Kødfaktoren

13. februar 2024

Puk Maia Ingemann Holm

Chefkonsulent

Puk Maia Ingemann Holm

Kødfaktoren

Kødfaktoren refererer til faktoren eller mekanismen, der forbedrer optagelsen af jern og zink fra vegetabilske kilder, når de indtages sammen med kød eller fisk. Mekanismen bag er godt nok ikke afdækket, men det er evident, at tilstedeværelsen af en smule kød og fisk fremmer optagelsen af jern og zink fra de vegetabilske kilder. Denne synergetiske effekt ser ud til at kunne øge absorptionen af non-hæm jern med op til 150%. 

Ernæring

Hvis mindre mængder – et sted mellem 15-50 g okse-, grise-, kyllingekød og/eller fisk, er en del af et måltid, hvor der især findes mørkegrønne grøntsager som fx grønkål, broccoli og spinat, fuldkornsprodukter som pasta og brød og/eller bælgfrugter som bønner og linser, så ser det ud til, at absorptionen af non-hæm jern fra plante-fødevarerne øges med op til 150%.

Denne viden kan bruges til at sammensætte optimerede måltider, der fx kan målrettes udsatte grupper for jernmangel som fertile kvinder, børn, ældre og syge.

Det er netop kødets indhold af vigtige næringsstoffer som B-vitaminer - især vitamin B12, mineraler som jern, zink, selen og fosfor og det biotilgængelige protein, der gør det til en del af kostanbefalingerne. Men der er mere til vores fødevarer end de enkeltstående næringsstoffer. Der findes nogle bioaktive komponenter, som vi endnu ikke kender det fulde potentiale af, herunder kødfaktoren.

Kødfaktoren er det, der gør kød, herunder også fisk, til perfekte ingredienser i måltider med især mørkegrønne grøntsager, fuldkorn og bælgfrugter. Tilstedeværelsen af en smule kød eller fisk – ca. 15-50 g – øger absorptionen af jern og zink fra de vegetabilske kilder. Denne synergetiske effekt ser ud til at øge absorptionen af non-hæm jern med helt op til 150%.

Denne viden kan bruges til at sammensætte optimerede måltider, der fx kan målrettes udsatte grupper for jernmangel som fertile kvinder, børn, ældre og syge. Mangel på jern er den mest udbredte næringsstofmangel i verden.

Øget optagelse af jern og zink fra vegetabilske kilder kan dels aktiveres ved at have vitamin C til stede i måltidet. Det kan også øges ved at kombinere kød eller fisk med mørkegrønne grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn, der alle indeholder en større mængde non-hæmjern end andre planteprodukter.

Her har du nogle eksempler på opskrifter med Kødfaktoren:

Perlebygotto med asparges, ærter, ærteskum og sprødt oksespidsbryst

Grøn karry med gris, rodfrugter, spinat og røde linser

Stjerneskud med rødspætte og jomfruhummerhaler

Grov kartoffelmos med svampe, grønkål, okseklump og brunet smør med nødder og æble 

Ramen-Nudelsuppe med kylling 

Måske er du også interesseret i disse fødevarer...