Danskernes forbrug af frugt og grøntsager

13. april 2026

Chefkonsulent

Katrine Langvad

Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet, også kaldet DANSDA, giver indblik i danskernes kostvaner for perioden 2021-2024. Undersøgelsen viser, hvad vi spiser, hvilke næringsstoffer vi får, og hvordan kostvanerne varierer på tværs af befolkningen. I denne artikel dykker vi ned i frugt og grøntsager.

Her kan du læse mere om Danskernes kostvaner 2021-2024

Nedenfor præsenteres både niveau, variation og udvikling i danskernes forbrug af frugt og grøntsager.

Danskernes indtag af frugt og grøntsager

De nyeste tal fra DANSDA 2021–2024 viser, at frugt fortsat fylder relativt lidt i danskernes kost – på tværs af både alder og køn. Det mediane frugtindtag (opgjort pr. 10 MJ) er højest blandt børn og lavest blandt unge.

Det mediane frugtindtag fordelt på aldersgrupper er:

Børn 4-10 år: 124 g /10 MJ
Unge 11-17 år: 50 g /10 MJ
Voksne 18-80 år: 66 g /10 MJ

Børn spiser næsten dobbelt så meget frugt som både unge og voksne, og blandt de 4–10‑årige er indtaget nogenlunde ens fordelt mellem piger og drenge.

Blandt unge 11–17‑årige og voksne 18–80 år er frugtindtaget generelt lavt, og her ses tydelige kønsforskelle. Piger og kvinder har et markant højere medianindtag af frugt end drenge og mænd. Særligt blandt de 11–17‑årige ligger drenge lavt sammenlignet med både piger i samme alder og andre aldersgrupper.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024. Frugt omfatter frisk og forarbejdet frugt, herunder tørret frugt, marmelade og frugtsaft, men ikke juice.

NB: Der anvendes medianværdier, da medianen beskriver den typiske dansker bedre end gennemsnittet, når data er skævt fordelt – hvilket kostdata næsten altid er.

Det mediane grøntsagsindtag fordelt på aldersgrupper er:

Børn 4-10 år: 141 g /10 MJ
Unge 11-17 år: 127 g /10 MJ
Voksne 18-80 år: 167 g /10 MJ

Hos voksne 18–80 år er grøntsagsindtaget markant højere end hos både børn og unge. Samtidig træder kønsforskellene tydeligere frem, idet kvinder har et væsentligt højere medianindtag af grøntsager end mænd. Børn i alderen 4–10 år har et relativt højt grøntsagsindtag, og her er indtaget nogenlunde ens blandt piger og drenge. Blandt unge 11–17‑årige ses et lavere samlet indtag, men forskellene mellem kønnene er mindre udtalte end for frugt.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024. Grøntsagsgruppen omfatter friske og forarbejdede grøntsager eksklusive kartofler og bælgfrugter, men inklusive dybfrosne grøntsager, konserves og ketchup.

NB: Der anvendes medianværdier, da medianen beskriver den typiske dansker bedre end gennemsnittet, når data er skævt fordelt – hvilket kostdata næsten altid er.

Samlet set viser tallene, at grøntsager spiller en større rolle i kosten end frugt, men også at der fortsat er et stort potentiale for at øge grøntsagsindtaget – særligt blandt unge og blandt drenge og mænd.

En forbrugerundersøgelse fra Landbrug & Fødevarer omhandlende grøntsager viser, at de grøntsager, der oftest bliver spist i løbet af en uge, er tomater, løg, agurk, gulerødder og peberfrugt. Altså primært de fine grøntsager.

Lavt, middel og højt indtag af frugt og grøntsager

Ud over forskelle mellem alder og køn varierer indtaget også betydeligt inden for befolkningen. DANSDA 2021‑2024 viser, at danskerne har meget forskellige vaner, når det kommer til frugt og grøntsager. Ved at se på percentilerne kan man opdele befolkningen i tre tydelige indtagsgrupper: lavt, middel og højt indtag. Denne opdeling giver et klart billede af, hvordan frugt og grønt indgår i forskellige kostmønstre på tværs af alder og køn.

Tabellen her viser kostens indhold af frugt, g /10 MJ (gennemsnit, spredning, median og percentiler)

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 4.20

Tabellen herunder viser kostens indhold af grøntsager, g /10 MJ (gennemsnit, spredning, median og percentiler).

