Ældre over 70 med nedsat appetit
28. oktober 2026
Når appetitten falder, eller hverdagen bliver vanskeligere på grund af sygdom, nedsat funktionsevne eller ensomhed, kan maden blive nedprioriteret. Det øger risikoen for, at den ældre bliver småtspisende.
Hos ældre med nedsat appetit, uønsket vægttab eller ernæringsrisiko ændrer prioriteringen sig. Appetitten påvirkes blandt andet af helbred, trivsel, sygdom, sorg, depression og ensomhed. Uhensigtsmæssige madvaner, fx at springe måltider over eller spise og drikke for lidt, kan også føre til vægttab. Små, energi- og proteinrige måltider kan derfor være nødvendige for at dække behovet.
Når en ældre person er småtspisende eller taber sig uplanlagt, er det vigtigste at forebygge underernæring og tab af muskelmasse – uanset vægt. Energi- og proteinrig kost kan her være vigtigere end kalorierestriktion og vægttab. Kosten bør tilpasses den enkeltes ernæringstilstand, helbred, appetit og funktionsevne. Fokus bør være på funktion frem for vægt alene. Ved sarkopenisk fedme kan overvægt skjule lav muskelmasse, og et vægttab kan derfor fejlagtigt opfattes som positivt, selv om funktionsevnen forværres.
Vægten er enkel at måle, men fortæller ikke hele den småtspisenes historie. Det kan synes oplagt, at ældre med overvægt vil have sundhedsgevinster ved at tabe sig, men det kan have utilsigtede konsekvenser hvis det er muskelmasse og ikke fedt, personen taber. Det er altså ikke nok at kigge på BMI alene. Sundhed handler også om fysisk formåen, fx at kunne rejse sig fra en stol, gå en tur, bære indkøb, deltage i sociale aktiviteter og klare hverdagen. Effekten af en vægttabsbehandling bør derfor vurderes ud fra både vægt, muskelstyrke, fysisk funktion, muskelmasse, appetit og kostindtag. Målet er bedst mulig sundhed, funktionsevne og livskvalitet med mindst muligt tab af muskelmasse.
Proteinbehov til ældre over 70 med nedsat appetit
I følge Sundhedsstyrelsen og NNR er proteinbehovet fortsat omkring 1,2–1,5 g pr. kg kropsvægt om dagen. Når energiindtaget falder, skal protein udgøre en større del af den mad, der faktisk bliver spist.
Her anbefales en energi- og proteinrig kost, hvor målet er at få mest muligt energi og protein ud af de måltider og mellemmåltider, den ældre kan spise.
Den energi- og proteinrige kost indeholder typisk mere fedt og færre grøntsager, frugter og fuldkornsprodukter end den almindelige kost. Derfor kan det være vanskeligere at få tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler gennem kosten alene.
Fordel gerne maden på tre små hovedmåltider og tre til fem mellemmåltider. Når appetitten er lille, er mellemmåltiderne afgørende og bør bidrage med cirka 30 - 50 % af dagens energi.
Beregn dit energi- og proteinbehov
Brug vores beregnere til at få et estimat af dit behov:
Vitaminer og mineraler til ældre over 70 med nedsat appetit
Ældre over 70 år med nedsat appetit følger de samme anbefalinger for D-vitamin og calcium som raske ældre:
D-vitamin
Personer over 70 år og plejehjemsbeboere anbefales et dagligt tilskud på 20 µg D-vitamin.
Calcium
Calcium er vigtigt for blandt andet knogler og muskelfunktion. Gode kilder er især mælk og mejeriprodukter samt ost. Personer over 70 år og plejehjemsbeboere har et anbefalet dagligt indtag på 800 - 1000 mg calcium dagligt, selvom de indtager mælkeprodukter.
Kosten kan desuden suppleres med en daglig vitamin- og mineraltablet, medmindre særlige forhold taler imod det.
Sygdom, medicin eller konstaterede mangeltilstande kan give behov for andre eller større tilskud. Behovet bør vurderes individuelt i samarbejde med egen læge.
Små energitætte måltider - Hvis muligt, gerne serveret i madfællesskaber
Når appetitten er lille, er det i følge Sundhedsstyrelsen vigtigt at få mest mulig energi og protein ud af de måltider, man spiser. Bevægelse er også vigtigt, så får du mere appetit.
Fordel maden på seks til otte små, energi- og proteinrige måltider, så portionerne er overkommelige. Berig maden uden at øge portionsstørrelsen, fx med smør, raps- eller olivenolie, fløde, cremefraiche 38 %, mayonnaise, pesto, fuldfed ost, usaltede nødder, kerner, frø eller nøddesmør. Vælg sødmælk frem for skummetmælk, når det passer til retten.
Sørg for protein ved alle dagens måltider. For personer over 70 år anbefales generelt 1,2–1,5 g protein pr. kg kropsvægt om dagen, men behovet skal vurderes individuelt, især ved sygdom og underernæring. Gode proteinkilder er blandt andet kød, fisk, fjerkræ, æg, ost, mælk, yoghurt, skyr, fromage frais og bælgfrugter. Grøntsager og fuldkorn bør ikke fylde så meget, at der ikke er plads til den energi- og proteinrige mad. Det adskiller kosten til småtspisende fra kosten til raske voksne.
