Tilsat sukker i danskernes kost

29. april 2026

Chefkonsulent

Katrine Langvad

Ved tilsat sukker menes alt sukker, som er tilsat fødevarerne industrielt eller i køkkenet og ved middagsbordet. Sukker omfatter altså det raffinerede sukker i eksempelvis slik, kager og andet bagværk, saft og sodavand, marmelade, desserter, morgenmadscerealier m.v. samt sukker i kaffe og te og på f.eks. grød og havregryn.

Ydermere opfordrer DTU i deres rapport om evidensgrundlaget for De Officielle Kostråd i forhold til NNR 2023, at mængden af frie sukkerarter begrænses. De frie sukkerarter betegnes som de naturligt forekommende sukkerarter i fødevarer som "honning, sirup, frugtjuice og frugtjuicekoncentrater."

Optagelse

Sukker (sukrose=saccharose) spaltes til glukose og fructose i tyndtarmen og absorberes fuldstændigt. Hvor hurtigt det sker, afhænger af måltidets øvrige sammensætning. Fedt og kostfibre forsinker optagelsen.

Kilde: Kristensen & Binau Mønster, 2015, kap. 13, figur 13.2

Anbefaling fra Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Det anbefales, at kosten højst indeholder 5 håndfulde snacks og søde sager om ugen. Dette vil svare til, at omkring 5% af energiindtaget pr. uge består af snacks, søde sager og søde drikke, men herunder hører også salte snacks samt slik og drikke der er sødet med kunstige sødemidler. De 5 håndfulde udgør det råderum, der er til føde- og drikkevarer, som også kaldes ‘tomme kalorier’ eller ’råderumsfødevarer’. DTU Fødevareinstituttet har blandt andet brugt en ernæringsprofileringsmodel til at klassificere, hvilke drikke- og fødevarer, der hører ind under råderummet/’tomme kalorier’ iht. næringsstof- og energitæthed. Altså, er de ‘tomme kalorier’ groft sagt drikke- og fødevarer, der er næringsfattige og energitætte. Den gennemsnitlige energitæthed på råderumsfødevarer ligger på 1670 kJ/100 g, mens det på basisfødevarer er 845 kJ/100 g.

Ud af de 5 håndfulde om ugen anbefaler Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at søde og kunstigt sødede drikkevarer maksimalt skal udgøre 1 af de 5 håndfulde. Dette er grundet øget risiko for syreskader på tænderne samt et højt kalorieindtag, fordi sødede drikkevarer ikke giver samme mæthedsfornemmelse, som de andre råderumsfødevarer.

Visuelt overblik over råderummet for snacks, søde sager og søde drikke ud fra aldersgrupper og køn i kJ.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Forbruget af sukker, slik og sodavand er steget i perioden fra sidste kostvaneundersøgelse i 2011-2013 til den nuværende fra 2021-2024, især blandt børn og unge. I forhold til 2011-2013-undersøgelsen er det mediane indhold af tilsat sukker i den registrerede kost stort set uændret, idet de estimerede ændringer ikke er signifikante (3 %, 8 % og -1 % for aldersgrupperne 4-10, 11-17 og 18-75 år). Ændringen i energiprocent fra tilsat sukker for de 11-17-årige tilskrives især en ikke-signifikant stigning på 20 % for pigerne. Indtaget af ”Sukker og slik” er steget mest i denne aldersgruppe, og altså mest for piger (57 %), samtidig med, at energiindtaget stort set er uændret. At stigningen ikke er signifikant, kan skyldes den store variation i indtaget.

Ifølge kostundersøgelsen får danskerne tilsat sukker fra:

*tallene giver ikke præcis 100 % pga. afrunding

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024

Danskerne er fortsat verdensmestre i slikindkøb

En opgørelse fra DTU Fødevareinstituttet i 2021 “Danskerne er verdensmestre i slikindkøb”, viser salgstal for søde sager for 100 lande i hele verden; inklusiv Danmark. Artiklen præsenterer, hvilke lande der køber mest slik og søde sager, udviklingen for indkøbsvanerne for søde sager hos danskerne samt indkøb af søde og kunstigt sødede drikkevarer.

Fra 2005 til 2018 går danskerne fra at købe 38 kg søde sager om året pr. indbygger til 35 kg. Her overgås vi af 6 andre lande. Dog er vi det land i verden, der i 2018 købte mest slik. Her lød det gennemsnitlige indkøb om året pr. dansker på 6,6 kg.
Yderligere er vi det land, der i Norden hyppigst spiser slik og chokolade. Da der er tale om hyppigheder, tager undersøgelsen ikke højde for den mængde, der indtages.
Danskerne er yderligere dem der, pr. indbygger, køber næstmest saftevand i verden, kun overgået af Irland. Lægges alle søde drikke sammen (saftevand, sodavand, energidrikke, iste, sportsdrikke mv.) køber danskerne 127 liter pr. indbygger om året. Dette svarer til, at hver dansker køber 35 cl søde drikke dagligt. Disse tal viser, at danskernes indkøb af søde drikke er højere end i de øvrige europæiske lande, dog mindre end i USA.

