Danskernes forbrug af råderumsfødevarer

10. august 2026

Seniorkonsulent

Mette Duerlund Heinz

Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet også kaldet DANSDA giver indblik i danskernes kostvaner for perioden 2021-2024. Undersøgelsen viser, hvad vi spiser, hvilke næringsstoffer vi får, og hvordan kostvanerne varierer på tværs af befolkningen.

På denne side dykker vi ned i råderumsfødevarer. Råderumsfødevarer er den del af kosten, der kan være plads til i mindre mængder, når behovet for energi og næringsstoffer i øvrigt er dækket. Det dækker fx over søde, salte og fede fødevarer samt søde og alkoholholdige drikke – det er fx slik, chokolade, kage, is, chips, sodavand, saft, øl, vin og spiritus. I daglig tale, omtales det også for ’tomme kalorier’.

Her kan du læse mere om Danskernes kostvaner 2021-2024

Her kan du læse mere om råderumsfødevarer og sundhed

Danskernes indtag af råderumsfødevarer

I DANSDA opgøres indtaget af råderumsfødevarer både i overordnede fødevaregrupper og for udvalgte enkeltprodukter. De overordnede grupper omfatter blandt andet Sukker, honning og sukkervarer, som dækker over slik, chokolade, marcipan, honning, sirup, strøsukker og sukker fra kager, samt Drikkevarer, som omfatter vand, kaffe, te, sodavand, læskedrikke, energidrikke, øl, vin og spiritus, men ikke mælk.

Her vises først de samlede tal for de overordnede grupper. Derefter følger en gennemgang af mere specifikke drikkevarer, herunder sodavand, light sodavand, energidrikke, juice, saft, øl og vin.

Sukker, honning og sukkervarer

Fødevaregruppen sukker, honning og sukkervarer omfatter slik, herunder chokolade og marcipan, samt honning, sirup, strøsukker og sukker fra kager. I figuren nedenfor ses det mediane indtag fordelt på alder og køn. Tallene er angivet i g/10 MJ, så indtaget kan sammenlignes på tværs af aldersgrupper og køn, selvom energibehovet varierer.

Det mediane indtag af sukker, honning og sukkervarer er:

Børn 4-10 år: 54 g/10 MJ
Unge 11-17 år: 56 g/10 MJ
Voksne 18-80 år: 36 g/10 MJ

Overordnet viser tallene, at det mediane indtag er højest blandt unge og lavest blandt voksne. Børn og unge ligger relativt tæt på hinanden, mens voksne generelt har et lavere medianindtag. Ser man på køn, viser figuren også forskelle: Især piger i alderen 11-17 år har et højere indtag end drenge i samme alder. Samme tendens ses blandt voksne, hvor kvinder har et højere medianindtag end mænd. Blandt børn ses der derimod ikke tydelige forskelle mellem drenge og piger.

Samlet set viser tallene, at sukker, honning og sukkervarer indgår i kosten på tværs af både børn, unge og voksne. Gruppen er særligt relevant i et ernæringsperspektiv, fordi den bidrager markant til danskernes indtag af tilsat sukker og frie sukkerarter. Læs mere om råderumsfødevarers næringsstofbidrag i danskernes kost under ernæring og råderumsfødevarer.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 4.32

NB: Gruppen omfatter slik, herunder chokolade og marcipan samt honning, sirup, strøsukker og sukker fra kager.

Der anvendes medianværdier, da medianen beskriver den typiske dansker bedre end gennemsnittet, når data er skævt fordelt – hvilket kostdata næsten altid er.

Drikkevarer

Fødevaregruppen drikkevarer omfatter vand, kaffe, te, sodavand, læskedrikke, energidrikke, øl, vin og spiritus, men ikke mælk.

Det mediane indtag af drikkevarer er:

Børn 4-10 år: 955 g/10 MJ
Unge 11-17 år: 1.156 g/10 MJ
Voksne 18-80 år: 1.788 g/10 MJ

Overordnet stiger det mediane indtag med alderen. Børn har det laveste indtag, unge ligger højere, og voksne har det højeste indtag. Det skal ses i lyset af, at fødevaregruppen dækker over alle drikkevarer undtagen mælk – både vand, kaffe, te, søde drikke og alkoholholdige drikke.

