Mælk, mejeriprodukters bæredygtighed

Når man taler om, hvad der kendetegner bæredygtig mad eller kost, så er der flere ting, der spiller ind.

FAO, landbrugsorganisationen under FN, har udarbejdet en definition på bæredygtig kost, hvor der tages hensyn til flere forhold end det rent klimamæssige.

Bæredygtig mad er sundt

Et kriterium for, at en kost er bæredygtig, er, at den er sund og bidrager med nødvendige næringsstoffer.

Produktionen af animalske fødevarer medfører en relativt stor klimabelastning. De animalske produkter bidrager dog samtidig med mange vigtige næringsstoffer, som det kan være svært at få nok af fra plantebaserede fødevarer alene. Det er vigtigt at huske på, når vi taler om, hvordan vi skal sammensætte en bæredygtig kost.

Bæredygtig mad må ikke belaste miljøet

Et andet vigtig krav til bæredygtig mad er, at den produceres under forhold, der beskytter og respekterer miljøet. Her kigger man på fødevarernes CO₂-aftryk, men CO₂-belastningen står ikke alene i denne sammenhæng. Det er også vigtigt at se på, hvor meget jord, der bruges til fødevareproduktionen, og hvor stort vandforbruget er. På globalt plan er drikkevand en begrænset ressource, og det er vigtigt, at vandforbruget i forbindelse med fødevareproduktion reduceres så meget som muligt.

Pesticider og kunstgødning kan også være et problem i produktionen af fødevarer. Det er forhold, der påvirker fødevareproduktionen og må håndteres for at sikre en fødevareproduktion, der er bæredygtig og samtidig respekterer jordens klima og begrænsede ressourcer.

Kulturelle normer og traditioner har også betydning

Det er vigtigt, at en bæredygtig kost er kulturelt acceptabel. Hvad, der er kulturelt acceptabelt, kan være forskelligt, men det, der menes, er, at kosten skal leve op til de normer og traditioner, som er gældende for de forskellige befolkningsgrupper på jorden.

Religiøse forhold kan f.eks. spille ind i forhold til, hvad der er kulturelt acceptabelt. Bl.a. muslimer, hinduer og jøder har f.eks. særlige krav til deres kost. Det betyder, at en fødevare kan have en minimal klimabelastning, men alligevel ikke være bæredygtig, hvis visse befolkningsgrupper ikke må spise fødevaren af religiøse grunde.

Insekter er en god proteinkilde og samtidig meget klimavenlige at producere. I dele af Asien er insekter en populær spise, mens de ikke er særlig udbredte som fødevarer i den vestlige verden. Det, der er kulturelt acceptabelt ét sted i verden, er altså ikke nødvendigvis acceptabelt andre steder.

Det er med andre ord vigtigt, at kosten ikke kun er klimavenlig men også lever op til en befolknings kulturelle normer og madtraditioner for at kunne betegnes som bæredygtig.

Maden skal være tilgængelig og til at betale

En bæredygtig kost skal være rimelig i pris og let tilgængelig for alle forbrugere – også i udviklingslandene.

Hvis maden er for dyr, er det begrænset, hvor mange der har råd til at købe den. Maden bliver derfor ikke solgt – og dermed ikke spist. Mad, der ikke bliver spist, kan ikke betegnes som bæredygtigt. Særligt i den tredje verden er pengene små, og prisen er derfor af stor betydning for de fødevarer, der indgår i den daglige kost.

En bæredygtig kost skal også være let tilgængelig. Det er nemlig ikke bæredygtigt at skulle transportere sig over lange afstande for at få fat i maden.

Mejeriprodukters rolle

Forskellige fødevarer har altså forskellige klimaaftryk. På samme måde indeholder forskellige fødevarer også forskellige mængder og typer af næringsstoffer. Nogle fødevarer indeholder få eller ingen, mens andre indeholder mange. Når man sammensætter sin kost, er det derfor hensigtsmæssigt at kigge på, hvor meget næring man får fra en given fødevare i forhold til det aftryk, den sætter på klimaet. En bæredygtig kost tager nemlig udover klimaaftrykket også højde for, at fødevarerne deri er sunde.

Læs mere om mælkens næringsstoffer her.

Mælk og mejeriprodukter er en del af De officielle Kostråd. Her står der bl.a., at "Mejeriprodukter, som mælk, syrnede mælkeprodukter og ost, indeholder både protein og forskellige vitaminer og mineraler, fx vitamin B2, vitamin B12, fosfor, jod og calcium (kalk). Calcium er vigtig for bl.a. knogler og tænder."

De officielle kostråd angiver at ca. 250-350 ml mælk eller mælkeprodukt dagligt er tilpas, når du spiser planterigt og varieret. Mængden afhænger af din alder, se nedenfor.

• For 2-3 årige: Et lille glas mælk + en lille portion mælkeprodukt (i alt ca. 250 ml) samt 1/4 skive ost (ca. 5 g) om dagen.
• For 4-10 årige: Et alm. glas mælk + en lille portion mælkeprodukt (i alt ca. 300 ml) samt ½ skive ost (ca. 10 g) om dagen.
• For 11-17 årige: Et alm. glas mælk + en lille portion mælkeprodukt (i alt ca. 300 ml, dog op til 350 ml ved pubertet og høj vækst) samt 1 skive ost (ca. 20 g) om dagen.
• For 18-70 årige: Et lille glas mælk + en lille portion mælkeprodukt (i alt ca. 250 ml) samt 1 skive ost (ca. 20 g) om dagen.

På mælken.dk kan du læse mere om mælk og bæredygtighed.