Pantothensyre (B5-vitamin)
20. april 2026
Pantothensyre, også kaldet vitamin B5 er et vandopløseligt vitamin som findes i mange animalske og vegetabilske fødevarer. Pantothensyre bidrager til:
- et normalt energistofskifte
- en normal syntese og omsætning af steroidhormoner, vitamin D og visse neurotransmittere
- at mindske træthed og udmattelse
- en normal mental ydeevne
Anbefalet indtag om dagen
I tabellen ses det daglige anbefalede indtag af vitamin B5 for mænd og kvinder.
|
Kvinder, µg/dag |
Mænd, µg/dag |
|
|
Provisorisk AR |
4 µg |
4 µg |
|
AI |
5 µg |
5 µg |
Kilde: Nordic Nutrition Recommendations, 2023
NB: AR: Den forventede anbefaling for halvdelen af alle individer i en given aldersgruppe, AI: Det anbefalede indtag baseret på observerede eller eksperimentelt bestemte estimater af en befolkningsgruppe med tilstrækkeligt indtag.
Mangel sker oftest kun i forbindelse med mangel på andre næringsstoffer. Anbefalingerne er baseret på en EFSA-rapport fra 2014 med data fra Letland.
Risikogrupper
Mangel sker oftest kun i forbindelse med mangel på andre næringsstoffer.
For meget og for lidt pantothensyre
Der findes ikke en standardiseret biomarkør til at bestemme pantothensyre status, men udskillelse via urinen anses for at være den bedste indikator. Tilgængeligt data er utilstrækkelig til at estimere et øvre niveau for indtag. Der er heller ikke fundet en indikator for bivirkninger, men det er observeret, at et forhøjet indtag kan lede til vandophobning i kroppen og lejlighedsvis diarre.
Kilder og biotilgængelighed
Pantothensyre findes i mange fødevarer heriblandt kød, æg, fisk, ost, svampe, bælgfrugter, fuldkorn, grøntsager og nødder. Biotilgængeligheden er ikke blevet undersøgt bredt, men et amerikansk studie indikerer, at den ligger mellem 40 og 60%.
Kilde: Pantothenic acid – a scoping review for Nordic Nutrition Recommendations 2023 (Freese et al. 2023)
Eksempler på B5-vitamin i forskellige fødevarer
|
Indhold af pantothensyre pr. 100 g |
|
|
Laks, rå |
2,00 mg |
|
Torskerogn |
1,97 mg |
|
Paté |
1,67 mg |
|
Leverpostej |
1,60 mg |
|
Camembert, 30+ |
1,36 mg |
|
Kyllingepølse |
1,08 mg |
|
Serranoskinke |
1,01 mg |
Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Fødevaredata april 2026
|
Indhold af pantothensyre pr. 100 g |
|
|
Soltørrede tomater |
2,09 mg |
|
Edamamebønner (Sojabønner) |
1,69 mg |
|
Havregryn |
1,50 mg |
|
Ristede peanuts |
1,22 mg |
|
Jordnøddesmør |
1,05 mg |
|
Grønkål |
1,00 mg |
|
Avocado |
0,97 mg |
Læs om andre vitaminer her...
Måske du også er interesseret i...
Energi
Her kan du læse vores artikler om madens energiindhold. Dyk ned i viden om energibalance, energibehov og energiindholdet i forskellige fødevarer.
Makronæringsstoffer
Her kan du dykke mere ned i de energigivende makronæringsstoffer: fedt, protein og kulhydrat.
Antinæringsstoffer
Antinæringsstoffer forekommer naturligt i flere vegetabilske fødevarer. De kan reducere fordøjelighed og biotilgængelighed af protein og mikronæringsstoffer.