Ser man på køn, er indtaget næsten ens blandt børn. Blandt unge, 11-17 år, ligger piger højere end drenge, og kvinder højere end mænd blandt voksne, 18-80 år.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 4.34

NB: Gruppen omfatter vand, kaffe, te, sodavand, læskedrikke, energidrikke, øl, vin og spiritus, men ikke mælk.

Der anvendes medianværdier, da medianen beskriver den typiske dansker bedre end gennemsnittet, når data er skævt fordelt – hvilket kostdata næsten altid er.

Samlet set viser tallene, at drikkevarer fylder i kosten på tværs af aldersgrupper. Gruppen er relevant, fordi den både omfatter drikkevarer, der primært bidrager med væske, samt drikkevarer, der kan bidrage med energi, tilsat sukker, frie sukkerarter eller alkohol. Det største indtag under drikkevarer udgøres af vand, efterfulgt af sodavand.

Stor variation i drikkevareforbruget: Sodavand, energidrikke, juice, saft, øl, vin og vand

For flere af de enkelte drikkevarekategorier – herunder sodavand, saft, juice, energidrikke, øl og vin – giver medianindtaget ikke alene et retvisende billede. Indtaget er nemlig meget skævt fordelt i befolkningen. For flere drikkevarer er medianen 0 g/10 MJ, hvilket betyder, at mindst halvdelen af befolkningen slet ikke indtager produktet i registreringsperioden. Samtidig er der mindre grupper, som har et væsentligt højere forbrug, hvilket især ses i de højeste percentiler.

Resultaterne viser således, at gennemsnits- og medianværdier kan skjule store forskelle i befolkningens drikkevaner. For flere af drikkevaretyperne er det især de højeste percentiler, der illustrerer, at en mindre gruppe står for en relativt stor del af det samlede forbrug.

For almindelig sodavand og light sodavand er indtaget skævt fordelt, hvilket afspejler, at nogle danskere drikker disse produkter regelmæssigt, mens andre sjældent eller aldrig gør.

For sodavand ligger medianindtaget på 74 g/10 MJ blandt børn og 83 g/10 MJ for voksne, mens det blandt unge er omkring 170 g/10 MJ. Resultaterne indikerer dermed, at sodavand fylder mere i de unges kost overordnet set.

Samtidig ses store forskelle i de højere percentiler. Ved 95-percentilen ligger indtaget på 360 g/10 MJ blandt børn, 614 g/10 MJ blandt unge og hele 935 g/10 MJ blandt voksne. Det svarer til, at 5 % af de voksne med det højeste indtag, drikker 1 liter sodavand eller mere om dagen antaget et energiindtag på 10 MJ.

For light sodavand er fordelingen mere jævn end for almindelig sodavand, og indtaget er generelt lavere. Medianindtaget ligger på 8-12 g/10 MJ, mens 95-percentilen ligger på 33 g/10 MJ blandt børn, 44 g/10 MJ blandt unge og 41 g/10 MJ blandt voksne. Det tyder på, at selv blandt storforbrugerne er indtaget af light sodavand relativt beskedent sammenlignet med almindelig sodavand.

Samlet viser resultaterne, at almindelig sodavand især drikkes af en mindre gruppe med et relativt højt forbrug, mens light sodavand indgår i mindre mængder og med mindre variation mellem befolkningsgrupperne. De største forskelle ses for almindelig sodavand, hvor indtaget blandt de største forbrugere er væsentligt højere end blandt resten af befolkningen.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet – Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel B3.42

Kilde: DTU Fødevareinstituttet – Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel B3.44

Energidrikke er et meget tydeligt eksempel på en skæv fordeling i indtag i befolkningen. Indtaget er 0 g/10 MJ ved medianen og også ved 75-percentilen for alle aldersgrupper, hvilket indikerer, at langt størstedelen af befolkningen ikke drikker energidrikke. Først ved 95-percentilen ses et markant indtag. Det gælder særligt blandt unge, 11-17 år, hvor 95-percentilen ligger på 176 g/10 MJ. Det betyder, at de 5 % af de unge med det højeste indtag drikker mindst 176 g energidrik pr. 10 MJ. Ved et dagligt energiindtag på 10 MJ svarer det til omkring 0,7 dåse energidrik om dagen (250 ml pr. dåse). Voksne har også et relativt højt indtag blandt storforbrugerne, mens indtaget blandt børn er nul.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet – Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel B3.46

NB: Bemærk, at aksen her går fra 0-250 g/10 MJ, og ikke 0-1000 eller 0-100 g som for sodavand ovenover.

