Børn vil gerne lave mad – men modet til at smage nyt er faldende

8 ud af 10 børn kan lide at lave mad, men børns madmod er under pres. Det viser rapporten Børn, Unge og Mad 2026, som er Arla Fondens årlige temperaturmåling på børn og unges forhold til mad og måltider. Rapporten bygger på besvarelser fra børn i alderen 10–15 år samt deres forældre.

Læs rapporten her

Rapporten er opdelt i fire hovedtemaer: ’Madlavning’, ’Maden i familien’, ’Madmod vs. kræsenhed’ samt ’Maden i skolen’. På tværs af kapitlerne tegner der sig et nuanceret billede af børns forhold til mad i hverdagen præget af både høj interesse og en række udfordringer.

Børns madmod kan styrkes gennem inddragelse

En central pointe er kontrasten mellem børns interesse for mad og deres tilbageholdenhed over for nye smage. Selvom mange børn gerne vil være med i køkkenet, og knap 6 ud af 10 har været det inden for den seneste uge, svarer kun 56 %, at de kan lide at smage mad, de ikke har smagt før. Det er et fald på 11 %-point siden 2022 og peger på en udvikling, hvor der over de seneste år ses en svag tendens til, at børn er blevet mindre madmodige.

Samtidig viser rapporten et tydeligt spænd mellem børns motivation og deres faktiske rolle i køkkenet. Mange børn foretrækker at være aktive i selve madlavningen. De vil stege, koge og røre i gryderne, men ender oftest med at hjælpe med borddækning og oprydning. Det kan være med til at mindske motivationen for at deltage i madlavningen.

Og netop inddragelse ser ud til at have betydning for børns mod på at smage nyt. Når børn selv har været med til at lave maden, eller kan se, hvad retten indeholder, er de i højere grad villige til at smage. Involvering i køkkenet kan dermed være en vigtig vej til både at skabe tryghed og styrke nysgerrigheden over for nye smagsoplevelser.

Madlavning og måltid er et samlingspunkt i familien

Madlavning spiller en vigtig rolle i mange familier og bliver ofte en ramme for både læring og fællesskab. Når børn deltager i madlavningen, hænger det typisk sammen med positive oplevelser som hygge, gode samtaler og en følelse af at blive bedre i køkkenet. Derudover oplever to ud af tre forældre, at fælles madlavning styrker familiefællesskabet.

Alligevel er det ikke altid muligt i praksis, og mange forældre peger på tid og energi i hverdagen som barrierer for at inddrage børnene i køkkenet i det omfang, de ønsker. Børnene vil dog gerne være med, og rapporten viser endda, at andelen af børn, der selv spørger om at hjælpe, er steget, mens andelen, der bliver spurgt, er faldet. Det tyder på, at børn i stigende grad selv tager initiativ til at komme med i køkkenet.

Samtidig viser rapporten, at deltagelse kan styrke både motivation og lyst til at være med endnu mere. 44 % af børnene vil gerne være mere med til at lave mad, og ønsket vokser i takt med, hvor ofte de allerede deltager. Når børnene selv peger på, hvad der skal til, efterspørger mange mere indflydelse. Fire ud af ti vil lave mere mad, hvis de selv får lov til at vælge, hvad der skal laves, mens omkring en tredjedel fremhæver, at det skal være hyggeligt – og at det ikke samtidig skal indebære oprydning og opvask.

Også selve måltidet fungerer som et samlingspunkt. Knap 6 ud af 10 børn foretrækker at spise aftensmad sammen med hele familien ved spisebordet, hvor der er tid til at være sammen og tale om dagen. Samtidig oplever børn, der har været med i madlavningen, i højere grad, at maden smager bedre og nyder måltidet mere. Det tyder på, at deltagelse i køkkenet kan hænge sammen med en større opmærksomhed på maden og måltidet.

Maden i skolen

Madpakken er fortsat den dominerende frokostløsning, og 8 ud af 10 børn har typisk madpakke med til frokost. Frokosten i skolen fungerer dog ikke optimalt for alle. 42 % af børnene oplever frokosten som hyggelig, mens 29 % oplever det at spise i skolen som noget, der bare skal overstås, og kun 16 % oplever, at det styrker fællesskabet i klassen. Selvom måltidet er en fast del af skoledagen, er oplevelsen altså delt.

Ifølge sociolog og lektor Sidse Schoubye Andersen rummer måltidet i skolen et uforløst potentiale. Hun peger blandt andet på, at madpakken ikke kun er mad, men også et stykke af hjemmet, som børn tager med ind i skolen. Det kan være med til at skabe relationer, men kan også synliggøre forskelle mellem børn.

Samtidig mangler der ofte tydelige rammer omkring måltidet. Mange børn spiser i klasselokalet, hvor de også undervises, og der er ikke altid en klar overgang mellem undervisning og pause. Ifølge Sidse Schoubye Andersen kan det være med til at påvirke både, hvor meget børnene spiser, og hvordan de oplever måltidet.

Samlet peger det på, at frokosten i skolen ikke bare handler om mad, men også om rammer og fællesskab. Måltidet rummer en mulighed for både trivsel og maddannelse, men potentialet bliver ikke nødvendigvis udnyttet i den nuværende hverdag.

Giv børnene plads i køkkenet

Vil vi styrke børns madmod og madglæde, skal de have lov til at være med. På madskolerne får børn hænderne i råvarerne, prøver kræfter med madlavning og får gode erfaringer i køkkenet.

Læs om madskolerne