Ernæring til et stærkt og godt seniorliv
28. oktober 2026
Vi lever længere, og store generationer når nu en højere alder. Derfor vokser interessen for longevity – ikke blot et langt liv, men flere raske år med god funktionsevne og livskvalitet. Kost, fysisk aktivitet, sociale relationer, søvn og restitution samt forebyggelse og tidlig indsats kan understøtte et langt og godt liv, men ikke garantere det.
Med alderen falder energibehovet ofte, mens behovet for næringsstoffer består eller øges. Maden skal derfor levere mange næringsstoffer i mindre mængder. Samtidig kan nedsat mobilitet og tabet af nære relationer gøre det sværere at fastholde fysisk aktivitet og sociale fællesskaber.
Søvnen ændrer sig også med alderen. Omkring halvdelen af personer over 65 år oplever søvnbesvær. Hyppige toiletbesøg, smerter, forandringer i hjernen og lavere produktion af søvnhormonet melatonin kan gøre søvnen lettere og mere afbrudt.
Ny teknologi spiller desuden en voksende rolle i arbejdet med longevity. Kunstig intelligens, genterapi og regenerativ medicin kan bidrage til at flytte fokus fra behandling af sygdom til forebyggelse og tidlig indsats.
I dette tema sætter vi fokus på, hvordan ernæringsbehovet ændrer sig med alderen, og hvad der er vigtigt, når ældre bliver småtspisende eller underernærede. Du finder også gratis opskrifter og materialer, der kan bruges i vejledningen af ældre borgere.
Læs mere om sund aldring her...
Hvad er longevity?
Hvad skal der til for at få flere gode og raske år? Få viden om kost, bevægelse, søvn og andre vaner med betydning for sund aldring.
Når næringsbehovet ændrer sig med alderen
Kroppens behov ændrer sig med alderen. Se, hvordan mindre portioner kan give nok protein, vitaminer, mineraler og madglæde.
Væske og dehydrering hos ældre
Tørstfornemmelsen kan svækkes med alderen. Læs, hvorfor væske er vigtig, og hvordan det kan gøres lettere at få nok at drikke.
Aldersbetinget inflammation
Med alderen kan kroppen få sværere ved at regulere inflammation. Få indblik i inflammaging og de biologiske forandringer bag.
Kost til raske og velfungerende ældre over 70
Få konkrete råd om protein, vitaminer, mineraler og varieret kost, der hjælper med at bevare muskler, funktion og livskvalitet.
Ældre over 70 med nedsat appetit
Når appetitten bliver mindre. Lille appetit kræver ekstra fokus på energi og protein. Få inspiration til små måltider, mellemmåltider og berigelse af maden.
Alkohol og ældre: Det skal du være opmærksom på
Kroppen kan reagere anderledes på alkohol med alderen. Læs om sammenhængen med appetit, søvn, balance, medicin og ernæring.
Underernæring hos ældre
Uønsket vægttab og nedsat appetit kan være tegn på underernæring. Få viden om risikofaktorer, tegn, opsporing og ernæringsindsatser.
Materialer og inspiration til god ernæring
Find inspiration til måltider, materialer om ernæring, protein og calcium samt beregnere, der gør anbefalingerne konkrete.