For juice og saft ses et lignende mønster med skæv fordeling. Medianindtaget er lavt eller nul, mens indtaget stiger i de højeste percentiler. Det tyder på, at disse drikkevarer indgår regelmæssigt i kosten hos en mindre del af befolkningen, mens de fleste kun drikker små mængder eller slet ikke indtager juice/saft. For juice ses de højeste værdier blandt unge, mens børn har de højeste værdier for saft, dog ikke meget forskellig fra de andre aldersgrupper.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet – Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel B3.58

Kilde: DTU Fødevareinstituttet – Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel B3.48

Også for øl og vin er indtaget skævt fordelt. Medianindtaget er 0 g/10 MJ, men blandt de største forbrugere ses væsentligt højere mængder. For øl ligger 95-percentilen blandt voksne på 546 g/10 MJ, hvilket svarer til lidt over en stor fadøl (0,5 liter) om dagen ved et energiindtag på 10 MJ dagligt. Resultaterne viser, at det især er voksne mænd, der har et højt indtag af øl (95-percentil = 668 g/10 MJ). For vin ses det højeste indtag ligeledes blandt voksne, mens indtaget blandt unge er lavere. Blandt unge, der drikker alkohol, ses et højere indtag af øl end af vin.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet – Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel B3.52

NB: Bemærk, at aksen her går fra 0-600 g/10 MJ, og ikke 0-250 g som figurerne for energidrikke, juice og saft ovenfor.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet – Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel B3.54

Vand er den mest udbredte drikkevare blandt danskerne, og i modsætning til mange af de øvrige drikkevarekategorier er indtaget relativt jævnt fordelt i befolkningen. Medianindtaget ligger omkring 700 g/10 MJ for både børn, unge og voksne, hvilket viser, at vand indgår som en fast del af kosten på tværs af aldersgrupper.

Samtidig ses der en vis variation mellem personer. Ved 95-percentilen ligger indtaget på ca. 1.500 g/10 MJ blandt børn, knap 2.000 g/10 MJ blandt unge og omkring 2.200 g/10 MJ blandt voksne. Det betyder, at de 5 % med det højeste vandindtag drikker mere end dobbelt så meget vand som den typiske dansker. Voksne har generelt det højeste vandindtag, mens børn har det laveste. Samlet set viser resultaterne, at vand er en drikkevare, som indtages af stort set alle, men at mængderne varierer betydeligt fra person til person.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet – Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel B3.50

Hvad vælger danskerne som snack/mellemmåltid?

DANSDA-tallene overfor viser danskernes faktiske indtag af råderumsfødevarer, mens en markedsanalyse fra Landbrug & Fødevarers giver et supplerende billede af, hvilke typer snacks og mellemmåltider danskerne selv angiver at spise.

Frisk frugt og bær ligger øverst på listen og er spist af 69 pct. inden for de seneste tre måneder. Samtidig fylder flere klassiske råderumsfødevarer også meget: 65 pct. har spist chokolade eller slik, og mere end halvdelen har spist chips, popcorn, saltede nødder og frø, småkager, wienerbrød, kager mv. eller is. Det flugter med DANSDA-tallene, som viser, at søde, salte og fede produkter indgår i kosten på tværs af befolkningen.

Kilde: Landbrug & Fødevarer markedsanalyse, 2022: Snacks og mellemmåltider er en etableret del af madkulturen

Lavt, middel og højt indtag af råderumsfødevarer

Sukker, honning og sukkervarer

Tabellen herunder viser kostens indhold af sukker, honning og sukkervarer, g/10 MJ (gennemsnit, spredning, median og percentiler).

