Ny viden om mælkefedt til børn – hvad siger forskningen?

Nyere studier og faglige perspektiver bidrager med nuancer til forståelsen af den ernæringsmæssige betydning af indtag af mælkefedt i barndommen – og ser nærmere på sammenhængen mellem mælkefedt, vægtudvikling og det videnskabelige grundlag bag eksisterende anbefalinger.

De officielle danske kostråd anbefaler, at børn over 2 år vælger fedtfattige mejeriprodukter. Anbefalingerne bygger på mange års ernæringsforskning og har til formål at understøtte en sund kost med et passende indhold af mættet fedt.

Samtidig er der i de senere år kommet ny forskning, som bidrager til en yderligere nuancering af vidensgrundlaget – særligt i forhold til betydningen af indtag af mælkefedt i barndommen i forhold til udviklingen af overvægt.

Nye studier giver et mere nuanceret billede

Flere nyere studier – herunder et stort canadisk kohortestudie¹ – har undersøgt sammenhængen mellem mælkefedt og børns vægtudvikling. Det canadiske CHILD-kohortestudie fulgte børn over tid og fandt, at børn, der indtog mælk med højere fedtindhold, havde lavere BMI, lavere fedtmasse og lavere risiko for overvægt sammenlignet med børn, der indtog fedtfattig mælk¹.

Andre nyere studier peger i samme retning og finder, at et højere indtag af mælkefedt ikke er forbundet med øget adipositas². En systematisk oversigt og meta-analyse fra 2020 har vist, at indtag af sødmælk er associeret med lavere forekomst af overvægt hos børn sammenlignet med fedtfattig mælk.³ I denne systematiske oversigt blev flere mulige forklaringer på sammenhængen diskuteret, herunder hvilke typer drikkevarer mælk erstattede. Hvis sukkersødede drikkevarer erstattes af mælk, kan det have en positiv effekt på overvægt. En anden forklaring, der blev fremhævet, er mælks effekt på mæthed – hvor øget mæthed kan reducere indtaget af andre kalorierige fødevarer³.

Et viewpoint i JAMA Pediatrics når frem til en lignende overordnet vurdering, hvor evidensen samlet set beskrives som ikke entydig⁴.

Samlet set peger studierne således på en mulig omvendt sammenhæng mellem indtag af mælkefedt og udvikling af overvægt hos børn, men den eksisterende evidens er fortsat overvejende baseret på observationelle studier, og der er behov for flere randomiserede undersøgelser for at kunne drage mere sikre konklusioner.

Fagligt perspektiv: behov for at se på evidensgrundlaget

I et debatindlæg i The American Journal of Clinical Nutrition argumenterer Arne Astrup og Carlo Agostoni for, at det kan være relevant at genbesøge det videnskabelige grundlag bag anbefalinger om fedtfattige mejeriprodukter til børn⁵.

De fremhæver, at anbefalingerne historisk er udviklet i en periode med fokus på at reducere indtaget af mættet fedt, og at nyere studier kalder på en løbende opdatering og nuancering af evidensgrundlaget⁵.

I en dansk artikel i Ugeskrift for Læger peger Arne Astrup desuden på studier fra bl.a. Canada og Europa, der viser en sammenhæng mellem mælkefedt og senere vægtudvikling hos børn⁶. Her fremhæver han også en hypotese om, at kostens sammensætning i de tidlige leveår kan have en “programmerende” effekt på appetitregulering og energibalance senere i livet – eksempelvis ved at et relativt lavt fedtindtag kan påvirke mæthedssignaler og føre til et højere samlet energiindtag⁶.

Fokus på hele kosten frem for enkeltkomponenter

En gennemgående pointe i nyere ernæringsforskning er, at sundhedseffekter bør vurderes i en bredere kontekst.

En nyere videnskabelig ’perspective’-artikel finder eksempelvis, at der ikke er evidens for en klar forskel i risiko for hjerte-kar-sygdom mellem fedtfattige og fedtholdige mejeriprodukter⁷.

Samtidig fremhæves det, at den samlede kost – herunder indtag af energitætte og næringsfattige fødevarer – sandsynligvis spiller en større rolle for befolkningens sundhed og indtag af mættet fedt end fedtprocenten i enkelte fødevarer isoleret set⁷. Salte snacks, wienerbrød, færdigretter og forarbejdede kødprodukter nævnes som eksempler på energitætte og næringsfattige fødevarer.

Hvad betyder det for praksis?

For ernærings- og sundhedsprofessionelle kan det være relevant både at læne sig op ad de gældende anbefalinger og samtidig følge udviklingen i forskningen.

De officielle danske kostråd er fortsat det bedste samlede grundlag for vejledning i praksis.

Udviklingen i forskningen peger på, at:

• der er behov for flere studier, særligt randomiserede interventionsstudier
• forståelsen af kost og sundhed i stigende grad bevæger sig mod et fokus på hele kostmønstre