Kostfibre i danskernes kost
25. april 2026
Hvad er kostfibre?
Kostfibre kaldes også for de ufordøjelige kulhydrater, hvilket betyder, at de ikke optages i vores tarme. Dog vil enkelte typer kostfibre godt kunne blive delvist nedbrudt og derefter delvist optaget. Derfor siger man, at kostfibre bidrager med 8 kJ/g.
Kostfibre inddeles i vandopløselige og vanduopløselige. De vandopløselige kostfibre omdannes af tyktarmens bakterier til kortkædede fedtsyrer, som blandt andet har betydning for ernæring af tarmens celler. De vanduopløselige kostfibre stimulerer tarmens bevægelser, idet de suger vand til sig og svulmer op.
En af kostfibrenes hovedfunktioner er, at de får maden til at fylde mere og dermed bidrager til en længere mæthedsfornemmelse. Yderligere kan kostfibre hjælpe mod eller forebygge forstoppelse samt en række livsstilssygdomme som eks. hjerte-kar-sygdomme og type 2 diabetes.
Nye forskningsresultater fra DTU Fødevareinstituttet og Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet viser, at kostfibre, og mængden vi indtager af kostfibre, har betydning for tarmbakteriernes udnyttelse af den essentielle aminosyre tryptofan. Med andre ord vil tryptofan omdannes til sunde stoffer, hvis vi indtager nok kostfibre og omvendt, hvis vi ikke får nok, vil tryptofan omdannes til stoffer, der ikke ser ud til at være gode for tarmen.
Disse resultater er med til at forklare, hvorfor kostfibre har en sundhedsfremmende og forebyggende effekt. Yderligere vil forskningen kunne bane vejen for bedre kostprincipper og anbefalinger, der er sunde og sygdomsforebyggende.
Kostfibre i kosten
- Kornprodukter af kornsorter som byg, rug og havre
- Bælgfrugter som bønner, kikærter og linser
- Frugter og grove grøntsager med deres spiselige skræl
- Hvedeklid og grahamsmel
- Hvedeprodukter som hvedemel og fuldkornshvedemel
- Fuldkornsris samt brune, røde og sorte ris
Ifølge NNR anbefales det, at børn spiser mindst 20g kostfiber pr. 10 MJ, mens voksne anbefales et indtag på mindst 30 g kostfiber pr. 10 MJ. Anbefalingen fra Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri lyder på mindst 90g fuldkorn om dagen for voksne og mellem 40-70 g for børn ml 2 og 10 år. Fuldkorn er en af de vigtigste kilder til kostfibre.
De nyeste tal fra Danskernes kostvaner, viser at voksne danskere i gennemsnit indtager 22-26 g kostfiber pr. 10 MJ, mens børn 4-10 år indtager ml. 24-27 g i gennemsnit pr. 10/MJ. Omkring 90 % af de 4-6-årige og 3 ud af 4 af de 7-10-årige lever op til anbefalingen for kostens indhold af kostfiber. For unge og voksne (11-50 år) er det blot 10-15 %, der lever op til anbefalingerne, mens det er 25-30 % blandt voksne over 50 år, der indtager nok kostfibre.
For fuldkorn, viser de nyeste tal fra Danskernes kostvaner, at voksne indtager i gennemsnit 60g pr dag, mens medianindtaget er 52 g pr. dag. Dvs., der er en gruppe, der spiser høje mængder af fuldkorn, som trækker gennemsnittet op. Hvis vi kigger på tallene pr. 10 MJ, indtager voksne i gennemsnit 67 g fuldkorn pr. 10 MJ (medianindtag 60 g /10 MJ), unge 11-17 år indtager 54 g / 10 MJ i gennemsnit (medianindtag 44 g /10 MJ), mens børn indtager 76 g /10 MJ i gennemsnit (medianindtag 69 g /10 MJ). Samlet set, lever 24 pct. af alle danskere op til anbefalingen om 90g fuldkorn
|
Fødevare og mængde |
Fuldkornsindhold i gram |
|
Havregrød (1 dl havregryn) |
35 g |
|
1 skive rugbrød (50 g) |
16 g |
|
1 fuldkornsburgerbolle (90 g) |
27 g |
|
1 pitabrød |
21 g |
|
1 fuldkornsknækbrød |
7 g |
|
Fuldkornsris, rå (1 dl) |
50 g |
|
Müsli (0,5 dl) |
12 g |
Kostfibre indgår i mange forskellige fødevarer, men nogle fødevaregrupper bidrager mere end andre til danskernes samlede indtag. Fuldkornsprodukter bidrager væsentligt til danskernes indtag af kostfibre.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes kostvaner 2021-2024
NB: Definitioner af fødevaregrupper fremgår af den angivne kilde.
Som det fremgår af figuren, kommer en stor del af kostfibrene fra brød og øvrige kornprodukter, mens grøntsager også bidrager markant. Frugt og kartofler bidrager i mindre omfang, og bælgfrugter, nødder samt øvrige fødevaregrupper udgør tilsammen en relativt lille del af danskernes samlede kostfiberindtag.
Kilder
NORDIC NUTRITION RECOMMENDATIONS 2023 (norden.org)
Spis mad med fuldkorn - Fødevarestyrelsen (foedevarestyrelsen.dk)
Danskernes kostvaneundersøgelse 2021-2024
Kostfibre får vores tarmbakterier til at opføre sig sundt (dtu.dk)
Fuldkornspartnerskabet - Vælg fuldkorn først, livsstil, energi, kost
Links til mere viden:
Hvad er fuldkorn?, Fuldkornspartnerskabet
Hvor meget fuldkort skal jeg have?, Fuldkornsparnerskabet
DTU Fødevareinstituttet har i 2008 udarbejdet det vidensgrundlag, som fuldkornskampagnen bygger på. Download rapporten her.
Læs mere om kulhydrat her...
Måske du også er interesseret i...
Energi
Her kan du læse vores artikler om madens energiindhold. Dyk ned i viden om energibalance, energibehov og energiindholdet i forskellige fødevarer.
Mikronæringsstoffer
Her kan du læse om de mange vitaminer og mineraler, vi får gennem kosten. Hvilken funktion har de, og hvad er det anbefalede daglige indtag?
Antinæringsstoffer
Antinæringsstoffer forekommer naturligt i flere vegetabilske fødevarer. De kan reducere fordøjelighed og biotilgængelighed af protein og mikronæringsstoffer.