Fosfor
23. april 2026
Fosfor (også kendt som phosphor) er et essentielt mineral, der bidrager til1,2:
- At vedligeholde normal energiomsætning og metabolisme
- Normal funktion i cellemembraner
- At vedligeholde tænder
- At vedligeholde normale knogler samt normal knogleudvikling hos børn
Fosfor findes i de fleste fødevarer, dog i meget forskellige mængder. Det højeste indhold findes i proteinrige fødevarer, da fosfor er bundet til protein.
Anbefalet og faktisk indtag om dagen
Nedenfor ses det anbefalede daglige indtag af fosfor samt det faktiske indtag.
|
|
Piger/kvinder, mg/dag |
Drenge/mænd, mg/dag |
||||
|
|
Anbefaling |
Indtag, gns |
Indtag, median |
Anbefaling |
Indtag, gns |
Indtag, median |
|
Børn 1 - 3 år |
250 |
N/A |
N/A |
250 |
N/A |
N/A |
|
Børn 4 - 6 år |
440 |
944 |
893 |
440 |
1142 |
1121 |
|
Børn 7 - 10 år |
440 |
1076 |
1055 |
440 |
1236 |
1223 |
|
11 - 14 år |
640 |
1046 |
992 |
640 |
1442 |
1401 |
|
15 - 17 år |
640 |
1066 |
1030 |
640 |
1670 |
1540 |
|
18 - 70 år |
520 - 550 |
1312 |
1147 - 1326 |
520 -550 |
1634 |
1545 - 1599 |
|
>70 år |
520 |
1248 |
1242 |
520 |
1454 |
1387 |
|
Gravide |
530 |
N/A |
N/A |
|||
|
Ammende |
530 |
N/A |
N/A |
|||
Kilder: Nordic Nutrition Recommendations (2023) og Danskernes kostvaner 2021-2024, DANSDA 2021-2024, tabel 6.27
AI: Anbefalinger baseret på Adequate Intake.
I alle grupper er indtaget af fosfor højt i forhold til referenceværdierne for indtag i NNR2023. Voksne (over 18 år) indtager mere end børn (op til 14 år), og voksnes kost (over 25 år) har et højere indhold end børns kost (op til 18 år). Drenge/mænd indtager mere end piger/kvinder, men der er ikke tilsvarende forskelle mellem kønnene for indhold /10 MJ i kosten.
I forhold til NNR2012 er referenceværdierne for fosfor i NNR2023 faldet med knap 20% for 7-10-årige, under 10% for 11-24-årige og knapt 15% for grupper over 25 år.
Indtaget af fosfor blandt den danske befolkning ligger generelt over de anbefalede niveauer, og der er derfor meget lav risiko for mangel. Niveauet har ikke ændret sig væsentligt i perioden 2021-2024. Det skyldes især, at danskerne stadig spiser mange fødevarer med højt fosforindhold som mejeriprodukter, kød og kornprodukter.
Risikogrupper
I DANSDA 2021-2024 er andelen med risiko for utilstrækkeligt indtag af fosfor (under provAR) meget lav (0-10%) for alle grupper (baseret på det vægtede habituelle indtag).
Der kan dog være en risiko for mangel hos personer, der f.eks. har haft tilfælde af diarré, fordi absorptionen af fosfor fra tarmen i sådanne tilfælde er minimal. D-vitaminmangel nedsætter også absorptionen af fosfor, så personer med lav D-vitaminstatus, vil også være i risiko for mangel, selvom det er yderst sjældent1.
For meget og for lidt fosfor
Normalt ses overdosis af fosfor sjældent, da nyrerne regulerer indholdet i kroppen. Et for højt indtag af tilskud af fosfor kan give gener i mave-tarmsystemet, f.eks. diarré, kvalme og opkastninger. Meget høje indtag kan desuden også påvirke nyrerne, knoglerne og hjerte-karsystemet negativt.
Fosformangel relateret til lavt indtag ses meget sjældent, da mængden af fosfor i fødevarer er høj og absorptionen er meget effektiv.
Hvis der er underskud af fosfor i en længere periode, kan det have konsekvenser for nervesystemet, muskelvæv og nyrefunktionen. Desuden fører mangel på fosfor til knogleforandringer, f.eks. nedsat knoglemineralisering, rakitis og osteomalaci1.
Kilder og biotilgængelighed
Ifølge 'Danskernes Kostvaner 2021-2024' får danskerne fosfor fra:

*tallene giver ikke præcis 100% pga. afrunding
Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 7.1-7.18
NB: Definitioner af fødevaregrupper fremgår af den angivne kilde.
Mælk, mælkeprodukter og ost bidrager med 29% af fosfor i den danske gennemsnitskost, brød og korn med 23% og kød og fjerkræ med 20%. Derudover findes fosfor fx også i fisk, æg, bælgfrugter, nødder og frø. Indholdet af fosfor i kosten er derfor tilstrækkeligt for langt de fleste.
Voksne indtager mere end børn, og drenge/mænd indtager mere end piger/kvinder. Der er ikke de store kønsmæssige forskelle i kostens relative indhold af fosfor, men optaget aftager lidt med stigende alder.
Uorganiske fosfatforbindelser, det vil sige fosfatsalte samt organiske stivelsesbaserede fosfater, bruges også som fødevaretilsætningsstoffer i forskellige fødevarer.
Optaget er højest fra fødevaretilsætningsstoffer, efterfulgt af animalske produkter og lavest i plantebaserede produkter. Optagelighed af fosfor fra animalske produkter er omkring 40-60 %, mens den fra plantebaserede produkter er lav, 40% eller mindre, især i bælgfrugter og frø3.
Eksempler på fosfor i forskellige fødevarer
|
Indhold af fosfor pr. 100 g |
|
|
Smelteost, 20+ |
910 mg |
|
Parmesan, revet |
729 mg |
|
Emmentaler, 45+ |
610 mg |
|
Danbo, 30+ |
580 mg |
|
Tørret skinke, Serrano |
540 mg |
|
Torsk, rogn, rå |
403 mg |
|
Hakket oksekød, 5-10% fedt |
177 mg |
|
Ymer, naturel |
129 mg |
|
Minimælk, 0,5 % |
97 mg |
|
Indhold af fosfor pr. 100 g |
|
|
Græskarkerner, tørret |
1040 mg |
|
Birkes, frø |
849 mg |
|
Solsikkefrø, afskallede, tørrede |
670 mg |
|
Sesamfrø, afskallede |
640 mg |
|
Mandler, rå |
489 mg |
|
Havregryn |
440 mg |
|
Røde kidney bønner, tørrede |
430 mg |
|
Perlebyg |
250 mg |
Kilder
1 Nordic Nutrition Recommendations (2023)
2 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 432/2012 CL2012R0432DA0100010.0001_cp 1..1
3 Itkoen &Lamberg-Allardt, 2023. Food and Nutrition Research 67:10318
Læs om andre mineraler her...
Måske du også er interesseret i...
Energi
Her kan du læse vores artikler om madens energiindhold. Dyk ned i viden om energibalance, energibehov og energiindholdet i forskellige fødevarer.
Makronæringsstoffer
Her kan du dykke mere ned i de energigivende makronæringsstoffer: fedt, protein og kulhydrat.
Antinæringsstoffer
Antinæringsstoffer forekommer naturligt i flere vegetabilske fødevarer. De kan reducere fordøjelighed og biotilgængelighed af protein og mikronæringsstoffer.