E-vitamin

Vitamin E er et fedtopløseligt vitamin, der også kaldes tokoferol og tokotrienol. Der findes otte forskellige former af disse stoffer, der alle har E-vitamins virkning i kroppen. Således regnes der i tokoferol-ækvivalenter for anbefalinger og indtag.

E-vitamin bidrager til:

• at beskytte cellerne mod oxidativt stress
• en normal størkning af blodet
• at vedligeholde normale knogler

Undersøgelser har også vist, at E-vitamin hos ældre kan stimulere kroppens immunsystem, hæmme blodets evne til at koagulere og kræftcellers udvikling.

Vitaminet modvirker også harskning af fedtstoffer, især de flerumættede fedtsyrer, såvel i maden og kosttilskud som i kroppens celler.

Læs mere om fedtstoffer her

Læs mere om polyumættede fedtsyrer her

Anbefalet og faktisk indtag om dagen 

Nedenfor ses det anbefalede og daglige indtag af E-vitamin. 

Kilde: Nordic Nutrition Recommendations, 2023 og Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 6.7

* 'α-TE' = α-tocopherol equivalents

Kostvaneundersøgelsen viser, at E-vitamin - sammen med D, C og B6 samt selen og jern, især blandt yngre kvinder og ammende - er blandt de næringsstoffer, hvor en betydelig del af befolkningen ligger under anbefalet indtag.

Referenceværdierne for indtaget af vitamin E er fra NNR2012 til NNR2023 steget markant; mere end 50% for børn 4-10 år og 20-50% for 11-17-årige og kvinder 18-50 år. Andel med risiko for utilstrækkeligt indtag (under provisorisk AR (provisorisk gennemsnitsbehov) er typisk høj (50-70%) eller moderat høj (30-50%), mens den for 15-17-årige piger er meget høj (over 70%) (baseret på det vægtede habituelle indtag).

Generelt er drenge og mænds indtag af E vitamin i gns/dag højere end piger og kvinders gennemsnitlige daglige E-vitamin indtag. Særlig fra 11 årsalderen vokser forskellen, således udgør pigernes indtag i 11-14 års alderen i gennemsnit 7,1 α-TE* /dag, hvor drengenes i tilsvarende aldersgruppe er 8,7 α-TE* /dag. Forskellene udjævnes med alderen, hvor kvinder i alderen 51-71 indtager 9,6 α-TE* /dag mod mændenes 10,0 α-TE* /dag i samme aldersgruppe. I alderen 51-80 er forskellen mellem mænd og kvinder kun 0,2 α-TE* /dag.

Den overordnede årsag til, at drenge og mænd har et højere gennemsnitligt indtag af E-vitamin end piger og kvinder, er at de generelt spiser mere mad, og dermed også får flere næringsstoffer end piger og kvinder.

Den markante forskel, der ses fra omkring 11-års-alderen, hænger sandsynligvis sammen med puberteten. I denne periode stiger drenges energibehov betydeligt som følge af hurtig vækst og øget muskelmasse. Derfor øges deres fødeindtag mere end pigernes, hvilket afspejles i et højere E-vitaminindtag.

At forskellen gradvist bliver mindre med alderen, kan forklares ved, at forskellen i energibehov mellem mænd og kvinder reduceres. Den meget lille forskel blandt de ældste aldersgrupper tyder derfor på, at mænd og kvinder i højere grad får ens kostmønstre og har mere sammenlignelige energibehov senere i livet. 

Risikogrupper

Mangel på E-vitamin er sjælden og ses kun hos personer, der har nedsat optagelse af fedt fra tarmen, fx ved sygdomme i bugspytkirtlen, cøliaki og Crohns syndrom, ved lægemidler som hæmmer fedtoptagelsen, for tidligt fødte børn og hos folk med arvelige sygdomme i de røde blodlegemer.

Da E-vitamin både findes i animalske og vegetabilske fødevarer, er det ikke svært at få dækket det anbefalede behov, hvis man fjerner enkelte fødevarer fra kosten.

For meget og for lidt E-vitamin

I kosten bidrager fedtstoffer med 29% af vitaminet, nødder med 13%, grøntsager med 11% og fisk med 7%.

Det er ualmindeligt at få for meget vitamin E gennem kosten, men kan fås via meget høje doser fra kosttilskud. Meget høje doser kan hæmme blodet evne til at størkne og interagere med blodfortyndende medicin og kan i sjældne tilfælde give mave-tarmgener, træthed eller hovedpine.

Et for lille indtag kan påvirke immunfunktionen, give neurologiske symptomer og øget oxidativt stress.