Råderumsfødevarer og ernæring

10. august 2026

Seniorkonsulent

Mette Duerlund Heinz

Råderumsfødevarer er fødevarer og drikkevarer, som typisk bidrager med energi fra sukker, fedt eller alkohol, men kun i begrænset omfang med vitaminer, mineraler og kostfibre. I et ernæringsperspektiv er de derfor relevante at se på, fordi de kan fylde i det samlede energiindtag uden samtidig at bidrage væsentligt til kostens næringsstofindhold. I daglig tale, omtales råderumsfødevarer også nogle gange for ’tomme kalorier’ eller blot søde sager og snacks.

Råderumsfødevarer inkluderer fx slik, chokolade, snackbarer, salte snacks, kage, kiks, is og søde drikke. For flere detaljer se billedet herunder. Læs mere om råderumsfødevarer i relation til sundhed her.

Kilde: Fødevarestyrelsen: Råderummet til snacks og søde sager - "5 håndfulde om ugen".

Råderumsfødevarer næringsstofbidrag til kosten (hos børn, unge og voksne)

I Danskernes Kostvaner 2021-2024 kan man se, hvilke næringsstoffer forskellige fødevarer bidrager med i kosten. Nedenfor vises, hvor stor en del forskellige råderumsfødevarer bidrager med til danskernes samlede indtag af energi, makronæringsstoffer, vitaminer og mineraler. Det er inddelt i fire kategorier: 1) Sukker, honning og sukkervarer, som bl.a. omfatter slik og chokolade, 2) Drikkevarer, som bl.a. omfatter sodavand, juice, energidrikke og alkohol, 3) Snacks og chips, samt 4) Is. Tallene skal læses som procent af det samlede indtag af det enkelte næringsstof i hver aldersgruppe

Faktaboks: Forstå kulhydraterne her

Tilgængelig kulhydrat er den del af kulhydraterne, som kroppen kan fordøje og optage som energi. Det omfatter især sukkerarter og stivelse, men ikke kostfibre.

Tilsat sukker er sukker, der er tilsat fødevarer og drikkevarer under produktion eller tilberedning – fx sukker tilsat i slik, kager, sodavand, yoghurt eller morgenmadsprodukter. Det omfatter ikke sukker, der naturligt findes i fx frugt og mælk. Læs mere om tilsat sukker her.

Frie sukkerarter omfatter både tilsat sukker og sukkerarter, der naturligt findes i honning, sirup, frugtjuice og frugtsaft samt juice- og saftkoncentrater. Frie sukkerarter er derfor en bredere kategori end tilsat sukker.

Kostfibre er kulhydrater, som ikke nedbrydes og optages på samme måde som sukkerarter og stivelse. De findes især i fuldkorn, grøntsager, frugt, bælgfrugter, nødder og frø. Kostfibre bidrager blandt andet til mæthed og en normal fordøjelse. Læs mere om kostfibre i danskernes kost her.

Her kan du læse mere om kulhydrat i danskernes kost

Her kan du læse mere om tilsat sukker i danskernes kost

Sukker, honning og sukkervarer omfatter blandt andet slik, chokolade, marcipan, honning, sirup, strøsukker og sukker fra kager. Som det fremgår af tabellen, bidrager fødevaregruppen især til indtaget af tilgængelige kulhydrater, tilsat sukker og frie sukkerarter, mens bidraget til protein, kostfibre, vitaminer og de fleste mineraler er begrænset.

Tabellen viser bl.a., at sukker, honning og sukkervarer står for 10 % af energiindtaget blandt børn og unge og 8 % blandt voksne. Samtidig kommer en relativt stor del af de tilgængelige kulhydrater fra sukker, honning og sukkervarer: 17 % blandt børn i alderen 4-10 år, 18 % blandt unge i alderen 11-17 år og 14 % blandt voksne.

Bidraget er særligt højt for tilsat sukker og frie sukkerarter. Blandt børn i alderen 4-10 år stammer 65 % af det tilsatte sukker og 58 % af de frie sukkerarter fra denne fødevaregruppe. Andelene er også høje blandt unge og voksne, hvor sukker, honning og sukkervarer står for henholdsvis 60 % og 57 % af det tilsatte sukker samt 54 % og 51 % af de frie sukkerarter.

