Selen

23. april 2026

Merete Myrup

Ernæringschef

Merete Myrup

Selen er et essentielt spormineral, som findes i alt væv i kroppen. Det er også en kraftig antioxidant. Selen indgår i mange enzymprocesser, og er vigtig for fertiliteten hos mænd.

Selen bidrager bl.a. til1,2:

  • normal dannelse af sædceller
  • vedligeholde et normalt hår og negle
  • immunsystemets normale funktion
  • en normal skjoldbruskkirtelfunktion
  • at beskytte cellerne mod oxidativt stress

Anbefalet og faktisk indtag om dagen

Nedenfor ses det anbefalede og daglige indtag af selen samt det faktiske indtag.

 

Piger/kvinder, μg/dag

Drenge/mænd, μg/dag

 

Anbefaling

Indtag, gns

Indtag, median

Anbefaling

Indtag, gns

Indtag, median

Børn 1 - 3 år

20

N/A

N/A

20

N/A

N/A

Børn 4 - 6 år

25

32

30

25

35

33

Børn 7 - 10 år

40

38

37

40

41

39

11 - 14 år

60

36

35

65

50

48

15 - 17 år

70

39

35

85

56

55

18 - 70 år

75 - 80

45

40 - 48

90

60

55 - 58

>70 år

75

46

44

85

55

54

Gravide

90

N/A

N/A

     

Ammende

85

N/A

N/A

     

KilderNordic Nutrition Recommendations, 2023 og Danskernes kostvaner 2021-2024, DANSDA 2021-2014, tabel 6.39

 AI: Det anbefalede indtag baseret på observerede eller eksperimentelt bestemte estimater af en befolkningsgruppe med tilstrækkeligt indtag.

Det gennemsnitlige indtag af selen stiger med alderen op til og med de 18-24-årige. Drenge og mænd indtager i gennemsnit mere end alderssvarende piger og kvinder, dog ikke signifikant for de to yngste grupper af børn. Det relative indhold af selen i kosten viser ikke kønsforkelle, men der ses en stigende tendens med alderen, og der er således signifikant forskel mellem indholdet i børns (4-14 år) og voksnes kost (18-25 år), og indholdet er også større for voksne over 50 år i forhold til 15-17, 18-25 og 25-50-årige.

Mange danskere indtager stadig mindre selen end anbefalet. Det gennemsnitlige indtag ligger omkring 50 µg /dag, hvilket betyder, at nogle grupper har risiko for utilstrækkeligt indtag. Selen findes især i fødevarer som fisk, kød, æg og kornprodukter. Rapporten viser også flere ændringer i danskernes kostvaner i perioden 2021-2024. Forbruget af blandt andet fjerkræ, ost og sukker er steget, mens indtaget af kartofler og i nogle grupper frugt og grønt er faldet. Samtidig spiser mange danskere stadig mindre fisk end de anbefalede 350 g om ugen. Disse ændringer i kostvaner kan påvirke indtaget af forskellige næringsstoffer, herunder selen. En vigtig årsag til det relativt lave selenindtag i Danmark er, at jorden i Nordeuropa naturligt indeholder mindre selen end i mange andre dele af verden.

Risikogrupper

Når selenindholdet i jorden er lavt, er der risiko for mangel i de områder. Personer med tarmsygdomme som f.eks. Crohns syndrom eller colitis ulserosa, er også i risiko for utilstrækkelig absorption. Veganere samt personer, der eksperimenterer med forskellig grad af udelukkelse af animalske produkter fra kosten, kan være i risiko for selenmangel.

For meget og for lidt selen

I følge 'Kostundersøgelsen - Danskernes Kostvaner 2021-2024' bidrager kød, fjerkræ og æg samlet med 41% af danskernes selenforsyning, mens dette gælder 18 % for fisk og 17 % for mælk og mejeriprodukter.

Vælger man at leve vegetarisk, kan man derfor risikere at miste ca. 40 % af sin selenforsyning og ca. 3/4, hvis man også fravælger mejeriprodukter og fisk. Vegetarer og veganer skal derfor være opmærksomme på at få deres selenforsyning fra andre fødevaregrupper. Danskernes indtag af brød og kornprodukter bidrager dertil med 13%. 

Indholdet af selen i vegetabilske produkter afhænger i høj grad af selenindholdet i jorden på det sted, hvor produktet blev dyrket, mens animalske produkter har et mere konsistent indhold af selen, der skyldes tilskud. Den danske jordbund er forholdsvis selenfattig. 

Det mediane indtag af fisk for børn 4-10 år er 11 g /10 MJ, de 11-17-årige 7 g /10 MJ og voksne 26 g /10 MJ, mod anbefalet 50 g /10 MJ, hvilket giver 18% af selentilførslen. Så selv små mængder fisk i kosten vil have væsentlig betydning, hvis kostsammensætningen i øvrigt er lav på selen.

Mangel på selen sættes i forbindelse med udvikling af hjertekarsygdom og cancer3,4.

Kilder og biotilgængelighed

Ifølge 'Kostundersøgelsen - Danskernes Kostvaner 2021-2024' får danskerne selen fra:

*tallene giver ikke præcis 100% pga. afrunding

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 7.1-7.18

NB: Definitioner af fødevaregrupper fremgår af den angivne kilde.

Selen absorberes rimelig effektivt - omkring 50-90 % af den indtagne mængde absorberes. Hvis vitamin A, D og E er til stede, vil absorptionen være forbedret, mens fytat vil formindske optagelsen.

Eksempler på selen i forskellige fødevarer

 

 Indhold af selen pr. 100 g

Tun i vand, konserves

82 µg

Kalvelever  

64 µg

Røget makrel

42 µg

Torsk, filet

30 µg

Æg

22 µg

Leverpostej  

19 µg

Kyllingekød  

12 µg

Ost, fast, 30+  

10 µg

Oksekød  

7 µg

Grisekød  

7 µg

Minimælk  

2 µg

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Fødevaredata april 2026

 

 Indhold af selen pr. 100 g

Linser, beluga, tørrede

63 µg

Sesamfrø, afskallede

56 µg

Hvide bønner, tørrede  

9 µg

Champignon  

17 µg

Hvedeklid

7 µg

Ris, parboiled  

6 µg

Grønkål

2 µg

Brune ris  

2 µg

Rugbrød, fuldkorn

1 µg

Havregryn

1 µg

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Fødevaredata april 2026

Kilder

1 Nordic Nutrition Recommendations (2023)

2 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 432/2012 CL2012R0432DA0100010.0001_cp 1..1

3 Flores-Mateo G. et al. (2006). “Selenium and coronary heart disease: a meta-analysis.” American Journal of Clinical Nutrition.

4 Clark LC et al. (1996). “Effects of selenium supplementation for cancer prevention.”
JAMA.

Læs om andre mineraler her...

Måske du også er interesseret i...