Kalium

Kalium er et mineral som bidrager til^1,2:

• nervesystemets normale funktion
• en normal muskelfunktion
• at vedligeholde et normalt blodtryk
  
  

Anbefalet og faktisk indtag om dagen

Nedenfor ses det daglige anbefalede indtag af kalium samt det faktiske indtag.

Kilder: Nordic Nutrition Recommendations, 2023 og Danskernes kostvaner 2021-2024, DANSDA 2021-2024, tabel 6.43

Det gennemsnitlige indtag af kalium stiger med alderen, med et lille dyk i den ældste gruppe, og drenge/mænd får typisk mere end alderssvarende piger/kvinder. Det relative indhold ligger på 3 g pr. 10 MJ eller under i børns kost mens det er ca. 3 g pr. 10 MJ eller højere i de voksnes kost. Her er det til dels de voksnes kaffeforbrug, som slår igennem, idet kaffe kan bidrage med kalium. Kostens indhold af kalium per 10 MJ er højere for 51-70- og 71-80-årige end de øvrige aldersgrupper og kvinder har et højere indhold i kosten end mænd (25-80 år). Andelen med risiko for utilstrækkeligt indtag (under provAR) er meget lav (under 10%) for de to yngste aldersgrupper, lav (10-30%) for de øvrige drenge og mænd og 11-14-årige piger, og moderat høj for de øvrige grupper af piger og kvinder, dog er andelen meget høj (over 70%) for kvinder 18-24 år og høj (50-70 %) for kvinder 25-50 år (alle baseret på det vægtede habituelle indtag). Referenceværdierne for kalium er fra NNR2012 til NNR2023 uændrede for mænd over 15 år og øget med godt 10% for kvinder over 18 år. De er faldet, mest for 4-6-årige med ca. 35%, med 17-23% for de 11-14-årige og med ca.10% for de 7-10-årige. 

I flere befolkningsgrupper ligger gennemsnitligt kaliumindtag generelt under de nordiske anbefalinger. Mange børn, unge og voksne har et indtag under den anbefalede referenceværdi. 

Risikoen for utilstrækkeligt indtag vurderes dog ikke som høj, fordi referenceværdien er sat relativt højt i forhold til egentlig mangelrisiko. Kalium vurderes derfor mere som en indikator for kostkvalitet end et klassisk mangelstof.

Danskerne spiser væsentligt færre kartofler end tidligere og kartoffel en meget vigtig kaliumkilde og en traditionel del af dansk kost. Når kartoffelforbruget reduceres, falder kaliumindtaget også. Desuden viser undersøgelsen, at danskerne fortsat ikke lever op til kostrådene om frugt og grønt. Da disse fødevarer er rige på kalium, bidrager det til lavere samlet kaliumindtag. Desuden ses et øget indtag af sukker og søde snacks samt øget indtag af ultraforarbejdede produkter. Og disse fødevarer indeholder typisk meget lidt kalium så det kan også samlet set bidrage til det lavere kaliumindtag.

Mælk, mælkeprodukter og ost bidrager med 10 % af kalium i den danske kost. Hvis mælken fjernes, falder den gennemsnitlige kaliumforsyning ned til omkring 80 % af anbefalingen, men kan nemt erstattes fra andre produkter. Kalium findes i alle fødevarer, omend i meget forskellige mængder. Tørret frugt og nødder topper, dernæst rodfrugter, kål og kartofler, men kød og fisk er også kaliumrige. Mælk og ost indeholder ikke store mængder kalium. Det pæne bidrag til kostens kaliumforsyning skyldes et gennemsnitligt indtag af mælk og mejeriprodukter på 365 g dagligt.

En varieret vegetarkost kan godt dække vores kaliumbehov.

Risikogrupper

Mangel på kalium i kosten ses meget sjældent hos raske, da kalium er et mineral, der findes i mange former for fødevarer. Dog kan lange perioder med opkast og/eller diarre forøge risikoen for mangeltilstand hos disse personer.

Observationelle studier viser, at et indtag over 3,5 g/dag forbindes med reduceret risiko for slagtilfælde, og interventionsstudier peger på, at samme niveau for indtag har positiv indvirkning på blodtryk, især hos mennesker med højt blodtryk og højt saltindtag¹.

For meget og for lidt kalium

På grund af de mange forskellige kilder til kalium gennem kosten, ser man sjældent mangel på kalium. Menneskekroppen kan håndtere højt indtag af kalium på grund af regulering af udskillelsen gennem nyrerne, samt optag og frigivelse af kalium fra cellerne. Der er derfor ingen bivirkninger af et højt kaliumindtag³.