Fosfor

23. april 2026

Katrine Langvad

Chefkonsulent

Katrine Langvad

Fosfor (også kendt som phosphor) er et essentielt mineral, der bidrager til1,2:

  • At vedligeholde normal energiomsætning og metabolisme
  • Normal funktion i cellemembraner
  • At vedligeholde tænder
  • At vedligeholde normale knogler samt normal knogleudvikling hos børn

Fosfor findes i de fleste fødevarer, dog i meget forskellige mængder. Det højeste indhold findes i proteinrige fødevarer, da fosfor er bundet til protein.

Anbefalet og faktisk indtag om dagen

Nedenfor ses det anbefalede daglige indtag af fosfor samt det faktiske indtag.

 

Piger/kvinder, mg/dag

Drenge/mænd, mg/dag

 

Anbefaling

Indtag, gns

Indtag, median

Anbefaling

Indtag, gns

Indtag, median

Børn 1 - 3 år

250

N/A

N/A

250

N/A

N/A

Børn 4 - 6 år

440

944

893

440

1142

1121

Børn 7 - 10 år

440

1076

1055

440

1236

1223

11 - 14 år

640

1046

992

640

1442

1401

15 - 17 år

640

1066

1030

640

1670

1540

18 - 70 år

520 - 550

1312

1147 - 1326

520 -550

1634

1545 - 1599

>70 år

520

1248

1242

520

1454

1387

Gravide

530

N/A

N/A

     

Ammende

530

N/A

N/A

     

Kilder: Nordic Nutrition Recommendations (2023) og Danskernes kostvaner 2021-2024, DANSDA 2021-2024, tabel 6.27

AI: Anbefalinger baseret på Adequate Intake.

I alle grupper er indtaget af fosfor højt i forhold til referenceværdierne for indtag i NNR2023. Voksne (over 18 år) indtager mere end børn (op til 14 år), og voksnes kost (over 25 år) har et højere indhold end børns kost (op til 18 år). Drenge/mænd indtager mere end piger/kvinder, men der er ikke tilsvarende forskelle mellem kønnene for indhold /10 MJ i kosten.

I forhold til NNR2012 er referenceværdierne for fosfor i NNR2023 faldet med knap 20% for 7-10-årige, under 10% for 11-24-årige og knapt 15% for grupper over 25 år.

Indtaget af fosfor blandt den danske befolkning ligger generelt over de anbefalede niveauer, og der er derfor meget lav risiko for mangel. Niveauet har ikke ændret sig væsentligt i perioden 2021-2024. Det skyldes især, at danskerne stadig spiser mange fødevarer med højt fosforindhold som mejeriprodukter, kød og kornprodukter.

Risikogrupper

I DANSDA 2021-2024 er andelen med risiko for utilstrækkeligt indtag af fosfor (under provAR) meget lav (0-10%) for alle grupper (baseret på det vægtede habituelle indtag).

Der kan dog være en risiko for mangel hos personer, der f.eks. har haft tilfælde af diarré, fordi absorptionen af fosfor fra tarmen i sådanne tilfælde er minimal. D-vitaminmangel nedsætter også absorptionen af fosfor, så personer med lav D-vitaminstatus, vil også være i risiko for mangel, selvom det er yderst sjældent1.

For meget og for lidt fosfor

Normalt ses overdosis af fosfor sjældent, da nyrerne regulerer indholdet i kroppen. Et for højt indtag af tilskud af fosfor kan give gener i mave-tarmsystemet, f.eks. diarré, kvalme og opkastninger. Meget høje indtag kan desuden også påvirke nyrerne, knoglerne og hjerte-karsystemet negativt.

Fosformangel relateret til lavt indtag ses meget sjældent, da mængden af fosfor i fødevarer er høj og absorptionen er meget effektiv.

Hvis der er underskud af fosfor i en længere periode, kan det have konsekvenser for nervesystemet, muskelvæv og nyrefunktionen. Desuden fører mangel på fosfor til knogleforandringer, f.eks. nedsat knoglemineralisering, rakitis og osteomalaci1.

Kilder og biotilgængelighed

Ifølge 'Danskernes Kostvaner 2021-2024' får danskerne fosfor fra: 
 

*tallene giver ikke præcis 100% pga. afrunding

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 7.1-7.18

NB: Definitioner af fødevaregrupper fremgår af den angivne kilde.

Mælk, mælkeprodukter og ost bidrager med 29% af fosfor i den danske gennemsnitskost, brød og korn med 23% og kød og fjerkræ med 20%. Derudover findes fosfor fx også i fisk, æg, bælgfrugter, nødder og frø. Indholdet af fosfor i kosten er derfor tilstrækkeligt for langt de fleste.

Voksne indtager mere end børn, og drenge/mænd indtager mere end piger/kvinder. Der er ikke de store kønsmæssige forskelle i kostens relative indhold af fosfor, men optaget aftager lidt med stigende alder.

Uorganiske fosfatforbindelser, det vil sige fosfatsalte samt organiske stivelsesbaserede fosfater, bruges også som fødevaretilsætningsstoffer i forskellige fødevarer.

Optaget er højest fra fødevaretilsætningsstoffer, efterfulgt af animalske produkter og lavest i plantebaserede produkter. Optagelighed af fosfor fra animalske produkter er omkring 40-60 %, mens den fra plantebaserede produkter er lav, 40% eller mindre, især i bælgfrugter og frø3.

Eksempler på fosfor i forskellige fødevarer

 

Indhold af fosfor pr. 100 g 

Smelteost, 20+

910 mg

Parmesan, revet

729 mg 

Emmentaler, 45+ 

610 mg

Danbo, 30+ 

580 mg 

Tørret skinke, Serrano 

540 mg 

Torsk, rogn, rå

403 mg 

Hakket oksekød, 5-10% fedt 

177 mg 

Ymer, naturel 

129 mg

Minimælk, 0,5 %

97 mg 

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Fødevaredata april 2026

 

Indhold af fosfor pr. 100 g 

Græskarkerner, tørret

1040 mg

Birkes, frø 

849 mg 

Solsikkefrø, afskallede, tørrede

670 mg

Sesamfrø, afskallede

640 mg 

Mandler, rå 

489 mg 

Havregryn

440 mg 

Røde kidney bønner, tørrede

430 mg 

Perlebyg

250 mg

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Fødevaredata april 2026

Kilder

1 Nordic Nutrition Recommendations (2023)

2 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 432/2012 CL2012R0432DA0100010.0001_cp 1..1

3 Itkoen &Lamberg-Allardt, 2023. Food and Nutrition Research 67:10318

Læs om andre mineraler her...

Måske du også er interesseret i...

Nyt fra Ernæringsfokus