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 4.32

Personer med lavt indtag ligger mellem 5.- og 25.-percentilen. Blandt voksne svarer det til ca. 4-20 g pr. 10 MJ, mens børn og unge ligger højere med ca. 13-39 g pr. 10 MJ. Gruppen med lavt indtag består derfor især af voksne, mens børn og unge sjældnere ligger helt lavt.

Personer med middel indtag ligger mellem 25.- og 75.-percentilen. Det svarer til ca. 20-56 g pr. 10 MJ blandt voksne og 33-80 g pr. 10 MJ blandt børn og unge. Gruppen afspejler det typiske indtag i befolkningen og rummer alle aldersgrupper, men børn og unge ligger generelt højere end voksne.

Personer med højt indtag ligger mellem 75.- og 95.-percentilen. Blandt voksne svarer det til ca. 56-95 g pr. 10 MJ, mens børn og unge ligger mellem ca. 80-130 g pr. 10 MJ. Det høje indtag ses især blandt børn og unge – og særligt blandt piger i alderen 11-17 år.

Følgende diagram illustrerer, hvordan indtaget af sukker, honning og sukkerarter fordeler sig blandt børn, unge og voksne opdelt på køn.

Fordelingen af indtaget af sukker, honning og sukkervarer varierer på tværs af alder og køn. Blandt de 4-10-årige ligger drenge og piger relativt ens, med størstedelen af indtaget samlet omkring 40-70 g pr. 10 MJ. I aldersgruppen 11-17 år ses en tydeligere kønsforskel, idet piger generelt er forskudt mod højere indtag end drenge. Blandt voksne er fordelingen koncentreret ved de lavere indtag, og både mænd og kvinder har generelt et lavere indtag end børn og unge. Samtidig ses en mindre gruppe i alle aldersgrupper med et markant højere indtag, hvilket illustrerer en betydelig variation i befolkningens forbrug.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, figur B4.16

Drikkevarer

Tabellen herunder viser kostens indhold af drikkevarer, g /10 MJ (gennemsnit, spredning, median og percentiler).

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 4.34

Indtaget af drikkevarer kan også opdeles i lavt, middel og højt indtag ud fra percentilfordelingen. Det er dog vigtigt at huske, at kategorien dækker meget forskellige drikkevarer.

Bemærk: Kategorien drikkevarer omfatter her vand, kaffe, te, sodavand, læskedrikke, energidrikke, øl, vin og spiritus, men ikke mælk. Tallene viser derfor det samlede indtag af drikkevarer, men ikke hvordan indtaget fordeler sig på de enkelte drikkevaretyper. Et højt eller lavt samlet indtag kan derfor dække over mange forskellige drikkevaner. Se de specifikke drikkevaretyper længere oppe på siden.

Personer med lavt indtag ligger mellem 5.- og 25.-percentilen. Blandt voksne svarer det til ca. 0,9-1,3 liter pr. 10 MJ, mens børn og unge ligger på ca. 0,5-0,9 liter pr. 10 MJ. Gruppen med lavt samlet indtag består især af børn og unge, mens voksne sjældnere ligger helt lavt.

Personer med middel indtag ligger mellem 25.- og 75.-percentilen. Det svarer til ca. 1,3-2,3 liter pr. 10 MJ blandt voksne og 0,9-1,5 liter pr. 10 MJ blandt børn og unge. Gruppen rummer alle aldersgrupper, men voksne ligger generelt højere end børn og unge.

Personer med højt indtag ligger mellem 75.- og 95.-percentilen. Blandt voksne svarer det til ca. 2,3-3,5 liter pr. 10 MJ, mens børn og unge ligger mellem ca. 1,5-2,5 liter pr. 10 MJ. Det høje samlede indtag ses især blandt voksne – og særligt blandt kvinder – men kan dække over meget forskellige drikkevaner.

Følgende diagram illustrerer, hvordan indtaget af drikkevarer fordeler sig blandt børn, unge og voksne opdelt på køn.

