Når næringsbehovet ændrer sig med alderen

Mad skal også give appetit på livet. Ernæring handler om mere end næringsstoffer.

Et måltid skal gerne være noget, man glæder sig til. Smag, duft, farver, konsistens og fællesskab omkring maden har betydning for, hvor meget man spiser.

Derfor er det ikke nødvendigvis den ”ernæringsmæssigt perfekte” ret, der er den bedste. Den bedste mad er ofte den mad, man har lyst til at spise. Yndlingsretter, traditionelle retter og mad fra forskellige kulturer kan sagtens være en del af en sund og varieret kost.

Spis gerne sammen med andre, når det er muligt. Et hyggeligt måltid kan gøre det lettere at få spist, og måltidet bliver samtidig en vigtig del af det sociale liv.

Vi lever længere, og antallet af ældre stiger. Med alderen ændrer ernæringsbehovet sig. Energibehovet falder ofte, fordi aktivitetsniveau og muskelmasse mindskes, og forbrændingen dermed bliver lavere.

Behovet for næringsstoffer falder derimod ikke tilsvarende. Nedsat optagelse af næringsstoffer og aldersrelaterede forandringer kan øge behovet for særligt protein. Protein bidrager til at begrænse tab af muskelmasse og funktionsevne og dermed risikoen for fald. Når energibehovet er lavere, bør maden derfor være næringstæt, og anbefalede kosttilskud bør indgå.

Det lavere energibehov betyder, at mindre portioner skal indeholde mange næringsstoffer. Samtidig bør fødevarer som slik, kage, sodavand og alkohol fylde mindre.

Det højere proteinbehov kræver fokus på forskellige proteinkilder som kød, fisk, æg, mejeriprodukter, bælgfrugter, frø og nødder. Det øgede behov for calcium kan dækkes via mejeriprodukter og grønne bladgrøntsager.

Fødevarestyrelsen har udarbejdet kostråd til personer over 70 år, som tager højde for de særlige ernæringsbehov med alderen. Ved introduktion af nye fødevarer, fx bælgfrugter, bør der samtidig tages hensyn til smag, måltidssammensætning og den enkeltes evne til at spise og optage næringsstofferne.