Sukker, honning og sukkervarers næringsstofbidrag i kosten, % af samlet indtag
Næringsstof		4-10 år	11-17 år	18-80 år
	Energi	10	10	8
Energigivende næringsstoffer	Protein	2	2	1
	Tilgængelig kulhydrat	17	18	14
	Kostfiber	1	1	1
	Tilsat sukker	65	60	57
	Frie sukkerarter	58	54	51
	Fedt	5	6	4
	mættede	8	9	7
	monoumættede	4	5	3
	polyumættede	1	1	1
	Alkohol	0	0	0
Fedtopløselige vitaminer	Vitamin A	1	1	1
	Retinol	1	1	1
	Beta-caroten	0,2	0,3	0,2
	Vitamin D	0	0	0
	Vitamin E	0,2	0,2	0,1
Vandopløselige vitaminer	B1 - Thiamin	1	1	1
	B2 – Riboflavin	3	4	2
	B3 - Niacin	1	1	1
	B6 - Pyridoxin	1	1	0,4
	B9 - Folat	0,3	0,4	0,3
	B12 - Kobalamin	0	0	0
	Vitamin C	0	0	0
Mineraler	Natrium	1	1	1
	Kalium	3	3	2
	Calcium	3	4	3
	Magnesium	5	6	4
	Jern	6	7	5
	Zink	2	3	2
	Selen	2	2	1
	Fosfor	2	2	2
	Jod	1	1	1

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 7.1-7.18

NB: Gruppen omfatter slik, herunder chokolade og marcipan samt honning, sirup, strøsukker og sukker fra kager.

Herunder ses et søjlediagram, der visuelt viser sukker, honning og sukkervarers gennemsnitsbidrag til næringsstoffer i danskernes kost 2021-2024 for voksne 18-80 år. Det er tydeligt at se, at fødevaregruppen især bidrager med tilsat sukker samt frie sukkerarter.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024

Drikkevarer omfatter vand, kaffe, te, sodavand, læskedrikke, energidrikke, øl, vin og spiritus, men ikke mælk. Som det fremgår af tabellen herunder, bidrager drikkevarer-gruppen især til indtaget af alkohol, tilsat sukker og frie sukkerarter, mens bidraget til fedt, protein og kostfibre er meget begrænset. Drikkevarer står samtidig for en mindre, men tydelig del af energiindtaget: 4 % blandt børn i alderen 4-10 år, 6 % blandt unge i alderen 11-17 år og 8 % blandt voksne.

Tabellen viser, at drikkevarer bidrager med 19 % af det tilsatte sukker blandt børn, mens andelen er 27 % blandt både unge og voksne. Bidraget til frie sukkerarter er endnu højere: 28 % blandt børn og 34 % blandt både unge og voksne. Det skyldes blandt andet, at frie sukkerarter også omfatter sukkerarter fra frugtjuice og -saft samt fra juice- og saftkoncentrater.

For voksne og unge stammer stort set hele alkoholindtaget fra drikkevarer, hvilket afspejles i tabellens andele på 100 % for de 11-17-årige og voksne samt 98 % for børn i alderen 4-10 år. Tabellen viser også, at drikkevarer bidrager med visse vitaminer og mineraler, særligt vitamin C, niacin, magnesium, calcium, kalium og jod. Bidragene er dog generelt mere begrænsede end for alkohol og sukkerarter og varierer mellem aldersgrupperne.

Under danskernes forbrug af råderumsfødevarer kan du læse mere om danskernes specifikke indtag af forskellige drikkevarer herunder sodavand.

Drikkevarers næringsstofbidrag i kosten, % af samlet indtag
Næringsstof		4-10 år	11-17 år	18-80 år
	Energi	4	6	8
Energigivende næringsstoffer	Protein	1	1	1
	Tilgængelig kulhydrat	8	11	11
	Kostfiber	2	2	2
	Tilsat sukker	19	27	27
	Frie sukkerarter	28	34	34
	Fedt	0,2	0,2	0,2
	mættede	0,3	0,3	0,3
	monoumættede	0,2	0,2	0,2
	polyumættede	0,1	0,1	0,1
	Alkohol	98	100	100
Fedtopløselige vitaminer	Vitamin A	1	2	3
	Retinol	0	0	0,1
	Beta-caroten	4	7	8
	Vitamin D	0	0	0
	Vitamin E	1	1	1
Vandopløselige vitaminer	B1 - Thiamin	2	2	2
	B2 – Riboflavin	0,4	2	7
	B3 - Niacin	2	8	14
	B6 - Pyridoxin	2	11	10
	B9 - Folat	2	4	7
	B12 - Kobalamin	0,1	6	3
	Vitamin C	16	25	19
Mineraler	Natrium	1	2	3
	Kalium	5	6	12
	Calcium	8	10	11
	Magnesium	7	9	16
	Jern	4	8	12
	Zink	2	2	3
	Selen	3	3	3
	Fosfor	1	2	5
	Jod	8	9	12

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 7.1-7.18

NB: Gruppen omfatter vand, kaffe, te, sodavand, læskedrikke, energidrikke, øl, vin og spiritus, men ikke mælk.