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 4.24

Opdelingen herunder i lavt, middel og højt indtag bygger på fordelingen af indtaget i befolkningen (percentiler).

Personer med lavt indtag af frugt og grøntsager har et meget begrænset indtag i hverdagen. Data viser, at særligt unge 11–17 år samt drenge og mænd generelt har et lavt frugtindtag sammenlignet med andre grupper.

Samtidig viser data, at omkring 25 % af drenge 11–17 år og mænd har et frugtindtag, der samlet set svarer til mindre end ét stykke frugt om ugen. For denne gruppe spiller frugt således kun en meget lille rolle i kosten.

For grøntsager ses et tilsvarende mønster, hvor unge – og særligt drenge – har et lavere indtag end både børn og voksne. Selvom grøntsagsindtaget generelt er højere end frugtindtaget, indgår grøntsager fortsat i begrænset omfang hos en del af befolkningen.

Middelgruppen repræsenterer det typiske indtag af frugt og grøntsager blandt danskerne. Her ligger størstedelen af befolkningen, og indtaget af både frugt og grøntsager er moderat, men fortsat et stykke fra de officielle anbefalinger.

I denne gruppe ses tydelige forskelle mellem aldersgrupper. Børn har generelt et højere frugtindtag end både unge og voksne, mens voksne har det højeste grøntsagsindtag. Unge 11–17 år ligger samlet set lavest for både frugt og grøntsager.

Der er desuden kønsforskelle i middelgruppen, særligt for frugt, hvor piger og kvinder typisk har et højere indtag end drenge og mænd. For grøntsager er kønsforskellene mindre blandt børn og unge, men bliver mere tydelige i voksenalderen.

I gruppen med højt indtag indgår frugt og grøntsager som en fast og tydelig del af kosten. Her ses især piger og kvinder, som har et markant højere indtag af både frugt og grøntsager sammenlignet med resten af befolkningen.

Blandt voksne 18–80 år er grøntsagsindtaget særligt højt, og denne gruppe bidrager i høj grad til det samlede indtag. Også blandt børn findes en gruppe med relativt højt indtag, mens unge 11–17 år kun i begrænset omfang indgår i den højt‑indtagende gruppe.

Selv inden for gruppen med højt indtag er der variation, hvilket viser, at frugt‑ og grøntsagsforbruget spænder bredt i befolkningen.

Fordelingen af kostens indhold af frugt og grøntsager efter aldersgruppe og køn

Diagrammet herunder viser, hvordan indtaget af frugt fordeler sig blandt børn, unge og voksne – opdelt på køn. På tværs af alle aldersgrupper ligger en stor andel i de laveste intervaller for frugtindtag (g /10 MJ), mens kun en meget lille del har et højt indtag.

Mønstret er relativt ens for unge og voksne, hvor mange har et meget lavt frugtindtag. Blandt unge 11–17 år ses særligt en stor koncentration i de laveste intervaller, hvilket peger på, at frugt for mange kun indgår i begrænset omfang i kosten for en stor del af denne aldersgruppe. For børn 4-10 år er det mere bredt ud, men størstedelen ligger i de lavere indtagsgrupper fremfor de højere.

Der ses tydelige kønsforskelle i både unge‑ og voksengruppen, hvor piger/kvinder generelt ligger højere end drenge/mænd. Blandt børn 4–10 år er kønsforskellene derimod små, og fordelingen af frugtindtaget er stort set ens for piger og drenge.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, figur B410

Diagrammet nedenunder viser fordelingen af grøntsagsindtaget blandt børn, unge og voksne – ligeledes opdelt på køn. Sammenlignet med frugt er grøntsagsindtaget generelt højere og mere jævnt fordelt, men der er fortsat en betydelig andel, som ligger i de lavere indtagsintervaller.

For børn og unge ses en relativt samlet fordeling omkring de midterste intervaller, mens unge 11–17 år fortsat har en tydelig andel med lavt grøntsagsindtag.

Hos voksne er fordelingen bredere end hos de yngre aldersgrupper, hvilket afspejler, at flere voksne har et moderat eller højt grøntsagsindtag. Samtidig ses klare kønsforskelle, hvor piger/kvinder generelt ligger højere end drenge/mænd – særligt blandt voksne.

