Bælgfrugter
13. december 2021
Bælgplanter kender de fleste som bælgfrugter. Det er dog ikke taksonomisk korrekt at omtale dem ”bælgfrugter” – bælgplanter producerer nemlig ikke frugter, men frø. Bælgplanter hører til ærteblomstfamilien, og er altså kendetegnet ved at danne bælge, hvori der er frø. Bælgplanter har en evne til, i samarbejde med nogle bakterier, at optage luftens nitrogen. Bælgplanterne bruger nedbrudt nitrogen i dens proteinsyntese og proteinlagre. Det er denne proces, som gør bælgplanter mere proteinrige i sammenligning med andre grøntsager.
Bælgplanters opbygning
Fra bælgplanten spiser man oftest kun frøene, udover ved slikærter og grønne bønner, hvor bælgen også spises. Frøene består af to kimblade omgivet af en tyk frøskal. Kimbladene udfylder næsten hele frøets indre og indeholder bl.a. protein og kulhydrat. Nogle tørrede frø, som linser, flækkes i to dele. Under flækning fjernes det yderste skallag, som kaldes husk. Husk indeholder store mængder af ufordøjelige kulhydrater. Det er også derfor, at bælgfrø kræver opblødning og lang tids varmebehandling for at blødgøres. Flækkede linser kræver derimod ingen forudgående opblødning, men kan koges direkte.
Læs mere om bælgfrugter her...
Ernæring
Her kan du læse om de næringsstoffer der findes i bælgfrugter.
Sundhed
Bælgfrugter er en vigtig del af en varieret kost, som har stor betydning for vores sundhed.
Bæredygtighed
Her kan du læse mere om bælgfrugter i relation til bæredygtighed.
Kvalitet og sikkerhed
Kvalitet og sikkerhed er centrale emner, når der produceres, tilberedes og spises bælgfrugter. Læs mere her.