Herunder ses et søjlediagram, der visuelt viser drikkevarers gennemsnitsbidrag til næringsstoffer i danskernes kost 2021-2024 for voksne 18-80 år. Det er tydeligt at se, at drikkevarer især bidrager med tilsat sukker og frie sukkerarter samt alkohol.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024

Snacks og chips indgår som en særskilt kategori i Danskernes kostvaner 2021-2024 over fødevaregruppernes bidrag til næringsstofindtaget, men rapporten specificerer ikke nærmere, hvilke produkter, der indgår i gruppen. Som det fremgår af tabellen herunder, bidrager snacks og chips kun med en mindre del af det samlede energiindtag: 3 % blandt børn i alderen 4-10 år, 4 % blandt unge i alderen 11-17 år og 1 % blandt voksne.

Tabellen viser, at snacks og chips især bidrager med fedt sammenlignet med gruppens bidrag til de øvrige energigivende næringsstoffer. Blandt børn og unge står snacks og chips for 4 % af det samlede fedtindtag og 5 % af indtaget af mættede fedtsyrer. Blandt voksne er bidraget lavere og udgør 2 % for både fedt og mættede fedtsyrer.

Bidraget til tilsat sukker og frie sukkerarter er derimod 0 % i alle aldersgrupper, hvilket adskiller snacks og chips fra flere af de øvrige råderumsfødevarer-grupper. Gruppen bidrager også kun begrænset til protein, tilgængelige kulhydrater, kostfibre, vitaminer og mineraler. De højeste bidrag ses blandt børn og unge for enkelte næringsstoffer, fx vitamin C, vitamin E, kalium og natrium, men niveauerne er generelt lave.

Snacks og chips' næringsstofbidrag i kosten, % af samlet indtag
Næringsstof		4-10 år	11-17 år	18-80 år
	Energi	3	4	1
Energigivende næringsstoffer	Protein	1	2	1
	Tilgængelig kulhydrat	2	3	1
	Kostfiber	3	3	1
	Tilsat sukker	0	0	0
	Frie sukkerarter	0	0	0
	Fedt	4	4	2
	mættede	5	5	2
	monoumættede	3	3	2
	polyumættede	3	3	1
	Alkohol	0	0	0
Fedtopløselige vitaminer	Vitamin A	0	0	0
	Retinol	0	0	0
	Beta-caroten	0,1	0,1	0,1
	Vitamin D	0,4	0,3	0,1
	Vitamin E	3	4	2
Vandopløselige vitaminer	B1 - Thiamin	2	3	1
	B2 – Riboflavin	1	1	0
	B3 - Niacin	2	2	1
	B6 - Pyridoxin	3	3	1
	B9 - Folat	3	3	1
	B12 - Kobalamin	0	0	0
	Vitamin C	5	7	3
Mineraler	Natrium	3	3	2
	Kalium	3	4	3
	Calcium	0,4	0,4	0,2
	Magnesium	1	2	1
	Jern	2	2	1
	Zink	2	2	1
	Selen	1	1	0,4
	Fosfor	1	2	1
	Jod	0,1	0,1	0

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 7.1-7.18

Herunder ses et søjlediagram, der visuelt viser snacks og chips’ gennemsnitsbidrag til næringsstoffer i danskernes kost 2021-2024 for voksne 18-80 år.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024

Is indgår som en særskilt kategori i Danskernes kostvaner 2021-2024 over fødevaregruppernes bidrag til næringsstofindtaget. Som det fremgår af tabellen herunder, bidrager is kun med en mindre del af det samlede energiindtag: 1 % blandt børn i alderen 4-10 år, 2 % blandt unge i alderen 11-17 år og 1 % blandt voksne.

Tabellen viser, at is mest bidrager til indtaget af tilsat sukker og frie sukkerarter sammenlignet med gruppens bidrag til de øvrige energigivende næringsstoffer. Blandt børn i alderen 4-10 år står is for 3 % af både det tilsatte sukker og de frie sukkerarter, mens andelen er 2 % blandt både unge og voksne. Bidraget til fedt og mættede fedtsyrer ligger på 1-2 % afhængigt af aldersgruppe.

Is bidrager kun i begrænset omfang til protein, kostfibre, de fleste vitaminer og mineraler. De højeste bidrag ses for enkelte fedtopløselige vitaminer, særligt retinol og beta-caroten, samt for vitamin A, men niveauerne er relativt lave. Tabellen viser også mindre bidrag til calcium, jod og enkelte B-vitaminer, mens bidraget til vitamin C, vitamin D, jern og flere øvrige mineraler er meget begrænset eller 0 %.