Sammenlignes resultaterne i DTU’s artikel fra 2021 med DANSDA 2021-2024 for tilsat sukker og søde sager stemmer disse fint overens med hinanden. DANSDA viser en markant stigning i indtaget af de såkaldte ”råderumsfødevarer” såsom slik, chokolade, is, chips, kiks, kager og søde drikke sammenlignet med forrige undersøgelse fra 2011-2013.

Nedenfor ses nogle af hovedpunkterne om stigningen i råderumsfødevarer:

Generel stigning: Råderumsfødevarer udgør nu en større del af det samlede energiindtag end tidligere, og for mange danskere overstiger indtaget den anbefalede grænse på maksimalt 5 % af det samlede daglige energiindtag (E%). Det mediane indhold af frie sukkerarter i kosten udgør 8-15 E% på tværs af aldersgrupper og køn. Over 95 % af populationen overskrider maksimumanbefalingen for søde sager og snacks.
Efterlevelse af kostråd: På baggrund af beregninger af energibidrag fra fødevarer efterlever 4 % kostrådet om søde sager og snacks, men 11 % efterlever kostrådet halvt. Kostrådet om, at maksimalt 5 E% kan komme fra søde sager og snacks, efterleves af 3 % af populationen, mens knap 10 % har en kost, som indeholder en halv så stor mængde energi fra søde sager og snacks som anbefalet.
Stigning i sukker og slik: Indtaget af sukkerholdige produkter, især slik og chokolade, er steget markant. Hos unge er indtaget af slik og chokolade vokset med over 50 %.
Børns indtag: For børn i alderen 4-14 år er medianindtaget af "råderumsmadvarer" (søde sager/snacks) steget med 31 % for piger og 20 % for drenge siden 2011-2013.
Andel af energi: I 2021-2024 udgjorde råderumsfødevarer ca. 24 % af energiindtaget hos børn (4-14 år). Medregnes alkohol i råderummet, stiger voksnes (15-80 år) samlede energiandel fra råderumsfødevarer til 20-23 %.

Samtidig med stigningen i indtag af råderumsfødevarer er indtaget af frugt faldet drastisk med hele 57 % blandt voksne siden forrige undersøgelse.

Kilde: Danskernes kostvaner 2021-2024, DANSDA 2021-2024 tabel 10.2 og tabel 8.1.4

Sukker og sundhed

EFSA udgav i februar 2022 artiklen Tolerable upper intake level for dietary sugars, som opsummerer deres arbejde og forsøg på at finde en øvre grænse for indtag af sukker på baggrund af videnskabelige undersøgelser. I artiklen beskrives, hvilke metoder EFSA har benyttet med henblik på at finde den øvre grænse samt deres rolle og ansvar i denne sammenhæng.

Dog lyder konklusionen fra EFSA, at resultaterne af deres undersøgelser ikke gav belæg for at sætte en øvre grænse og ej heller et “safe limit of intake”. På trods af dette, lyder EFSA’s anbefalinger til nationale sundhedsinstanser, der udvikler nationale kostråd, at være opmærksomme på at indtaget af tilsat sukker og frie sukkerarter bør være så lavt som muligt. Ydermere opfordrer EFSA også til at tage hensyn til befolkningens eksisterende kostsammensætninger og spisevaner, ved udformningen af kostråd.

Hvad er udfordringerne ved det høje indtag af ”tomme kalorier”?

Danskernes indtag af tilsat og frit sukker i perioden 2021-2024 er fortsat højt. Danskernes kostvaneundersøgelse 2021-2024 viser, at forbruget af sukker, slik og chokolade er vokset - særligt blandt de unge med en stigning på 53 %, der også er tørstige efter søde drikke som sodavand og energidrikke.

Det øgede indtag af ”tomme kalorier” er et alvorligt ernæringsfagligt problem, fordi det skaber en ubalance mellem kroppens behov for næringsstoffer og det faktiske indtag af energi. Der er en del bekymringspunkter baseret på Fødevareinstituttets forskning bl.a.:

Lav næringsværdi og høj energi, de såkaldte tomme kalorier: Slik, sodavand, kager og snacks indeholder store mængder energi (kalorier), sukker og fedt, men stort set ingen nødvendige vitaminer, mineraler eller kostfibre.
Fortrængning af sund mad: Når danskerne indtager for meget af de tomme kalorier, tager det pladsen fra næringsrige fødevarer, som kroppen har brug for, som fx grønt, frugt, fuldkorn, fisk, gode olier samt magre mejeri- og kødprodukter.
Overvægt og livsstilssygdomme: Der er en klar sammenhæng mellem højt indtag af tomme kalorier og overvægt, især hos børn og unge. Et stort indtag af sukker øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes.
Manglende mæthedsfornemmelse: Sukkerholdige drikke og søde sager mætter dårligt i forhold til deres høje energiindhold, hvilket fører til, at man samlet set spiser flere kalorier.
Overskridelse af "råderummet": DTU's undersøgelser viser, at danskerne – især børn og unge – spiser op til fire gange så mange ”tomme kalorier”, som der er plads til i en sund og balanceret kost.