Højtforarbejdede fødevarer og overvægt: Er det forarbejdningen, der er problemet?

I en ny artikel i Science ser tre forskere nærmere på de studier, der kobler indtag af højt-forarbejdede fødevarer (også kaldet ultraforarbejdede fødevarer eller UPF) med forekomsten af overvægt. Og de peger på en række andre faktorer end netop processeringen som årsag til den øgede forekomst af overvægt.

De tre forskere, fra henholdsvis Københavns Universitet, Universitetet i Wageningen og Universitetet i Liverpool, har gennemgået de fem randomiserede kontrollerede studier der har fundet en tydelig sammenhæng mellem indtag af højt-forarbejdede fødevarer (defineret ud fra gruppe 4 i Nova-klassifikation) og forekomsten af overvægt. Forskerne kommer frem til, at det ikke nødvendigvis er graden af processering i sig selv, der er årsagen til sammenhængen med overvægt, men at andre parametre i relation til produkterne bærer en stor del af forklaringen.

De fem parametre som kendetegner de højt-forarbejdede fødevarer:

• Blødere tekstur
• Højere kaloriedensitet
• Lavere indhold af fibre
• Højere indhold af salt
• Lavere indhold af protein

Den blødere tekstur af fødevarer har vist sig ofte at medføre en øget ’spise-hastighed’, hvilket igen giver et øget energi-indtag, som får betydning når fødevareindtaget i et forsøg er bygget på en ad-libitum model.

En højere kalorie-densitet af fødevarer i kosten vil også medføre et højere energi-indtag i en ad-libitum model, og da netop ad-libitum blev anvendt i to af de 5 studier, påpeger forskerne at vægtøgningen ikke nødvendigvis hænger sammen med graden af processering, men snarere at forsøgspersoner ganske simpelt har haft et højere energi-indtag.

Fiberindholdet i kosten i de indgående studier var oftest flere gange højere i den ’ikke-forarbejdede’ kost sammenlignet med den højt-forarbejde kost. Forskerne påpeger at fiberindholdet har betydning for graden af tilgængelige kalorier, og at højt-forarbejdede fødevarer derfor har en større mængde tilgængelige kalorier, som derved påvirker vægt-øgningen i positiv retning (højere vægt).

En vægtøgning i form af væskeophobning i kroppen pga. et meget højere indhold af salt i højt-forarbejdede fødevarer, er også en medvirkende forklaring på den øgede vægt hos forsøgspersoner, der spiser en stor andel højt-forarbejdede fødevarer.

Udover det totale energiindhold i kosten, er også makronæringsstof-sammensætningen af betydning. Hvis indholdet af protein er lavere, eller ’fortyndet’ af kulhydrat og fedt, kan det medføre et større energiindtag i et ad libitum studie, fordi man spiser indtil kroppens behov for protein er blevet mødt.

Forskerne konkluderer, at de tilgængelige studier ikke nødvendigvis viser, at et højt indtag af ultraforarbejdede fødevarer fører til overvægt. De peger samtidig på, at problemet næppe er forarbejdningen i sig selv. Derimod skyldes den øgede forekomst af overvægt sandsynligvis en række velkendte og uhensigtsmæssige karakteristika ved de pågældende fødevarer.

Det understreger betydningen af at se på fødevarers samlede ernæringsmæssige kvalitet og næringsstofdensitet frem for alene graden af forarbejdning.

Læs mere om ultraforarbejdede fødevarer her