Fordelingen af indtaget af drikkevarer varierer på tværs af alder og køn. Blandt de 4-10-årige ligger drenge og piger relativt ens fordelt, og størstedelen har et indtag på omkring 700-1.300 g pr. 10 MJ. I aldersgruppen 11-17 år ses et højere indtag blandt piger end blandt drenge, og pigerne er generelt forskudt mod de højere indtagsniveauer. Blandt voksne er indtaget markant højere end blandt børn og unge, særligt blandt kvinder, som oftere findes blandt de højeste indtag. Samtidig ses en betydelig variation inden for alle aldersgrupper, hvor en mindre andel har et meget højt indtag af drikkevarer sammenlignet med resten af befolkningen.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, figur B4.17

Udvikling af danskernes indtag af sukker og slik over tid

Sammenligner man den nyeste kostvaneundersøgelse 2021-2024 med den, der udkom i 2011-2023, kan man se udviklingen i indtaget af sukker og slik.

Data for indtag bygger på vægtede resultater fra begge kostundersøgelser (2011-2013 samt 2021-2024). Fødevaregrupperne er desuden justeret i kostundersøgelsen 2011‑2013, så de matcher inddelingen i undersøgelsen 2021‑2024. Indtaget er beregnet pr. 10 MJ for populationen, opdelt i tre aldersgrupper: 4‑10 år, 11‑17 år og 18‑75 år, og for henholdsvis drenge/mænd, piger/kvinder. I 2011‑2013 gik voksenkategorien kun op til og med 75 år, hvilket derfor også anvendes i denne beskrivelse af ændringer.

Indtaget af sukker, honning og sukkerprodukter er steget markant siden 2011-2013 i alle aldersgrupper. Blandt børn i alderen 4-10 år er medianindtaget steget med 36 %, fra 40 til 54 g pr. 10 MJ. Blandt de 11-17-årige er stigningen endnu større, idet medianindtaget er steget med 53 %, fra 36 til 55 g pr. 10 MJ. Især piger i alderen 11-17 år skiller sig ud med den største stigning på 57 %, fra 42 til 65 g pr. 10 MJ. Blandt voksne er stigningen mere moderat, men stadig betydelig, med en stigning på 22 % i medianindtaget fra 30 til 36 g pr. 10 MJ. Resultaterne viser, at sukker, honning og sukkerprodukter fylder mere i kosten i dag end for ti år siden, særligt blandt børn og unge.

Udviklingen går dermed i den modsatte retning af de ernæringsmæssige anbefalinger om at begrænse indtaget af sukkerholdige produkter. Det er især bekymrende, fordi spisevaner etableres tidligt i livet og ofte følger med ind i voksenlivet. Resultaterne peger derfor på et behov for fortsat fokus på rammer og indsatser, der kan understøtte sundere valg blandt børn og unge.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 8.16
* markerer signifikant ændring.

Udvikling af danskernes indtag af drikkevarer over tid

Det samlede indtag af drikkevarer er faldet siden 2011-2013 i de fleste aldersgrupper. Blandt børn i alderen 4-10 år er medianindtaget faldet med 8 % (fra 1.036 til 955 g pr. 10 MJ), mens de 11-17-årige har reduceret deres indtag med 14 % (fra 1.348 til 1.156 g pr. 10 MJ). Det største fald ses blandt voksne, hvor medianindtaget er faldet med 21 % fra 2.266 til 1.797 g pr. 10 MJ. Udviklingen ses hos både mænd og kvinder, men er mest udtalt blandt voksne kvinder, hvor medianindtaget er faldet med 23 %. Samlet set drikker danskerne således færre drikkevarer end for ti år siden.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at kategorien drikkevarer omfatter mange forskellige typer drikkevarer, herunder vand, kaffe, te, sodavand, læskedrikke, energidrikke, øl, vin og spiritus (men ikke mælk). Resultaterne viser derfor kun udviklingen i det samlede indtag af drikkevarer og kan ikke bruges til at afgøre, hvilke specifikke drikkevarer, der ligger bag faldet. Et lavere samlet indtag af drikkevarer er derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med et lavere indtag af sukkerholdige eller alkoholholdige drikkevarer.

