Hvor meget energi får vi og hvorfra?
24. april 2026
Det daglige energibehov er individuelt, men den anbefalede energifordeling af fedt, kulhydrat og protein er ifølge Nordiske Næringsstofanbefalinger 2023 for børn fra 6 måneder og voksne således:
|
Alder |
Protein |
Kulhydrat |
Fedt |
|
Børn 6-11 måneder |
7-15% |
45-60% |
30-45% |
|
Børn 1-2 år |
10-15% |
45-60% |
30-40% |
|
Over 2 år og voksne |
10-20% |
45-60% |
25-40% |
Kilde: Nordic Nutrition Recommendations 2023
For børn og voksne bør sukker højst bidrage med 10 % af den samlede energi.
Energifordelingen behøver ikke at passe for hvert måltid, men over nogle dage.
Når energifordelingen angives for en råvare, er det misvisende i forhold til forståelsen af sund kost. Energifordelingen skal om muligt regnes ud over en uge. Energifordelingen for en dag eller et måltid bør kun bruges som pejlemærke.
Ifølge kostundersøgelsen 'Danskernes Kostvaner 2021-2024' får følgende grupper i gennemsnit energi dagligt:
|
Alder |
Piger/kvinder, MJ |
Drenge/mænd, MJ |
|
4-6 år |
6,6 |
7,3 |
|
7-10 år |
7,4 |
8,1 |
|
11-14 år |
7,7 |
9,6 |
|
15-17 år |
8,0 |
10,7 |
|
18-24 år |
8,1 |
10,5 |
|
25-50 år |
8,4 |
10,4 |
|
51-70 år |
8,1 |
10,1 |
|
71-80 år |
7,3 |
8,9 |
Find kostundersøgelsen - Danskernes kostvaner 2021-2024 fra DTU Fødevareinstituttet her.
Energifordeling
Ifølge Kostundersøgelsen 2021-2024 ser danskernes energifordeling i kosten således ud:

Kilde: Danskernes kostvaner 2021-2024, DTU Fødevareinstituttet
Resultaterne for energi- og makronæringsstoffer viser, at kostens gennemsnitlige energifordeling samlet set ligger inden for de anbefalede intervaller. Samtidig ses et højt indtag af mættede fedtsyrer og frie sukkerarter inkl. tilsat sukker, samt et lavt indtag af kostfiber i store dele af populationen.
Kulhydratindtaget ligger generelt i den lave ende af det anbefalede interval, og især ældre voksne ligger ofte under anbefalingerne.
Proteinindtaget er relativt højt og ligger generelt indenfor anbefalingerne, med en tendens til at 20% af de ældre voksne over 70 år bør sikre et højere indtag.
Fedtindtaget er højt, og mange voksne ligger over det anbefalede øvre niveau for fedtenergiprocent.
Disse forhold hænger tæt sammen med sammensætningen af fødevareindtaget, herunder højt indtag af kød, fedtstoffer og sukkerholdige produkter samt lavt indtag af fuldkornsprodukter, frugt og grøntsager. Resultaterne understreger, at vurdering af kostens kvalitet er central ved fortolkning af befolkningens ernæringsmæssige situation.
Læs mere om energi her...
Måske du også er interesseret i...
Makronæringsstoffer
Her kan du dykke mere ned i de energigivende makronæringsstoffer: fedt, protein og kulhydrat.
Mikronæringsstoffer
Her kan du læse om de mange vitaminer og mineraler, vi får gennem kosten. Hvilken funktion har de, og hvad er det anbefalede daglige indtag?
Antinæringsstoffer
Antinæringsstoffer forekommer naturligt i flere vegetabilske fødevarer. De kan reducere fordøjelighed og biotilgængelighed af protein og mikronæringsstoffer.