Zink
23. april 2026
Zink bidrager til normal1,2:
- syre-base stofskifte
- omsætning af kulhydrater
- kognitiv funktion
- dna-syntese
- frugtbarhed og reproduktion
- omsætning af makronæringsstoffer
- omsætning af fedtsyrer
- omsætning af vitamin A
- proteinsyntese
- vedligeholde normale knogler
- at vedligeholde et normalt hår, negle og hud
- testosteronniveau i blodet
- normalt syn
- bidrager til immunsystemets normale funktion
- beskyttelse af cellerne mod oxidativt stress
- en rolle i celledelingsprocessen
Anbefalet og faktisk indtag om dagen
Nedenfor ses det daglige anbefalede indtag af zink samt det faktiske indtag af zink.
|
|
Piger/kvinder, mg/dag |
Drenge/mænd, mg/dag |
||||
|
Anbefaling |
Indtag, gns |
Indtag, median |
Anbefaling |
Indtag, gns |
Indtag, median |
|
|
Børn 1 - 3 år |
4,5 |
N/A |
N/A |
4,5 |
N/A |
N/A |
|
Børn 4 - 6 år |
5,8 |
7,1 |
7,1 |
5,8 |
8,7 |
8,5 |
|
Børn 7 - 10 år |
7,7 |
8,4 |
8,3 |
7,7 |
9,7 |
9,3 |
|
11 - 14 år |
10,7 |
8,3 |
8,2 |
11,1 |
11,9 |
11,8 |
|
15 - 17 år |
12,2 |
8,7 |
8,6 |
14,0 |
13,5 |
12,7 |
|
18 - 70 år |
9,5 - 9,7 |
10,3 |
9,3 - 10,3 |
12,4 - 12,7 |
13,5 |
13,0 - 13,1 |
|
>70 år |
9,3 |
9,5 |
9,5 |
12,1 |
11,5 |
11,1 |
|
Gravide |
11,3 |
N/A |
N/A |
|||
|
Ammende |
12,6 |
N/A |
N/A |
|||
Kilder: Nordic Nutrition Recommendations, 2023 og Danskernes kostvaner 2021-2024, DANSDA 2021-2024, tabel 6.35
Danskernes indtag af zink generelt ligger tæt på anbefalingerne, men der er variation mellem køn og aldersgrupper. Det gennemsnitlige indtag af zink stiger med alderen for børn og ligger nogenlunde konstant fra 15-17 år for drenge og mænd, mens det varierer mere blandt grupperne af store piger og kvinder. Drenge/mænd indtager mere end piger/kvinder på samme alder. Der er tendens til et relativt højere indhold af zink i voksenkosten pr. 10 MJ fra 18-24 år, og generelt forskelle i indholdet i kosten mellem køn blandt børn og voksne op til 25-50år.
Teenagepiger er den gruppe med størst risiko for utilstrækkeligt indtag. Når kostens anbefalinger og dermed ændringer i danskernes kostvaner indeholder flere planteprodukter og mindre kød, kan zinkindtaget falde, fordi animalske fødevarer generelt indeholder mere letoptageligt zink. Et mindre mælkindtag og ændret kødforbrug, kan påvirke zinkindtaget.
Risikogrupper
Risiko for zinkmangel er meget lille i Danmark, og decideret zinkmangel ude i verden ses mest ved sult og meget ensidig kost.
For meget og for lidt zink
Rødt kød bidrager med 31 % af danskernes zinkforsyning. Mælk, mælkeprodukter og ost bidrager med 20 % og brød og kornprodukter med 23 %. Bælgfrugter bidrager også med zink i kosten.
Fjerner man mælkeprodukter og gluten fra kosten, reduceres zinkforsyningen altså med ca. 40 %, som skal hentes ind fra andre produkter. Her vil kød være en vigtig kilde, da ris, frugt og grønt er relativt zinkfattige produkter.
Kilder og biotilgængelighed
Ifølge 'Kostundersøgelsen - Danskernes Kostvaner 2021-2024' får danskerne zink fra:

*tallene giver ikke præcis 100% pga. afrunding
Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 7.1-7.18
NB: Definitioner af fødevaregrupper fremgår af den angivne kilde.
Optagelse af zink er homøostatisk reguleret. Absorptionen af zink er omkring 10-15 % fra et måltid baseret på kornprodukter, mens 20-40% absorberes fra et måltid med animalske produkter3. Zinks optagelse hæmmes af fytinsyre, calcium og tanniner. Hæmmet optagelse af zink i mad, der er rig på fytinsyre, ophæves delvist ved højt zinkniveau. Nedbrydning af fytinsyre under hævning, gerne langtidshævning, fermentering og udblødning af fx brød og bælgfrugter fremmer zinkabsorptionen.
Eksempler på zink i forskellige fødevarer
|
|
Indhold af zink pr. 100 g |
|
Lever fra gris |
7 mg |
|
Oksekødsspegepølse |
6 mg |
|
Ost, blå- og hvidskimmel |
2 mg |
|
Hakket oksekød, 5-10% fedt |
4 mg |
|
Ost, fast, 30+ |
5 mg |
|
Æggeblomme |
4 mg |
|
Schnitzel fra gris |
4 mg |
|
Lammekød |
3 mg |
|
Leverpostej |
3 mg |
|
Torskerogn, rå |
5 mg |
|
Kyllingelår |
2 mg |
|
Æg, friland |
1 mg |
|
Minimælk, 0,5 % |
0,4 mg |
|
|
Indhold af zink pr. 100 g |
|
Hvedekim |
18 mg |
|
Daddel, tørret |
5 mg |
|
Hirseflager |
3 mg |
|
Havregryn |
3 mg |
|
Bulgur |
2 mg |
|
Valnød, tørret |
3 mg |
|
Grahamsmel |
2 mg |
|
Brune ris, rå |
2 mg |
|
Rugbrød, fuldkorn |
1 mg |
|
Blomkål |
0,3 mg |
|
Æble |
0,02 mg |
|
Kidney bønner, spiseklare |
1 mg |
|
Hvide bønner, kogt |
1 mg |
Kilder
1 Nordic Nutrition Recommendations (2023)
2 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 432/2012 CL2012R0432DA0100010.0001_cp 1..1
3 Miller LV et al. (2007) “Mathematical model of zinc absorption in humans.” Journal of Nutrition.
Læs om andre mineraler her...
Måske du også er interesseret i...
Energi
Her kan du læse vores artikler om madens energiindhold. Dyk ned i viden om energibalance, energibehov og energiindholdet i forskellige fødevarer.
Makronæringsstoffer
Her kan du dykke mere ned i de energigivende makronæringsstoffer: fedt, protein og kulhydrat.
Antinæringsstoffer
Antinæringsstoffer forekommer naturligt i flere vegetabilske fødevarer. De kan reducere fordøjelighed og biotilgængelighed af protein og mikronæringsstoffer.