Jod

Jod er en del af hormonerne thyroxin (T4) og triiodothyronin (T3), der begge har betydning for stofskiftet, vækst og reproduktion. Jod optages fra blodet i skjoldbruskkirtlen, hvor disse hormoner dannes.

Jod bidrager til^1,2: 

• en normal kognitiv funktion
• et normalt energistofskifte
• nervesystemets normale funktion
• at vedligeholde en normal hud
• en normal produktion af skjoldbruskkirtelhormoner
• en normal skjoldbruskkirtelfunktion
  
  

Anbefalet og faktisk indtag om dagen

Nedenfor ses det anbefalede og daglige indtag af jod samt det faktiske indtag.

Kilder: Nordic Nutrition Recommendations, 2023 og Danskernes kostvaner 2021-2024, DANSDA 2021-2024, tabel 6.37

Drenge og mænd indtager i gennemsnit mere end alderssvarende piger og kvinder. Jodindholdet i kosten /10 MJ er lavere for de yngste børn end for voksne, og der er stort set ikke forskelle mellem drenge/mænds og piger/kvinders indhold af jod i kosten. En undtagelse er de 51-70-årige, hvor kvinders kost har et højere indhold /10 MJ.

Jodindtaget vurderes generelt som tilstrækkeligt i størstedelen af befolkningen. Risiko for utilstrækkeligt indtag er generelt <10 % i alle aldersgrupper. Det ses, at mænd og drenge i gennemsnit har højere jodindtag end kvinder og piger. Indtaget stiger med alderen op til ca. 18 - 24 år. Overordnet vurderes jod derfor til at være et af de mikronæringsstoffer, hvor danskerne generelt ligger tæt på anbefalingerne.

Det lavere indtag hos børn og unge kan evt. forklares ved ændringer i kostmønstre henimod mindre indtag af mælk og mejeriprodukter, ændringer i brød- og kornforbrug samt generelt ændrede kostvaner blandt unge. Da mælk og brød er blandt de vigtigste jodkilder, kan ændringer i disse fødevarer påvirke jodindtaget relativt meget. Måske en tendens mod mindre brug af jodberiget salt kan spille en rolle i jodindtaget. Der er flere danskere som reducerer  saltindtaget og måske bruger specialsalte uden tilsat jod.  Desuden er referenceværdierne for jod ændret i de nye nordiske anbefalinger: +10 % for børn 4 - 6 år, - 15 % for drenge 7 - 14 år, - 20 % for piger 11 - 17 år men uændret for voksne. Dette påvirker vurderingen af, hvor mange der ligger under behovet.

Mejeriprodukter udgør den største kilde til jod i danskernes kost. Forskellige fødevaregruppers bidrag til jod ses i diagrammet under fanen "Kilder". Under diverse i diagrammet udgør jodberiget salt en stor andel. Siden 2000 er almindelig bordsalt og brødsalt beriget med jod, og derfor er de fleste danskere godt dækket ind³.

Risikogrupper

Det er især fostre, spædbørn og børn, der kan have store konsekvenser af, at have et utilstrækkeligt indtag af jod, da jod er en essentiel faktor i udviklingen af hjernen. I Danmark er jodberigelse af salt obligatorisk, og Verdens Sundhedsorganisation (WHO) anbefaler, at alle lande i verden beriger salt med jod for at mindske forekomsten af jodmangel⁴.

For meget og for lidt jod

Hormonerne T4 og T3 er særdeles vigtige hos fostre, spædbørn og børn, da de bidrager til vækst og mange forskellige processer, der er relateret til neural og kognitiv udvikling. Derfor vil et utilstrækkeligt indtag af jod kunne påvirke denne udvikling og vækst negativt. 

Et utilstrækkeligt indtag af jod er også forbundet med lavere fertilitet hos voksne. På grund af den obligatoriske jodberigelse af salt vil man, hvis man spiser en dansk normalkost, have lille risiko for at få for lidt jod. Omvendt kan et for højt indtag af jod også have negative konsekvenser på skjoldbruskkirtlens funktioner, især hos sårbare grupper som fostre og spædbørn.

Ifølge Danskernes Kostvaner 2021-2024 er det især krydderier (salt), som bidrager med jod i kosten, 32%, mens salt i brød tegner sig for 18%, mælk- og mælkeprodukter samt drikkevarer for hver 12%, fisk 9% og grøntsager 6%.

Indtages ½ liter mælk vil det tilføre 116,5 µg jod i kosten, hvilket er 78% af den anbefalede daglige mængde for voksne. Marine fødevarer indeholder høje mængder af jod. Hvis danskerne spiste mere fisk og skaldyr, ville det naturlige indtag af jod også stige betydeligt. Dog skal man passe på med at spise tang hver dag. Tang har et meget højt indhold af jod men også tungmetaller. Jodindholdet i vegetabilske produkter varierer efter jordbundens sammensætning⁵.