Samlet viser histogrammerne, at grøntsager spiller en større rolle i kosten end frugt, men også at indtaget varierer betydeligt i befolkningen, både på tværs af alder og køn.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024 , figur B412

Sammendrag: Frugt og grøntsager i danskernes kost

Frugt og grøntsager indtages generelt i for lave mængder på tværs af både alder og køn. Langt de fleste danskere ligger et godt stykke fra anbefalingerne.
Grøntsager fylder mere i kosten end frugt, men også her er indtaget lavt for en stor del af befolkningen.
Børn 4–10 år har det højeste frugtindtag, mens unge 11–17 år ligger lavest for både frugt og grøntsager.
Voksne har det højeste grøntsagsindtag, men frugt indgår fortsat i begrænset omfang for mange.
Der ses tydelige kønsforskelle, især for frugt: piger og kvinder har generelt et højere indtag end drenge og mænd. For grøntsager er kønsforskellene mindre blandt børn og unge, men mere markante blandt voksne.
Histogrammerne viser, at en stor andel af befolkningen ligger i de laveste indtagsintervaller, især for frugt, mens kun en mindre del har et højt indtag.
Samlet peger resultaterne på et betydeligt potentiale for at øge indtaget af både frugt og grøntsager, særligt blandt unge samt blandt drenge og mænd.

Udvikling af danskernes indtag af frugt og grøntsager over tid

For at sætte de aktuelle niveauer i perspektiv ses her på udviklingen over tid.

Data for indtag bygger på vægtede resultater fra begge kostundersøgelser (2011-2013 samt 2021-2024). Fødevaregrupperne er desuden justeret i kostundersøgelsen 2011‑2013, så de matcher inddelingen i undersøgelsen 2021‑2024.

Indtaget er beregnet pr. 10 MJ for befolkningen, opdelt i tre aldersgrupper: 4‑10 år, 11‑17 år og 18‑75 år, og for henholdsvis drenge/mænd, piger/kvinder. I 2011‑2013 gik voksenkategorien kun op til og med 75 år, hvilket derfor også anvendes i denne beskrivelse af udvikling over tid. Signifikante forskelle (p<0,001) er markeret med * i diagrammet.

Sammenlignet med Danskernes Kostvaner 2011–2013 er der sket et markant og statistisk signifikant fald i kostens indhold af frugt i alle aldersgrupper. Faldet ses blandt både børn, unge og voksne og svarer til reduktioner på omkring 29–59 % i det mediane frugtindtag (opgjort pr. 10 MJ). Størst reduktion finder vi hos unge og voksne. Det peger på en tydelig og bredt funderet nedgang i frugtindtaget på tværs af befolkningen.

For grøntsager ses der ligeledes en overordnet tendens til fald i alle aldersgrupper, men udviklingen er mindre udtalt end for frugt. Det største fald ses blandt børn i alderen 4–10 år, hvor det mediane grøntsagsindtag er faldet med godt 10 %. Blandt unge 11–17 år og voksne er faldet mere begrænset og fremstår relativt svagt. Ingen af de faldende ændringer i grøntsagsindtaget er statistisk signifikante.

Samlet set viser udviklingen således et tydeligt og signifikant fald i frugtindtaget, mens grøntsagsindtaget har været mere stabilt – dog med en svagt faldende tendens, særligt blandt de yngste.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024 , tabel 8.14

NB: Der anvendes medianværdier, da medianen beskriver den typiske dansker bedre end gennemsnittet, når data er skævt fordelt – hvilket kostdata næsten altid er.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024 , tabel 8.10. Gruppen indeholder grøntsager, friske, som konserves, frosne o.l., men ikke svampe og kartofler.

NB: Der anvendes medianværdier, da medianen beskriver den typiske dansker bedre end gennemsnittet, når data er skævt fordelt – hvilket kostdata næsten altid er.

Når frugt og grøntsager vises samlet, giver det et tydeligt overblik over, hvor stor en del disse fødevaregrupper fylder i danskernes kost. Diagrammet viser, at det samlede indtag ligger markant under den officielle anbefaling på 600 g frugt og grøntsager om dagen i alle aldersgrupper.

Sammenlignet med Danskernes Kostvaner 2011–2013 er det samlede medianindtag af frugt og grøntsager desuden faldet i perioden 2021–2024. Udviklingen skyldes primært et markant fald i frugtindtaget, mens grøntsagsindtaget har været mere stabilt, dog med en svagt faldende tendens.

Samlet peger resultaterne på, at frugt og grøntsager i dag fylder mindre i danskernes kost end tidligere, og at der fortsat er betydelig afstand til de anbefalede mængder.