både kulturelt, historisk og kontekstafhængigt – og ikke en fast egenskab ved barnet. Hvornår, hvordan, med hvem og hvor maden spises, har stor betydning for børns villighed til at smage nyt. At involvere børn i madlavningen kan i den sammenhæng øge både nysgerrighed og madlyst, ligesom leg med maden kan være en vigtig del af læreprocessen.

Endelig blev der sat fokus på, at spisning kræver tid og rum. Når børn skal spise en madpakke på 10 minutter, måske med meget grønt i, der tager lang tid at tygge - og rummet ikke er indrettet til spisning, bliver spisning nedprioriteret, og mange madpakker ryger i skraldespanden. Børnene sætter deres frikvarter højt, og de vil ikke have det blandet sammen med spisepausen, for som en pige sagde: “Jeg kan jo ikke slå vejrmøller med en bolle i hånden”.

Oplægget mindede om, at måltidet ikke blot er ernæring – men et socialt, kulturelt og relationelt rum, der kræver rammer, ro og nærvær for at fungere.