Salt
23. april 2026
Danskerne spiser for meget salt (natrium). Ifølge Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er det gennemsnitlige saltindtag i Danmark ca. 9-11 gram pr. dag hos mænd og ca. 7-8 gram pr. dag hos kvinder med relativt store variationer fra individ til individ.
Behovet for salt er lavt, ca. 0,6 gram salt pr. dag. For at tage højde for individuelle variationer, tab ved fysisk aktivitet og ophold i varme omgivelser angiver De Nordiske Næringsanbefalinger 1,5 gram salt pr. dag som en nedre grænse for indtag. Da saltindtaget ligger væsentlig over dette, og problemet ikke er et for lavt, men et for højt indtag, har De Nordiske Næringsstofanbefalinger sat en anbefaling for et maksimalt indtag. Det anbefales således, at saltindtaget reduceres til 6 gram pr. dag.
Natrium og salt er ikke det samme
Når der tales om saltindtag, bruges begreberne salt og natrium ofte i flæng, men de dækker ikke over det samme. Almindeligt bordsalt består af natrium og chlorid og kaldes natriumchlorid (NaCl). Det er natriumdelen af saltet, der har betydning for kroppens sundhed og for vurderingen af indtaget.
Anbefalinger og opgørelser kan derfor være angivet enten i gram salt eller i gram natrium. For at kunne sammenligne tal og forstå indholdet korrekt er det vigtigt at kende forskellen – og kunne omregne mellem natrium og salt.
Da natrium kun udgør en del af saltets samlede vægt, svarer 1 gram natrium til ca. 2,5 gram salt. Omvendt indeholder 1 gram salt ca. 0,4 gram natrium.
Omregning mellem natrium og salt
Molekylvægte:
Natrium (Na): 23 g/mol
Chlorid (Cl): 35,5 g/mol
Natriumchlorid (NaCl): 58,5 g/mol
Omregning:
Fra natrium til salt:
Salt (g) = natrium (g) × 2,54
Fra salt til natrium:
Natrium (g) = salt (g) ÷ 2,54
Eksempel:
2 g natrium × 2,54 = 5,08 g salt
5 g salt ÷ 2,54 = 1,97 g natrium
Anbefalet og faktisk indtag om dagen
Nedenfor ses det anbefalede og daglige indtag af natrium samt det faktiske indtag.
|
|
Piger/kvinder, g/dag |
Drenge/mænd, g/dag |
||||
|
Anbefaling |
Indtag, gns |
Indtag, median |
Anbefaling |
Indtag, gns |
Indtag, median |
|
|
Børn 1 - 3 år |
1,1 |
N/A |
N/A |
1,1 |
N/A |
N/A |
|
Børn 4 - 6 år |
1,4 |
2,4 |
2,5 |
1,4 |
2,8 |
2,7 |
|
Børn 7 - 10 år |
1,7 |
2,9 |
2,8 |
1,7 |
3,2 |
3,1 |
|
11 - 14 år |
2,0 |
2,9 |
2,9 |
2,0 |
3,9 |
3,8 |
|
15 - 17 år |
2,3 |
2,9 |
2,9 |
2,3 |
4,5 |
4,5 |
|
18 - 70 år |
2,3 |
3,3 |
3,2 - 3,4 |
2,3 |
4,3 |
4,1 - 4,3 |
|
>70 år |
2,3 |
2,9 |
2,8 |
2,3 |
3,7 |
3,5 |
|
Gravide |
2,3 |
N/A |
N/A |
|||
|
Ammende |
2,3 |
N/A |
N/A |
|||
Kilder: Nordic Nutrition Recommendations, 2023 og Danskernes kostvaner 2021-2024, DANSDA 2021-2024, tabel 6.41
Anbefalinger baseret på "CDRR, Chronic Disease Risk Reduction intake". Det niveau af natrium indtag, hvor man begynder at se en øget risiko for kronisk sygdom.
Danskernes saltindtag ligger fortsat betydeligt over de officielle anbefalinger. Hovedparten af kostens indhold af natrium stammer fra salt (natriumchlorid, NaCl), som primært tilsættes industrielt, men også i husholdningen. Natriumdelen udgør 40% af vægten af natriumchlorid. Det gennemsnitlige saltindtag svarer derfor til ca. 11 g for mænd og ca. 8 g for kvinder.
Det registrerede indtag af natrium er stigende med alderen for børn og unge, og indtaget blandt drenge og mænd er højere end indtaget blandt alderssvarende piger og kvinder, dog ikke så udtalt for de to yngste grupper (4-6 år og 7-10 år). Kostens relative indhold /10 MJ er kun svagt stigende med alderen, men signifikant lavere i de yngstes kost (4-6 og 7-10 år) end i voksnes kost (18-70 år) og for 11-14-åriges kost i forhold til 25-70- åriges kost. Der er kønsforskelle i kostens natriumindhold /10 MJ for 15-17-årige, hvor drenge har højere indhold i kosten end piger.
Saltet kommer hovedsageligt fra forarbejdede fødevarer såsom brød, pålæg, ost og kødprodukter, mens kun en mindre del stammer fra salt tilsat ved bordet. Det høje saltindtag skyldes blandt andet madvaner med stor brug af forarbejdede fødevarer, smagspræferencer for salt og udbredt brug af salt i madlavning og produktion.
Kilder til salt
Det naturligt forekommende saltindhold i fødevarer er lavt, men salt tilsættes under den industrielle forarbejdning af fødevarer af hensyn til smag, holdbarhed, fødevaresikkerhed, konsistens m.v. Blandt kilderne til danskernes saltindtag er f.eks. brød, cerealier, kødprodukter og ost.
Indtaget fra industrisalt er i gennemsnit den største kilde til salt. Husholdningssalt er også en væsentlig bidragsyder for nogle personer. Undersøgelser tyder på, at kantinemåltider generelt har et højt saltindhold, og dermed er med til at øge saltindtagelsen hos de personer, der dagligt spiser et måltid i en kantine.
Ifølge 'Danskernes Kostvaner 2021-2024' får danskerne natrium fra:

*tallene giver ikke præcis 100% pga. afrunding
Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 7.1-7.18
NB: Definitioner af fødevaregrupper fremgår af den angivne kilde.
Læs om andre mineraler her...
Måske du også er interesseret i...
Energi
Her kan du læse vores artikler om madens energiindhold. Dyk ned i viden om energibalance, energibehov og energiindholdet i forskellige fødevarer.
Makronæringsstoffer
Her kan du dykke mere ned i de energigivende makronæringsstoffer: fedt, protein og kulhydrat.
Antinæringsstoffer
Antinæringsstoffer forekommer naturligt i flere vegetabilske fødevarer. De kan reducere fordøjelighed og biotilgængelighed af protein og mikronæringsstoffer.