De første Madskoler er åbne for tilmelding - flere kan følge, hvis frivillige melder sig!

23. april 2026

Sommerens første Madskoler er nu offentliggjort og klar til at modtage børnetilmeldinger. Antallet af Madskoler afhænger dog af, om der er frivillige nok, og her kan sundheds- og ernæringsprofessionelle gøre en konkret forskel.

Sommerens første Madskoler er offentliggjort

Madskoler har netop offentliggjort de første af sommerens Madskoler, som nu er åbne for tilmelding for børn i alderen 8-12 år. Madskoler afholdes i uge 27 og 28 og tilbyder børn en aktiv, lærerig og sanselig sommerferieuge med fokus på sund mad, bevægelse og fællesskab.

Madskoler er et non-profit initiativ, hvor børn gennem praktisk madlavning, leg og bevægelse får viden og erfaring med sund og varieret kost på en måde, der styrker deres madmod og madglæde.

Flere Madskoler afhænger af frivillige instruktører

Selvom de første Madskoler nu er åbne, er der potentiale for at oprette flere skoler rundt om i landet. Det forudsætter dog, at der melder sig frivillige instruktører nok.

Som sundheds- eller ernæringsprofessionel, eller studerende på området, har du særligt gode forudsætninger for at bidrage. Som frivillig instruktør er du med til at omsætte faglig viden om kost, sundhed og pædagogik til konkrete oplevelser for børn.

Flere frivillige instruktører søges

Der er aktuelt behov for flere frivillige instruktører for at kunne åbne yderligere Madskoler.

Se hvor der mangler instruktører her.

Jo flere frivillige instruktører, der melder sig, desto flere Madskoler kan oprettes, og desto flere børn kan få glæde af tilbuddet.

Hvad indebærer det at være frivillig instruktør?

Som frivillig instruktør på en Madskole:

  • formidler du viden om kost, sundhed, hygiejne og fysisk aktivitet
  • instruerer og guider børn i madlavning og køkkenarbejde
  • skaber rammer for leg, bevægelse og fællesskab
  • får erfaring med pædagogik, didaktik og organisering

Madskoler stiller instruktørkurser, ugeprogrammer og færdige materialer til rådighed, så du er godt klædt på. Alle frivillige modtager desuden et deltagerbevis, som kan vedlægges CV’et.

Bliv frivillig og gør en forskel

Som frivillig instruktør gør du en konkret forskel for børns sundhed, madmod og interesse for mad. Samtidig bidrager du til, at endnu flere Madskoler kan blive en realitet denne sommer.

Kunne du tænke dig at blive frivillig instruktør på en Madskole?

Bliv frivillig instruktør på Madskoler

Kort om Madskoler:

  • Madskoler foregår i skoleferien, og de fleste Madskoler bliver afholdt i starten af skolesommerferien (uge 27 og 28). En Madskole forløber over fem dage – mandag til fredag i dagtimerne.
  • Der oprettes Madskoler i de områder, hvor der er nok frivillige instruktører, der kan og vil stå for det i samme uge.
  • De fleste Madskoler er for børn i alderen 8-12 år. Der oprettes desuden enkelte Ungdomsmadskoler for unge i alderen 13-15 år.
  • Formålet er at give børn sjove, lærerige og aktiverende oplevelser med mad, sund kost og motion
  • Madskoler udbydes af børne- og ungdomsorganisationen 4H i et ikke-kommercielt samarbejde med Landbrug & Fødevarer og REMA 1000.

Her kan du læse mere om børn og mad...

Nyt fra Ernæringsfokus...