På overfladen kan faldet i det samlede indtag af drikkevarer umiddelbart virke positivt, men resultaterne bør tolkes med forsigtighed. Da kategorien omfatter alt fra vand og kaffe til sodavand og alkohol, kan resultaterne ikke sige noget om, hvorvidt udviklingen skyldes ændringer i sunde eller mindre sunde drikkevaner. Resultaterne peger primært på, at drikkevarer samlet set fylder mindre i kosten end tidligere, men ikke på, hvilke drikkevarer, der er blevet drukket mere eller mindre af.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 8.17
* markerer signifikant ændring.

Resultater fra Landbrug & Fødevarers forbrugeranalyser om danskernes mad- og drikkevaner kan supplere DANSDA-tallene ved at vise, hvilke drikkevarer danskerne selv angiver at have drukket til aftensmaden. Her er almindeligt vand det mest udbredte valg, mens sodavand er den næstmest valgte drikkevare. Samtidig ses en udvikling fra 2023 til 2025, hvor alkohol fylder mindre ved middagsbordet, mens sodavand fylder mere. Læs hele analysen 'Markedsanalyse af danskernes aftensmad'.

Analyserne peger desuden på forskelle mellem aldersgrupper og husstandstyper: Yngre voksne og børnefamilier vælger oftere sodavand til aftensmaden, mens alkohol i højere grad ses blandt ældre og i husstande uden børn. Det understøtter billedet af, at vand fortsat er den dominerende drikkevare, men at sodavand har en tydelig plads i danskernes drikkevaner.
Læs mere her: Indsigter i de danske børnefamiliers måltidsvaner

Kilde: Landbrug & Fødevarer 2025: Indsigter i de danske børnefamiliers måltidsvaner

Samlet opsamling på danskernes forbrug af råderumsfødevarer

Samlet set viser resultaterne, at råderumsfødevarer fylder i danskernes kost, men på lidt forskellige måder på tværs af alder, køn og produkttyper. Sukker, honning og sukkervarer fylder især blandt børn og unge, og indtaget er steget markant siden for 10 år siden. For drikkevarer er billedet mere sammensat, fordi kategorien både omfatter vand, kaffe, søde drikke og alkohol. Her ser vi mindre grupper, som har et væsentligt højere indtag end resten af befolkningen. Tallene viser således, at gennemsnit og medianer kan skjule store forskelle. Samlet peger resultaterne på, at råderumsfødevarer er et vigtigt fokusområde i arbejdet med danskernes kostvaner.

Læs mere om råderumsfødevarers næringsstofbidrag til kosten under ernæring

Læs mere om danskernes efterlevelse af kostrådene inden for råderumsfødevarer under sundhed

FAQ

Råderumsfødevarer er fødevarer og drikkevarer, der kan være plads til i mindre mængder, når behovet for energi og næringsstoffer i øvrigt er dækket. Det omfatter blandt andet slik, chokolade, kage, is, chips, sodavand, saft, øl, vin og spiritus.

Resultaterne viser, at sukker, honning og sukkervarer fylder mere i kosten blandt børn og unge end blandt voksne. Det mediane indtag er højest blandt unge, og særligt piger i alderen 11-17 år har et højere indtag end drenge i samme alder.

Indtaget er steget siden 2011-2013 i alle aldersgrupper, men mest blandt børn og unge. Blandt de 11-17-årige er medianindtaget steget med 53 %, og blandt piger i samme alder er stigningen 57 %. Udviklingen går dermed i den modsatte retning af anbefalingerne om at begrænse indtaget af sukkerholdige produkter.

For både sodavand og energidrikke er indtaget i befolkningen skævt fordelt. Mange drikker lidt eller slet ikke, mens mindre grupper har et højt forbrug. For almindelig sodavand ses det højeste indtag blandt 5 % af voksne med et indtag på næsten 1 liter sodavand om dagen. For energidrikke ses det tydeligste indtag blandt unge, hvor de 5 % med højest indtag drikker mindst 176 g pr. 10 MJ, svarende til ca. 0,7 dåse om dagen.