Folat (B9-vitamin)
20. april 2026
Vitamin B9 kendes bedst som Folat, der er et vandopløseligt vitamin. Folsyre og Folacin er navne på de naturligt forekommende former af B-vitaminet, mens Folinsyre er den syntetiske form. Folat bidrager til:
- vævsvæksten hos den gravide kvinde
- en normal aminosyresyntese
- normal bloddannelse
- en normal omsætning af homocystein
- en normal psykologisk funktion
- immunsystemets normale funktion
- at mindske træthed og udmattelse
- vitaminet spiller en rolle i celledelingsprocessen
Anbefalet og faktisk indtag om dagen
Nedenfor ses det anbefalede og daglige indtag af folat.
|
|
Kvinder/piger, µg/dag |
Drenge/mænd, µg/dag |
||||
|
|
Anbefaling |
Indtag, gns |
Indtag, median |
Anbefaling |
Indtag, gns |
Indtag, median |
|
Børn 1-3 år |
120 |
n/a |
n/a |
120 |
n/a |
n/a |
|
Børn 4-6 år |
140 |
200 |
191 |
140 |
235 |
29 |
|
Børn 7-10 år |
200 |
203 |
196 |
200 |
235 |
228 |
|
11-14 år |
280 |
207 |
199 |
260 |
268 |
246 |
|
15-17 år |
310 |
220 |
204 |
320 |
294 |
278 |
|
18-24 år |
330 |
267 |
233 |
330 |
302 |
278 |
|
25-50 år |
330 |
272 |
263 |
330 |
298 |
281 |
|
51-70 år |
330 |
287 |
272 |
330 |
318 |
301 |
|
>70 år |
330 |
261 |
241 |
330 |
279 |
263 |
|
Gravide |
600 |
n/a |
n/a |
|
|
|
|
Ammende |
490 |
n/a |
n/a |
|
|
|
Kilde: Nordic Nutrition Recommendations, 2023 og Danskernes kostvaner 2021-2024, DANSDA 2021-2024, tabel 6.19
Indtaget af folat er lavere blandt børn og unge end voksne, og det ses generelt, at indtaget er højere blandt drenge og mænd end hos piger og kvinder. Gennemsnitsindtaget er tæt på anbefalingerne, men en del, især yngre kvinder, ligger under det anbefalede daglige indtag.
Folat findes især i grønne grøntsager som spinat, broccoli, kål, bælgfrugter, fuldkornsprodukter og frugt. Der kan være mange årsager til lavere indtag af folat. Fx. ved lavt indtag af grøntsager og bælgfrugter samt fuldkorn i kosten hos visse grupper. Fuldkorn bidrager væsentligt til folatindtaget.
I Danmark har man truffet beslutning om ikke at berige med folinsyre. Det betyder, at indtaget afhænger næsten udelukkende af den enkeltes kostvalg. Derimod tilsættes folinsyre rutinemæssigt til melprodukter i USA.
Risikogrupper
Det er meget vigtigt, at gravide kvinder får nok folat, da fostret ellers kan tage skade. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor at tage tilskud af folsyre ved planlægning af graviditet og i de første 3 måneder af graviditeten.
For meget og for lidt folat
Vegetabilske produkter bidrager med 72% af folat-forsyningen i danskernes kost. Fra mejeriprodukter kommer 10%, 9% fra kød og fjerkræ, mens fisk og æg bidrager med 9%.
Det er svært at få for meget folat gennem kosten, da det udskilles via urinen. Men høje doser fra kosttilskud kan skjule symptomer på mangel af B12-vitamin.
Mangel på folat kan især opstå hos personer, der spiser få grøntsager og fuldkorn, drikker meget alkohol eller har sygdomme, der påvirker optagelsen. Folat er vigtig for, at kroppen kan danne nye celler og blod. Symptomer på mangel er træthed og svækkelse, nedsat appetit, irritabilitet eller hovedpine og at kroppen generelt heler langsommere, og danner nye celler mindre effektivt. Hos gravide er der øget risiko for, at barnet udvikler fejl i neuralrøret.
Kilder og biotilgængelighed
Folat findes i næsten alle fødevarer, men mængden er særlig høj i bælgfrugter, grønne grøntsager og lever. Ifølge ’Kostundersøgelsen – Danskernes kostvaner 2021-2024’ får danskerne folat fra:
*tallene giver ikke præcis 100% pga. afrunding
Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 7.1-7.18
NB: Definitioner af fødevaregrupper fremgår af den angivne kilde.
40-70 % af den mængde folat, man spiser, bliver absorberet.
Holdbarheden af folat er dårlig, og ved opbevaring af fødevarer falder indholdet hurtigt. Desuden nedbrydes vitaminet af vand, sollys og varme. Ved almindelig tilberedning af kød, fisk og grøntsager ses et tab på 30-40 % af det oprindelige indhold af folat. Hvis man kun bruger små mængder vand i madlavningen og varmer i kort tid, fx med damp eller mikrobølger, vil tabet være betydeligt mindre end ved traditionelle tilberedningsmetoder. Hvis produktet har et højt indhold af C-vitamin vil dette reducere nedbrydningen af folat under tilberedningen.
Eksempler på folat i forskellige fødevarer
|
|
Indhold af folat pr. 100 g |
|
Kyllingelever |
2700 µg |
|
Kalvelever |
780 µg |
|
Lever fra gris |
1000 µg |
|
Leverpostej |
170 µg |
|
Brie, 45+ |
91 µg |
|
Ost 30+ |
60 µg |
|
Andebryst |
48 µg |
|
Musling |
42 µg |
|
Æg, burhøns |
85,8 µg |
|
Minimælk |
6 µg |
|
|
Indhold af folat pr. 100 g |
|
Broccoli |
239 µg |
|
Spinat |
220 µg |
|
Kikærter, spiseklare |
38 µg |
|
Persillerod |
180 µg |
|
Blomkål |
165 µg |
|
Grønne asparges |
150 µg |
|
Jordbær |
117 µg |
|
Hovedsalat |
83 µg |
Læs om andre vitaminer her...
Måske du også er interesseret i...
Energi
Her kan du læse vores artikler om madens energiindhold. Dyk ned i viden om energibalance, energibehov og energiindholdet i forskellige fødevarer.
Makronæringsstoffer
Her kan du dykke mere ned i de energigivende makronæringsstoffer: fedt, protein og kulhydrat.
Antinæringsstoffer
Antinæringsstoffer forekommer naturligt i flere vegetabilske fødevarer. De kan reducere fordøjelighed og biotilgængelighed af protein og mikronæringsstoffer.
