Ernæring

25. januar 2023

Line Munk Damsgaard

Ernæringschef

Line Munk Damsgaard

Makronæringsstoffer

Korn er først og fremmest en kilde til kulhydrat med et højt indhold af stivelse og kostfibre. Stivelsen består primært af amylose og amylopektin, og forholdet imellem dem afhænger af kornart. Stivelsen findes i frøhviden, og jo lavere udmalingsgraden er, jo højere er stivelsesindholdet i mel.
Proteinkvaliteten i korn er begrænset af et lavt indhold af nogle af de essentielle aminosyrer: lysin, tryptofan, methionin, isoleucin, valin og threonin. Havre har en bedre proteinkvalitet end andre kornarter på grund af et højere indhold af lysin.1

Mikronæringsstoffer

Korn er også kilde til B-vitaminer og vitamin E samt mineraler som jern, zink og calcium. Næringsindholdet afhænger, som tidligere nævnt, af udmalingsgraden samt korntypen.
Aleuronlaget er rigt på B-vitaminer, og kimen er rig på E-vitamin. Den største del af kornets mineraler findes i kernens yderste cellelag. Mel med en høj udmalingsgrad har et højere indehold af vitaminer og mineraler, sammenlignet med mel med en lav udmalingsgrad.1

Næringsstoftabel

Nedenfor kan du se mikro- og makronæringsstoffer for tre udvalgte produkter: fuldkornsrugmel, havregryn og hvedemel.

Makronæringsstoffer (pr. 100 g) Fuldkornsrugmel Havregryn Hvedemel
kJ 1403 1544 1454
Kcal 333 366 343
Protein (g) 8,7 12,9 9,7
Kulhydrat (g) 61,8 58,3 69,7
Kostfibre (g) 14,8 9,9 6
Fedt (g) 2,3 6,9 1,5
Fedtsyrer      
-mættede (g) 0,296 1,187 0,184
-monoumættede (g) 0,231 2,383 0
-polyumættede (g) 1,152 2,809 0,413
-omega 3 (g) 0,138 0,09 0
-omega 6 (g) 1,014 2,719 0,413

Kilde: DTU Fødevareinstituttet. Frida fødevaredatabase. 

Vitaminer (pr. 100 g) Fuldkornsmel Havregryn Hvedemel
A-vitamin (RE) 0 0 0
Thiamin/B1 (mg) 0,33 0,416 0,164
Riboflavin/B2 (mg) 0,106 0,107 0,0271
Niacin/B3 (NE) 1,7 2,98 2,15
Pantothensyre/B5 (mg) 0,49 1,5 0,346
B6-vitamin (mg) 0,28 0,142 0,0668
Biotin/B7 (µg) 6 19 2,27
B12-vitamin (µg) 0 0 0
C-vitamin (mg) 0 0 0
D-vitamin (µg) 0 0 0
E-vitamin (mg) 0,8 0,750 0,434

Kilde: DTU Fødevareinstituttet. Frida fødevaredatabase. 

Mineraler (pr. 100 g) Fuldkornsrugmel Havregryn Hvedemel
Calcium (mg) 33,3 115 17,6
Chlorid (mg) 0 69,4 0
Fosfor (mg) 301 440 115
Jern (mg) 2,8 3,86 1,17
Jod (µg) 4,6 0,5 1,42
Kalium (g) 438 386 155
Kobber (mg) 0,317 0,39 0,134
Krom (µg) 4 2,5 0
Magnesium (mg) 92,6 155 25,4
Mangan (mg) 2,16 5,8 0,685
Natrium (g) 5,11 1,62 0
Selen (mg) 1,5 5 4,22
Zink (mg) 2,8 2,99 0,868

Kilde: DTU Fødevareinstituttet. Frida fødevaredatabase. 

Kilder:

1. Fuldkorn - Definition og vidensgrundlag for anbefaling af fuldkornsindtag i Danmark. H. Mejborn et al. DTU Fødevareinstituttet. 2008.

Læs mere om korn her...

Måske er du også interesseret i disse fødevarer...