Molybdæn
23. april 2026
Molybdæn findes i mange forskellige mad- og drikkevarer. De primære kilder er grønsager, korn- og mælkeprodukter.
Molybdæn bidrager til en normal omsætning af svovlholdige aminosyrer1,2.
Anbefalet indtag om dagen
I tabellen ses anbefalede daglige indtag af molybdæn, mens indtag ikke er opgjort i 'Danskernes kostvaner 2021-2024'.
|
|
Piger/kvinder, μg/dag |
Drenge/mænd, μg/dag |
||||
|
Anbefaling |
Indtag, gns |
Indtag, median |
Anbefaling |
Indtag, gns |
Indtag, median |
|
|
Børn 1 - 3 år |
15 |
N/A |
N/A |
15 |
N/A |
N/A |
|
Børn 4 - 6 år |
20 |
N/A |
N/A |
20 |
N/A |
N/A |
|
Børn 7 - 10 år |
30 |
N/A |
N/A |
30 |
N/A |
N/A |
|
11 - 14 år |
50 |
N/A |
N/A |
45 |
N/A |
N/A |
|
15 - 17 år |
60 |
N/A |
N/A |
60 |
N/A |
N/A |
|
18 - 70 år |
65 |
N/A |
N/A |
65 |
N/A |
N/A |
|
>70 år |
65 |
N/A |
N/A |
65 |
N/A |
N/A |
|
Gravide |
70 |
N/A |
N/A |
|||
|
Ammende |
65 |
N/A |
N/A |
|||
Kilde: Nordic Nutrition Recommendations, 2023
AR: Den forventede anbefaling for halvdelen af alle individer i en given aldersgruppe
Det gennemsnitlige indtag af molybdæn for børn i de nordiske lande menes at være 30 µg pr. dag og for voksne 60-172 µg pr. dag3.
Risikogrupper
Der er ikke rapporteret nogle tilfælde af molybdænmangel blandt sunde mennesker.
For meget og for lidt molybdæn
Ved klinisk induceret molybdæn mangel observerede forskere symptomer som irritation, natteblindhed, lav plasma methionin og serum urinsyre, takykardi, takypnø, samt reducerede koncentrationer af sulfat, thiosulfat og urinsyre i urinen.
For højt indtag er forbundet med øget plasma urinsyre koncentrationer, nedsat nyrefunktion og gigtlignende symptomer3.
Kilder og biotilgængelighed
Molybdæn kommer i forskellige former i fødevarer, og derfor varierer biotilgængeligheden. 90-100 % af vandopløseligt molybdæn (MoO42-) kan absorberes fra fordøjelsen. Tidligere studier viser at fødevarer beriget med molybdæn har en højere biotilgængelighed (70-90 %) end produkter, hvor molybdæn allerede er frit tilgængeligt (50-80 %). Fra en naturligt varieret diæt siges biotilgængeligheden at være omkring 76-83 %3.
Eksempler på molybdæn i forskellige fødevarer
|
Indhold af molybdæn pr. 100 g |
|
|
Griselever |
200 µg |
|
Okselever |
170 µg |
|
Creme fraiche 38% |
20 µg |
|
Spegepølse |
10 µg |
|
Danbo, 45+ |
6 µg |
|
Mozzarella 45+ |
6 µg |
|
Ål, røget |
5 µg |
|
Indhold af molybdæn pr. 100 g |
|
|
Edamamebønner(sojabønner) |
130 µg |
|
Kikærter, kogte, konserves |
115 µg |
|
Kidneybønner, kogte, konserves |
86 µg |
|
Peberfrugt |
70 µg |
|
Sojadrik |
67 µg |
|
Rødkål |
51 µg |
|
Grønkål |
48 µg |
Kilder
1 Nordic Nutrition Recommendations (2023)
2 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 432/2012 CL2012R0432DA0100010.0001_cp 1..1
Læs om andre mineraler her...
Calcium
Næsten al kroppens calcium findes i knogler og tænder, mens en lille smule findes frit i plasma. Læs mere om calcium her.
Jern
Jern indgår i de røde blodlegemer, der fører ilt rundt i kroppen, og i muskelcellernes myoglobin, der binder ilt. Læs mere om jern her.
Jod
Jod er en del af hormonerne thyroxin (T4) og triiodothyronin (T3), der begge har betydning for stofskiftet, vækst og reproduktion. Læs mere om jod her.
Kalium
Kalium er vigtigt for kroppen, da det b.la. er med til at regulere nerve- og muskelfunktioner samt blodtrykket. Læs mere om kalium her.
Magnesium
Magnesium indgår i mere end 300 vigtige reaktioner i kroppen, bl.a. DNA- og proteinsyntese. Her kan du læse mere om magnesium.
Selen
Selen er en vigtig antioxidant, og er bl.a. vigtig for immunsystemets reaktion på infektioner. Læs mere om selen her.
Zink
Zink indgår i en lang række enzymer, som har betydning for omsætningen af protein, fedt og kulhydrat. Læs mere om zink her.
Salt
9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 g salt om dagen, mænd 9-11 g. Anbefalingen er højst 5-6 g salt om dagen.
Fluorid
Fluorid binder sig til calcium i skelettet og omkring tandvæv, hvilket gør tænderne mere syreresistente. Læs mere om flourid her
Mangan
Mangan kan spores i alt væv, og er involveret i syntese og aktivering af enzymer, samt agerer co-faktor til metalloenzymer. Læs mere om mangan her
Fosfor
Fosfor spiller en rolle i mineralisering af knogler, vedligeholdelse af tænder, stofskiftet og cellemembranens funktion. Læs mere her
Måske du også er interesseret i...
Energi
Her kan du læse vores artikler om madens energiindhold. Dyk ned i viden om energibalance, energibehov og energiindholdet i forskellige fødevarer.
Makronæringsstoffer
Her kan du dykke mere ned i de energigivende makronæringsstoffer: fedt, protein og kulhydrat.
Antinæringsstoffer
Antinæringsstoffer forekommer naturligt i flere vegetabilske fødevarer. De kan reducere fordøjelighed og biotilgængelighed af protein og mikronæringsstoffer.