Fordeling af dagens måltider kunne fx være:
½ dl havregrød kogt på sødmælk med 1 spsk. smør eller fløde, toppet med lidt sukker og kanel. Drik 1 lille glas sødmælk eller kakaomælk.
1 lille portion koldskål med kammerjunkere og lidt fløde.
Eller yoghurt 3,5% fedt eller fromage fraise 10% med fløde og usaltet nødder og lidt frugt - gerne tørret frugt.
1 skive franskbrød eller toastbrød med et tykt lag smør og et rigeligt lag pålæg (f.eks. æg med mayonnaise, spegepølse med remoulade og ristet løg, fed ost eller avocado og rejer og mayonnaise). Hertil ½ dl proteinrig suppe eller en lille portion lun ret med sovs fx rest fra aftensmaden.
1 dl sødmælksyoghurt med frugtmos og knuste makroner eller lidt flødeskum.
Eller kaffe/te med sødmælk eller fløde og 1lille stykke kage med flødeskum eller en kiks med smør og fed ost. Snack også gerne oliven.
Fx. 80 g stegt minutkotelet gerne paneret, kyllingebryst gerne paneret eller laks med 2 spsk. fed flødesovs, 2 små kartofler og lidt, møre grøntsager vendt i olie eller grøntsagsstuvning. Tilsæt gerne ekstra olie eller smør til måltidet.
1 glas sødmælk, 1 glas koldskål med fløde eller lun kakaomælk med fløde.
Eller lidt sødt eller fedt som en lille skål fromage med flødeskum eller et stykke kage.
læs her For mere inspiration til energitætte måltider til personer der er småtspisende
Sammensæt din kost via Måltidsberegneren
Mellemmåltider
Mellemmåltider er afgørende for småtspisende ældre og bør bidrage med 30–50 % af dagens energi.
Energi- og proteinrige drikke kan med fordel serveres som mellemmåltider. Serveres de til hovedmåltidet, kan de tage pladsen fra maden. Mellemmåltiderne kan de derimod øge væske- og energiindtaget uden at mindske appetitten til hovedmåltidet.
Praktiske tips
Drik protein- og energirige drikke som mælk, kakao, koldskål eller yoghurtdrikke.
Spar på brødet og sørg i stedet for godt med fedtstof og ekstra pålæg
Spar på de rå frugter og grøntsager og spis i stedet stuvede grøntsager, mos eller frugtgrød.
Spis flere små måltider
Fyld køleskab og køkkenskabe med mad til når sulten melder sig.
Berigelse af maden
Mad og drikke til småtspisende ældre kan med fordel beriges med ekstra energi og protein.
Maden kan beriges med almindelige fødevarer, der naturligt indeholder meget protein eller energi. Proteinrige valg er fx mejeriprodukter, æg, kød, fisk, bælgfrugter og nødder. Energiindholdet kan øges med smør, fløde, olie, avocado, peanutbutter, mayonnaise, cremefraiche og pesto. Erstat eksempelvis helt eller delvist vand eller bouillon i supper og gryderetter med fløde eller cremefraiche. Sukker, honning, sirup, marmelade, frugtmos og tørret frugt kan også bruges til at øge energiindholdet i grød, desserter, smoothies og hjemmelavede energidrikke.
Proteinpulver kan tilsættes supper og drikke, og energi- og proteinrige produkter kan bruges som supplement. Tal med læge eller klinisk diætist om, hvilke produkter der passer til den enkeltes behov. Berigelsesprodukter som proteinpulver kan ændre madens udseende, konsistens og smag.
Kilder:
Sundhedsstyrelsen Underernæring, Opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko, 2022. Sundhedsstyrelsen underernæring opsporing behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko
Jens Søndergaard Forskningsleder, professor, praktiserende læge, Forskningsenheden for almen praksis, SDU, 2015. https://findresearcher.sdu.dk/ws/portalfiles/portal/196653131/Rapport_Appetit_p_Maden.pdf
Rammeplan, Ernæringsterapi til borgere med geriatriske problemstillinger, Foreningen af kliniske diætister, 2019 s. 24. Foreningen af kliniske diætiser rammeplaner
Anbefalingerne for den danske institutions kost 1 oplag, 2025. https://www.sst.dk/udgivelser/2025/anbefalinger-for-den-danske-institutionskost
Nordic Nutrition Reommendations, 2023. NNR 2023
Patienthåndbogen, sundhed.dk. Patienthåndbogen, sundhed.dk
Fødevarestyrelsens kosttilskudsanbefalinger. Kosttilskudsanbefalinger - Fødevarestyrelsen
Sundhedsstyrelsen, ernæring, mad og måltider til småtspisende og underenærede. Anbefalinger til småtspisende og underernærede | Sundhedsstyrelsen
Fødevarestyrelsens kostråd til personer over 70 år. foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/kostraad-til-dig/over-70-aar
Fødevarestyrelsens råd om protein. foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/vil-du-vide-mere/hvad-er-naeringsstoffer/protein
Rammeplan, Ernæringsterapi til borgere med geriatriske problemstillinger, Foreningen af kliniske diætister, 2019 s. 24. Geriatri. Rammeplan - 2. udgave.
Kosthåndbogen, Kost til småtspisende. Kost til småtspisende | Kosthåndbogen.dk