Øget aldersbetinget inflammation

Inflammation er immunsystemets måde at nedkæmpe infektioner på. Der er en fin balance mellem at ”tænde” for inflammation, når der er infektioner at bekæmpe og slukke for dem igen, når helingsprocessen er på et passende niveau. Men hvis inflammationsresponset bliver kronisk, opstår en nedbrydningsproces fremfor heling.

Begrebet ’aldersbetinget inflammation’ betyder, at kroppen med alderen bliver dårligere til at slukke for betændelsesreaktioner, når faren er overstået. Tilstanden opstår som følge af forandringer i immunsystemet, skader på mitochondrierne (cellernes kraftværk, der omdanner ilt og næringsstoffer til det energirige stof ATP, som kroppens celler bruger til alt arbejde) og generelt slid på kroppens celler. Til at betegne denne tilstand findes begrebet ”inflammaging”. Det er en sammentrækning af ordene inflammation og ageing.

Kronisk inflammation stiger oftest med alderen, og oftest på et lavt niveau, på grund af ophobning af celler, som er holdt op med at dele sig, men ikke dør. Disse celler udskiller inflammatoriske signalstoffer, der skaber en irritation i det omkringliggende væv.

Med alderen beskadiges cellernes mitochondier oftere, og de udskiller fragmenter af DNA i cellen, som immunsystemet angriber som en infektion og ad den vej skaber inflammation.

Mængden af visceralt fedt stiger også med alderen. Dette fedtvæv producerer aktivt proimflammatoriske hormoner og stoffer i kroppen.