Cholin

20. april 2026

Cholin klassificeres som et vandopløseligt essentielt næringsstof og findes som frit eller esterificeret cholin. Det kategoriseres ofte sammen med B-vitaminerne. Det er en forløber for neurotransmitteren acetylcholin, som er afgørende for nervefunktion, hukommelse og læring. Næringsstoffer indgår i normal omsætning af aminosyren homocystein, der er vigtig for hjerte-kar-sundhed og i cellemembraners fosfolipider som fosfatidylcholin1,2.

Cholin bidrager til en normal:

  • omsætning af homocystein
  • omsætning af fedtstoffer
  • vedligeholdelse af leverfunktion

Anbefalet indtag om dagen

I tabellen ses anbefalede daglige indtag for cholin.

 

Kvinder 

Mænd 

Provisorisk AR

320 mg

320 mg

AI

400 mg

400 mg

Kilde: Nordic Nutrition Recommendations, 2023 

NB: AR: Den forventede anbefaling for halvdelen af alle individer i en given aldersgruppe, AI: Det anbefalede indtag baseret på observerede eller eksperimentelt bestemte estimater af en befolkningsgruppe med tilstrækkeligt indtag.

Data for indtag i Danmark er ikke tilgængelig. Et af studierne fra NNR2023 har rapporteret, at voksne mellem 18 og 75 i Sverige og Finland i gennemsnit har et indtag på 317-468 mg/dag blandt mænd og 317-404 mg/dag blandt kvinder.

Risikogrupper

Gravide og ammende kvinder samt børn kan potentielt være mere udsatte for mangel på cholin, men der er ikke identificeret nogle specifikke risikogrupper.

For meget og for lidt cholin

Symptomer som for lavt blodtryk, maveproblemer og en fisket kropslugt er kendte indikatorer på et for højt indtag af cholin. Den præcise værdi for dette niveau er endnu ikke blevet bestemt.

Det er påvist, at mangel på cholin kan medføre skade på leveren.

Kilder og biotilgængelighed

De primære kilder til cholin er kød, mælkeprodukter, æg og korn. Cholin optages i tyndtarmen gennem tarmvæggens enterocyter via cholin transportprotein-1 (CTL1). 

Eksempler på cholin i forskellige fødevarer

 

 

Indhold af cholin pr. 100 g 

Torskerogn

335 mg

Æg

294 mg

Leverpostej

229 mg

Kalvekød. inderlår

120 mg

Kyllingepålæg

117 mg

Rullepølse

110 mg

Marinerede sild

104 mg

Laks, vild, rå

94,6 mg

Oksekød, culotte

92,9 mg

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Fødevaredata april 2026


 

 

Indhold af cholin pr. 100 g 

Soltørrede tomater

105 mg

Kaffe, instant pulver

102 mg

Hørfrø

78,7 mg

Chiafrø

78,7 mg

Hvid quinoa

70,2 mg

Kombu tang

64,6 mg

Kikærter, kogte, konserves

42,8 mg

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Fødevaredata april 2026

Kilder

1 Nordic Nutrition Recommendations, 2023

2 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 432/2012

Læs om andre mineraler her...

Måske du også er interesseret i...