Is' næringsstofbidrag i kosten, % af samlet indtag
Næringsstof		4-10 år	11-17 år	18-80 år
	Energi	1	2	1
Energigivende næringsstoffer	Protein	0,4	1	0,2
	Tilgængelig kulhydrat	1	1	1
	Kostfiber	0,3	0,3	0,2
	Tilsat sukker	3	2	2
	Frie sukkerarter	3	2	2
	Fedt	1	1	1
	mættede	2	2	1
	monoumættede	1	1	0,3
	polyumættede	0,2	0,1	0,1
	Alkohol	0	0	0
Fedtopløselige vitaminer	Vitamin A	1,4	1	1
	Retinol	3,2	4	3
	Beta-caroten	2,7	4	2
	Vitamin D	0	0	0
	Vitamin E	0,5	0,4	0,3
Vandopløselige vitaminer	B1 - Thiamin	0,2	0	0,1
	B2 – Riboflavin	2	2	1
	B3 - Niacin	0,2	0,2	0,1
	B6 - Pyridoxin	0,3	0,3	0,2
	B9 - Folat	0,4	0,4	0,2
	B12 - Kobalamin	1	1	0,4
	Vitamin C	0	0	0
Mineraler	Natrium	0,3	0,3	0,2
	Kalium	1	1	1
	Calcium	1	1	1
	Magnesium	0,4	0,4	0,2
	Jern	0,1	0,1	0
	Zink	0,3	0,3	0,2
	Selen	0,3	0,3	0,2
	Fosfor	1	1	0,4
	Jod	1	1	1

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 7.1-7.18

Herunder ses et søjlediagram, der visuelt viser snacks og chips’ gennemsnitsbidrag til næringsstoffer i danskernes kost 2021-2024 for voksne 18-80 år.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024

Opsummering af råderumsfødevarers ernæringsmæssige bidrag i danskernes kost

Samlet set viser tabellerne overfor, at råderumsfødevarer især bidrager med energi fra sukker, fedt og alkohol, mens bidraget til protein, kostfibre, vitaminer og mineraler generelt er begrænset. Det kommer fx fra fødevarer og drikkevarer, som mange kender fra hverdagen, såsom slik, chokolade, kage, sodavand, chips, salte snacks og is. Der er dog tydelige forskelle mellem fødevaregrupperne. Sukker, honning og sukkervarer skiller sig ud som den gruppe, der bidrager mest til tilsat sukker og frie sukkerarter, mens drikkevarer især fylder i forhold til alkohol samt tilsat sukker og frie sukkerarter. Snacks og chips bidrager derimod primært med fedt og mættede fedtsyrer, mens is samlet set bidrager med mindre andele, især til sukkerarter og fedt.

Særligt sukker, honning og sukkervarer samt drikkevarer står for en stor del af sukkerbidraget i kosten. Sukker, honning og sukkervarer dækker blandt andet over slik, chokolade, marcipan, honning, sirup, strøsukker og sukker fra kager, mens drikkevarer blandt andet omfatter sodavand, læskedrikke, energidrikke, juice, øl, vin og spiritus. Blandt børn i alderen 4-10 år stammer 65 % af det tilsatte sukker og 58 % af de frie sukkerarter fra sukker, honning og sukkervarer, mens drikkevarer bidrager med henholdsvis 19 % og 28 %. Det betyder, at disse to grupper tilsammen fylder meget i sukkerindtaget, særligt blandt børn og unge. Samtidig viser tabellerne, at snacks og chips samt is fylder mindre i det samlede sukkerbidrag, men stadig bidrager med energi fra henholdsvis fedt og sukker/fedt.

På tværs af fødevaregrupperne er den ernæringsmæssige pointe derfor, at råderumsfødevarer kan bidrage mærkbart til enkelte næringsstoffer, især sukkerarter, fedt og alkohol, men at de kun i begrænset omfang bidrager til de næringsstoffer, som kosten også skal dække, fx protein, kostfibre, vitaminer og mineraler. Det understreger, hvorfor råderumsfødevarer netop bør forstås som det, der kan være plads til i mindre mængder, når behovet for energi og næringsstoffer i øvrigt er dækket af andre fødevaregrupper.

FAQ

Det er fx slik, chokolade, kage, sodavand, øl, chips og is, som især bidrager med sukker, fedt eller alkohol.

Råderumsfødevarer og tomme kalorier bruges nogle gange om de samme typer fødevarer, men begreberne er ikke helt ens. “Tomme kalorier” lægger vægt på, at fødevarerne bidrager med energi, men få næringsstoffer, mens “råderumsfødevarer” er en mere neutral betegnelse for det, der kan være plads til i mindre mængder i kosten.

Ja primært i form af tilsat sukker og fedt, men generelt kun i begrænset omfang med protein, kostfibre, vitaminer og mineraler.

Sukker, honning og sukkervarer (fx slik og chokolade) samt drikkevarer (fx sodavand) bidrager især til sukkerindtaget, mens snacks og chips især bidrager med fedt.