A-vitamin

Vitamin A kaldes også Retinol, og Beta-caroten eller β-caroten er en forløber for vitaminet, som indregnes i kostens samlede bidrag som Retinol-ækvivalenter (RE). A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, som bidrager til:

• en normal omsætning af jern
• vedligeholdelse af normale slimhinder
• vedligeholdelse af normal hud
• vedligeholdelse af et normalt syn
• immunsystemets normale funktion
• og det spiller en rolle i cellespecialiseringsprocessen
  
  

Anbefalet og faktisk indtag om dagen

Nedenfor ses det anbefalede samt faktiske indtag af A-vitamin. 

Kilde: Nordic Nutrition Recommendations, 2023 og Danskernes kostvaner 2021-2024, DANSDA 2021-2024, tabel 6.1

* 'RE' = retinol equivalents 

Voksne over 50 år indtager mere vitamin A end de øvrige aldersgrupper, og de 25-50-årige har højere indtag end grupperne 11-24 år. Drenge/mænd har generelt højere indtag end alderssvarende piger/kvinder, især de 11-14-årige, 15-17-årige og 51-70-årige, men forskelle er ikke signifikante for de yngste børn, 4-6 år og 7-10 år, og yngste voksne, 18-24 år og 25-50 år. Det laveste indtag ses i gruppen af større piger i alderen 15-17 år. Variationen er stor, i overensstemmelse med at indholdet af vitamin A er ujævnt fordelt i fødevarerne. Både retinol og β-caroten bidrager til indholdet af vitamin A i kosten. I gennemsnitskosten stammer ca. ⅔ fra retinol, animalske kilder, og ⅓ fra β-caroten, vegetabilske kilder. Gulerødder, lever og leverpostej er særlig gode kilder til henholdsvis β-caroten og retinol.

Danskernes Kostvaner 2021-2024 viser, at kornprodukter, kød og mejeriprodukter bidrager væsentligt til mange næringsstoffer, herunder vitamin A. Det betyder konkret, at en stor del af danskernes indtag af vitamin A kommer fra animalske fødevarer, særligt lever og kødprodukter.

Rødt kød indeholder retinol, som er den aktive form af vitamin A, og dette adskiller sig fra vegetabilske kilder som fx gulerødder og grønkål, der indeholder beta-caroten, som er en provitamin-A-form, som kroppen selv omdanner til aktivt vitamin A.

Fordelen ved retinol er, at det kan bruges direkte af kroppen, uden omdannelse. Da vitamin A er vigtigt for bl.a. synet, særligt nattesyn, immunforsvar, hud og slimhinder samt vækst og celleproduktion, kan selv en moderat mængde rødt kød hjælpe med at sikre tilstrækkeligt vitamin A i kosten, især i grupper med lavt indtag af andre kilder. Så en blanding af kød, fisk, mejeriprodukter og grøntsager giver et bredere spektrum af mikronæringsstoffer. Hvis kosten indeholder en begrænset mængde kød, kan lever eller A-vitamin berigede fødevarer være effektive alternativer, da leveren især er ekstremt rig på retinol. Så mindre portioner rødt kød, nogle gange om ugen, kan bidrage med A-vitamin uden at overskride De officielle Kostråd´s anbefalinger for kødindtag.

Risikogrupper

A-vitaminmangel er yderst sjældent i Danmark. Men alderdom, ensidige kostvaner, langvarige slankekure, stort alkoholforbrug samt kroniske sygdomme og lægemidler, der nedsætter optagelsen af fedt fra tarmen, kan føre til øget risiko for A-vitaminmangel.

For højt indtag af A-vitamin ses kun i forbindelse med animalske produkter, der indeholder retinol, mens vegetabilske kilder indeholder et uskadeligt forstadium til vitamin A - β-caroten.

Hos gravide kan for høje doser af A-vitamin skade fostret og evt. forårsage spontan abort. Gravide og ammende bør derfor ikke spise lever som hovedret - men gerne leverpostej.

For meget og for lidt A-vitamin

Den danske befolkning er godt dækket ind med A-vitamin. Det hænger blandt andet sammen med, at vi spiser en del kød, som bidrager med 40 % af A-vitaminforsyningen. Hvis man fravælger kød i sin kost, er der risiko for, at indtaget af A-vitamin bliver for lille.

Mælk og mejeriprodukter bidrager med 11 % af forsyningen, så forudsat at man stadig spiser kød, og følger rådet om '6 om dagen', behøver en mælkefri kost ikke at kompromittere A-vitaminforsyningen.