Kostråd omsat til mængder for forskellige målgrupper og aktivitetsniveauer
07. maj 2026
De officielle Kostråd er en guide til at spise sundere og i en balance, der også tilgodeser klima. Kostrådene angiver vejledende mængder af fødevarer ud fra en standardperson, som spiser 10 MJ om dagen. Der er imidlertid ikke rigtig nogen, der spiser 10 MJ.
I de Nordiske Næringsstofanbefalinger 2023 findes beregninger på energibehov for forskellige målgrupper. Disse har vi anvendt til at regne på, hvor meget af de enkelte anbefalinger, som forskellige målgrupper således kan spise ud fra, dog stadig standard, men mere specifikke målgrupper. Det har vi regnet på for at give dig et overblik.
I beregningerne, har vi taget udgangspunkt i referencegrupper på alder, køn og tre forskellige aktivitetsniveauer (lavt – PAL 1,4, middel – PAL 1,6 og højt – PAL 1,8). Ud fra de forskellige målgruppers energibehov har vi regnet på, hvor meget af hver fødevaregruppe og udvalgte makronæringsstoffer, disse målgrupper anbefales at spise.
Oversigten viser forskelle i mængder af fødevarer og udvalgte makronæringsstoffer ifølge De officielle Kostanbefalinger med baggrund i forskelle på energiforbrug hos raske personer fra 4-70 år. Det giver et umiddelbart overblik over forskelle i anbefalet indtag på baggrund af aktivitetsniveau men også køn.
Vi hører meget gerne om materialer, som denne oversigt, er hjælpsomme for dig. Send os ris og ros på ernaeringsfokus@lf.dk.
Kilder
Nordiske Næringsstofanbefalinger 2023, appendix 4, tabel 5 - Nordic Nutrition Recommendations 2023
De officielle Kostråd - De officielle Kostråd - Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Vil du prøve nogle af vores andre beregnere?
Lav personlige måltidsplaner med Måltidsberegneren
Sammensæt kostplaner ud fra hele måltider med Måltidsberegneren, der er tilpasset den enkeltes smag samt behov for energi og makronæringsstoffer. Prøv den her!
Får du nok jern? Prøv jernberegneren og få svaret!
Jernmangel er den mest udbredte mangeltilstand med medfølgende negative konsekvenser. Jernberegneren kan bruges til at vise om kosten bidrager med nok jern.
Prøv calciumberegneren på mælken.dk og se om du får nok
Calcium er nødvendigt for vedligeholdelsen af knogler og tænder. Svar på få spørgsmål omkring dine kostvaner og få en vurdering af dit daglige calciumindtag.
Indtager du nok protein og er kvaliteten god?
Protein er kroppens byggesten og bruges til mange vigtige funktioner i kroppen. Beregn dit proteinindtag på mælken.dk.