Når kød møder grønt: Nye analyser nuancerer billedet af danskernes kost

Danskerne vælger ofte kød til aftensmaden, men billedet er mere nuanceret end som så. Nye analyser viser, at kød på tallerkenen ofte følges af grønt og bælgfrugter – og at magre kødvalg i køledisken hænger sammen med et kostmønster tættere på anbefalingerne.

Frekvens og mængder af kød i kosten

Analyser foretaget af Landbrug & Fødevarer (LF) på data indsamlet af Voxmeter viser, at 8 ud af 10 danskere spiser kød eller fisk til aftensmad, når de bliver spurgt, hvad de fik at spise aftenen forinden. Grisekød optrådte på 29 % af tallerkenerne, oksekød på 21 %, kylling på 20 %, fisk på 9 %, kalvekød på 4 % og skaldyr på 3 %, mens ganske få havde spist andet fjerkræ end kylling - eller lam.

En anden LF-analyse viser, at hakket oksekød (fortsat) er populært. Som nævnt, fik 21 % af danskerne oksekød til aftensmad. Heraf valgte over halvdelen hakket oksekød, mens 6 % valgte hakket oksekød med grønt.

Hakket kød egner sig godt til at blive blandet med forskellige grøntsager, som kan give farve, saftighed og smag – især til det magre kød. En pakke hakket kød med grønt kan derfor være en nem måde at tilføre grøntsager til måltidet på. Det kan være en del af forklaringen på, at produktet især er populært hos familier med ældre børn, som har det højeste forbrug af hakket kød.

I en dybdegående undersøgelse af danskernes kødindtag fra DTU Fødevareinstituttet er der zoomet ind på danskernes kødindtag indsamlet i Danskernes kostvaner 2021-2024 (DANSDA). Resultaterne peger i samme retning som LF’s analyser: Danskerne er glade for kød og vælger det ofte.

Medianindtaget er 136 gram kød dagligt. Mænd spiser mere kød end kvinder – henholdsvis 146 gram pr. dag mod 90 gram pr. dag. Også her er grisekød den mest anvendte kødtype, idet 44 % af det samlede kødindtag kommer fra gris, når både fersk kød, forarbejdet kød og pålæg medregnes.

Den brune og beige mad er andet end mad med kød og sovs

DANSDA viser et højere indtag af frugt og grønt blandt de grupper, der identificerer sig som pescetarer, vegetarer og veganere. Samtidig viser Madkulturens analyse Madkultur25 og en LF analyse, at vegetarisk og vegansk mad ikke nødvendigvis består af måltider fulde af farverige grøntsager. Den plantebaserede mad har også en udtalt brun og beige side med blandt andet grød, retter med brød og pålæg, morgenmadsprodukter, æbleskiver, is, popcorn, pizza, nudler og koldskål.

Når “uden kød” alligevel indeholder kød

Både DANSDA 2021-2024 og LF’s analyser viser, at livsstile og måltider uden kød i praksis også kan indeholde kød. DANSDA finder, at personer, der identificerer sig som vegetarer eller veganere, lejlighedsvis har kød i kosten. I LF’s analyse angiver 18 %, at de ikke havde spist kød eller fisk dagen før, men ved nærmere gennemgang af svarene nævnes måltider der indeholder franske hotdogs, medisterpølse, frikadeller, hakkebøf, mørbrad og hjerte.

Man kan altså godt identificere sig som en person, der ikke spiser kød, og alligevel gøre det lejlighedsvis. Det kan måske være med til at forklare, hvorfor opgørelser af danskernes næringsstofindtag langt hen ad vejen viser, at vi er rimeligt godt dækket ind på næringsstoffer i Danmark.

Hvad følger med, når vi spiser kød?

LF har set på, hvad der følger med, når vi køber og spiser kød. Gruppen, der angiver ikke at have spist kød eller fisk dagen før, udgør, som nævnt tidligere, 18 % af de adspurgte. I den gruppe havde 51 % fået grøntsager eller bælgfrugter til aftensmad. Til sammenligning havde 57 % af alle adspurgte fået grønt og/eller bælgfrugter aftenen før.

Zoomer vi ind på kødtyperne, havde en signifikant større andel af dem, der havde spist oksekød eller kylling, også spist grønt og bælgfrugter sammenlignet med gruppen, der ikke havde spist kød. Det gjaldt henholdsvis 62 og 66 %. På tværs af alle kødgrupper – inklusive fisk og skaldyr – var andelen, der havde spist grønt og bælgfrugter, højere end blandt dem, der angav ikke at have fået kød til aftensmad. Andelen der havde fået grønt sammen med kød, lå mellem 53 og 66 %.

I 2025 dykkede LF ned i, hvad der følger med i indkøbskurven, når der handles grisekød med henholdsvis over og under 13 % fedt. Analysen af indkøbskurven med grisekød peger på, at der bliver truffet sundere valg i kurven, når kødet har en lav fedtprocent. Ved de højere fedtprocenter fulgte der oftere snacks, smør, dressing og færdigvarer med i kurven – varer, der samlet set trækker længere væk fra kostanbefalingerne.

Den dybdegående analyse af danskernes kødindtag fra DTU Fødevareinstituttet viser noget tilsvarende. Her ses, at gruppen, der overvejende spiser magert kød – det vil sige, at mindst 60 % af det spiste kød har en fedtprocent på 10 % eller derunder – også har et øvrigt kostmønster, der ligger tættere på kostanbefalingerne end gruppen, der overvejende spiser kød med en fedtprocent over 10 %.

Der findes mange udskæringer i køledisken med en fedtprocent på 10 eller derunder. Det er derfor nærliggende at kigge efter Nøglehulsmærket og samtidig sikre sig, at det mere magre kød tilberedes nænsomt for at opnå en optimal spiseoplevelse.

Kød og grønt i skøn forening – et både og… for større oplevelse af tilfredshed

Uanset om man vælger kød med mere eller mindre fedt, bidrager det med vigtige næringsstoffer på en let og tilgængelig måde. Sammen med grøntsager i forskellige farver – særligt de mørkegrønne – samt fuldkorn, frø og bælgfrugter kan kød både fremme optagelsen af jern og zink fra planterne. Den mekanisme kalder vi for ”kødfaktoren”. Men farver bidrager også til en mere positiv oplevelse af måltidet. Det viser et studie om farver og måltidsoplevelse. Farverige måltider kan potentielt være med til at fremme sundere valg.

Bare hver anden dansker spiser grøntsager hver dag. Når kødet er så populært hos danskerne, og går godt i følgeskab med grøntsagerne, kan kødet måske være en vej til at få flere til at spise grøntsager oftere. Vi har en række opskrifter der bygger på kødfaktor-principper, men også en række retter der præsenterer ”et grønnere alternativ” til nogle klassiske opskrifter på voresmad.dk. Brug dem kvit og frit. Velbekomme.

Forbrugerne kan samtidig hjælpes til at træffe et oplyst valg i køledisken – for eksempel ved at kigge efter Nøglehulsmærket, når fedtprocenten er i fokus, og Dyrevelfærdsmærket, når dyrevelfærd indgår som en del af valget.